Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Din mening

Hvor er direktøren, advokaten og konsulenten blevet af?

»Alle er topchefer, topdirektører, topadvokater eller topkonsulenter, lige som alle modeller i modebranchen enten er top-modeller, super-modeller eller endog mega-modeller. Det er bekymrende, for hvis alle er noget med top-, og ingen f.eks. er almindelige direktører længere, er distinktionen vel betydningsløs?« (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2013)
»Alle er topchefer, topdirektører, topadvokater eller topkonsulenter, lige som alle modeller i modebranchen enten er top-modeller, super-modeller eller endog mega-modeller. Det er bekymrende, for hvis alle er noget med top-, og ingen f.eks. er almindelige direktører længere, er distinktionen vel betydningsløs?« (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2013)

I henhold til Berlingske Business er der tilsyneladende ikke længere direktører, chefer, konsulenter eller advokater tilbage i det private erhvervsliv, hverken herhjemme eller internationalt. Alle er topchefer, topdirektører, topadvokater eller topkonsulenter, lige som alle modeller i modebranchen enten er top-modeller, super-modeller eller endog mega-modeller. Det er bekymrende, for hvis alle er noget med top-, og ingen f.eks. er almindelige direktører længere, er distinktionen vel betydningsløs? Og hvornår går man egentlig fra at være chef for en virksomhed til at være topchef? Er det når man har gennemført mindst fem maratonløb, når man er flyttet til Charlottenlund, når ens hjemmegående hustru er dimitteret fra Margreteskolens tilskærerakedemi og man har mindst én søn, der hedder Albert, Carl eller William som blev opskrevet til Bernadotteskolen, allerede før de blev til en skygge på en ultralydsskanning? Har antallet af filippinske au pairs noget at sige?

I dagens Business-sektion er forsidehistorien afsløringen af en dramatisk skærmydsel mellem to top-konsulenter fra hhv. Mc-Kinsey og BCG: »To topkonsulenter tørnede sammen i byretten!« Ser man på billederne af de to pæne, yngre mænd, er det svært at forestille sig, at konflikten indebar kvælertag, slag med et baseballbat eller vristspark i skridtet. Der har nok mere været tale om en utålmodig trommen i bordet på den ene side, besvaret af en heftig klikken på Mont Blanc-kuglepennen på den anden.

I offentlige virksomheder har man stadig kun almindelige direktører, konsulenter og chefer ansat. De bliver aldrig noget med – top, desværre. Det er hamrende uretfærdigt, fordi ledelseslagene i offentlige virksomheder i lige så høj grad som i de private, er underlagt målsætninger, bundlinjer, budgetter, visioner, besparelser mv., men desuden skal forholde sig – ikke til en professionaliseret bestyrelse – men til en inhomogen gruppe af mere eller mindre begavede og ekstremt kortsigtede politikere, der ustandselig skal markere sig med mere eller mindre bizarre særstandpunkter for at skille sig ud fra mængden og blive genvalgt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.