Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Generationsforskelle

Man tror ikke sine egne øjne, når man læser Timme Bisgaard Munks indspark i Berlingske 28. januar. Det begynder udmærket med nogle refleksioner over, hvor dyrebar vor korte tid her på Jorden er, og hvor heldig min generation (jeg er født i 1946) har været med vor tidslomme. Men så krakelerer billedet og en syndflod af mærkværdige betragtninger over mig og mine tidsfællers livsførelse vælder op som svovl fra en vulkan som et misundelsens grønøjede uhyre.

Læs også: INDSPARK: Generation én procent

Hovedrystende må man læse, at min generations mennesker bl.a. skulle have arvet gigantiske beløb fra nøjsomme forældre, at vi i det hele taget har fået serveret alt på et sølvfad, og nu bare vil frådse på bekostning af den nye generation. Mage til forvrøvlet hjernespind findes dårligt.

Da jeg var ung, fandtes der bl.a. ikke fri abort, og præventionen var usikker, så det var bare at tage tingene, som de kom og få det bedste ud af situationen. Prøve at få gennemført en uddannelse for små midler, SUen var absolut ikke som i dag og var desuden afhængig af forældres indtægt, indtil man var 27 år, så der måtte også lånes, hvis man ikke var så heldig at have en gavmild moster, hvis bryllupsgave til os var 500 kr. pr. måned i fem år. Min mand blev færdig som læge, men kunne ikke få turnus i Danmark, så vi måtte rykke teltpælene op og flytte til udkants-Sverige, væk fra familie og tryghed, med to små børn, der måtte undvære bedsteforældre og nær familie. Siden drog vi til Grønland og derefter til Saudi-Arabien. Selv hutlede jeg mig igennem med tilfældige job for ikke at mugne op i hjemmets ensomhed. Endelig kom vi ud af vor gæld og fik ved et lykketræf købt en lægepraksis for en rimelig penge. Min mand sled sig op, måtte til sidst flytte til udkants-Norge for at få et mindre stressende liv og er forlængst borte nu.

Jeg vil gerne have mig frabedt at blive udråbt som en egoistisk, rødvinsdrikkende, festaffyrende murstensæder. Al den festivitas orker vi ældre slet ikke, men det er nok for meget at forlange, at unge rigtig skal forstå tidens tand. Det kommer! Erfaring er en af tidens fortvivlende ting, ingen tror en, før de selv får en vis del deraf. Mine børn får en håndsrækning, når de behøver den og beder om den, men de tjener jo selv meget mere, end jeg nogensinde har gjort og har en helt anden levefod end den, jeg havde i deres alder, og godt det samme. Spar venligst på mudderkastningen, I unge velbjærgede familier.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.