Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Generation en pct.

Timme Bisgaard Munk påstår i »Indspark« at efterkrigsgenerationen eller den såkaldte »rødvinsgeneration« er rendt med det hele. Medvind på cykelstierne fra vugge til grav. Men det er en myte, der er urimelig, og desværre svær at aflive. Det er sådan, at nogle generationer fødes i opgangstider og nogle i nedgangstider, nogle fødes i krig og nogle fødes i fred. Og sådan er verden nu engang skruet sammen, men hver generation må kæmpe sine egne kampe, det kan og skal en regering ikke forsøge at ændre på, og hvornår skulle den så i øvrigt begynde at ændre på det eller stoppe det? Det er ren utopi.

Jeg, som tilhører den almindelige middelklasse, må gøre opmærksom på et par ting i den anledning. I min omgangskreds har alle generationers børn det betydeligt bedre, end vi havde i samme alder. I dag er det en selvfølge, at de skal have mindst to ferierejser - vi andre havde ikke råd til bare én. I dag skal de have mindst en bil - vi andre havde ikke råd til bare én. Vi havde kun tre ugers ferie og arbejdede om lørdagen. De sociale goder var minimale i forhold til i dag. Og sådan kan jeg blive ved.

Vi havde godt nok vores parcelhus, men det blev vi ikke rige af med en rente på mellem 15 og 20 pct. Derfor stod den på vandgrød mindst fem år efter! Da vi så endelig, som pensionister, får en friværdi i huset, fordi vi har betalt afdrag, ja, så skal vi betale ekstremt høje grundskatter, så høje, at vi risikere at ryge fra hus og hjem. I tilgift er der så indført en seks pct. »misundelses«-skat for at gøre ondt værre. De »enorme« pensioner, skribenten omtaler, bliver helt uretmæssigt frastjålet 15,3 pct. i PALskat, som det eneste land i verden. Hvis vi ikke havde været fornuftige og sparet op til pensionen, skulle vi så have levet for folkepensionen på 5.900 kr? Nej vel, det ville så have betydet, at næste generation skulle belastes med at betale for min overlevelse. Derfor burde skribenten i stedet glæde sig over og fremhæve, at min generation har kunnet klare sig selv på trods af en uhørt hård beskatning...vores bidrag til næste generations sociale velfærd.

Det er derimod skribentens egen generation, »mig-generationen«, der sidder på flæsket, det flæsk, vi andre har bygget op. Så det der hellere skulle give anledning til bekymring, er den efterfølgende generation, kaldet »curlinggenerationen«, som er blevet forkælet ud over alle grænser. De får det hårdt, når hverdagen engang går op for dem.

Enhver generation må kæmpe sine egne kampe under de til enhver tid gældende forhold - og det er sundt og motiverende frem for at røve yderligere fra tidligere generationer.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.