Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Hvorfor ikke et nationalt ID-kort?

Et EU-harmoniseret kort vil gælde som gyldigt rejsedokument indenfor EU, så man er fri for at slæbe det uhåndterlige pas med sig. Det vil have foto, og ligesom passet også i elektronisk form således, at både billede og andre biometriske kendetegn, som fingeraftryk og underskrift, nemt kan læses.

I hele debatten om ID-bevisførelse savner jeg politiske og praktiske begrundelser for, at vi ikke har et nationalt ID-kort i Danmark. Det ville ellers gøre livet langt lettere for os borgere og for de instanser, som har behov for at få vores identitet bekræftet. Behøver vi så altid bære det på os? Forhåbentlig ikke, det må være tilstrækkeligt at bruge kortet, når vi selv har behov for det. Danmark er her igen uden for et fornuftigt europæisk samarbejde, idet stort set kun Storbritannien heller ikke udsteder sådanne ID-kort.

Et EU-harmoniseret kort vil gælde som gyldigt rejsedokument indenfor EU, så man er fri for at slæbe det uhåndterlige pas med sig. Det vil have foto, og ligesom passet også i elektronisk form således, at både billede og andre biometriske kendetegn, som fingeraftryk og underskrift, nemt kan læses. Det kan fungere kontaktløst, som rejsekortet, så hurtig adgangskontrol er mulig. Teknologien er som i passene, så behovet for særligt udstyr er minimeret. Desuden vil nationalt tilhørsforhold, gyldighedsperiode og meget andet være indeholdt. Blandt andet vil vi kunne slippe for NemID-papkortet, da tabellen over nøgler kan beregnes elektronisk i kortet, oven i købet styret af et valgfrit pasord, og med mulighed for ægte elektronisk signatur af dokumenter. Alt dette er faktisk allerede blevet internationalt standardiseret for flere år siden.

Det kan undre, at alle disse ting ikke kom frem i lyset, da man i 2014 udskiftede samtlige sundhedskort? Disse kort yder overhovedet ingen form for sikker brugeridentitet, ikke engang et foto, men er kun et primitivt bæremedie for vores cpr-nummer, så det kan aflæses i forældede tekniske løsninger. Bare det at vise brugbar foto-ID, hvis man ikke har kørekort, er et problem, når man skal hente en pakke på posthuset eller handle i visse varehuse. Og tænk hvilke muligheder der vil være, hvis samtlige migranter, flygtninge og øvrige gæster i EU, med ønske om længere ophold eller transit, ved ankomsten til europæiske grænser fik udstedt et EU-ID-kort. Men det kræver selvfølgelig en politisk holdning – og enighed.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.