Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Hvor blev trafikinformationen af?

Trafik på motorvej uden for København. Foto: Dennis Lehmann
Trafik på motorvej uden for København. Foto: Dennis Lehmann

Informationstavlerne på motorvejene opdateres ikke længere. Det sker på trods af, at flere undersøgelser peger på, at bilisterne har været meget tilfredse med de løbende opdateringer, og at informationerne har øget bilisternes opmærksomhed, hvilket positivt påvirker trafiksikkerheden.

Det handler jo om at udnytte infrastrukturen bedst muligt. Bliver man som bilist gjort opmærksom på forlængede transporttider, får man mulighed for at vælge en alternativ rute. Ses dette i forhold til, at der over de seneste år er investeret milliarder af kroner i udbygningen af motorvejene, savner det mening, at man for at opnå en årlig besparelse på 30 mio. kr. fjerner de løbende trafikinformationer.

Ser man på beskatningen af bilisterne, er besparelsen endnu sværere at se rimeligheden i, da vi endnu har til gode at se et regnestykke, der viser, at bilismens samfundsøkonomiske omkostninger overstiger afgiftsprovenuet. Samtidig er biltrafikken en så integreret del af vores samfund, at også den økonomiske vækst påvirkes af vores evne til at sikre en effektiv trafikafvikling.

Af Vejdirektoratets hjemmeside fremgår det, at et af direktoratets strategiske pejlemærker er, at trafikanterne oplever »målrettet og lettilgængelig trafikinformation«. Nedtagningen af informationstavlerne synes ikke at flugte med denne målsætning. Det bør derfor sikres, at der skabes økonomisk mulighed for at videreføre dem. Businesscasen synes i et samfundsøkonomisk perspektiv entydigt at pege på en gevinst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.