Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et værn mod en dansk Trump eller Putin

Den traditionelle russiske trædukke med flere figurer indeni, her med bilelde af både Putin og Trump.  
Den traditionelle russiske trædukke med flere figurer indeni, her med bilelde af både Putin og Trump.  

Dagens Brev.

Kan man forestille sig, at der i dansk politik pludselig som en cyklon stormer en Trump-kloning frem og rydder det politiske bord med en kontroversiel tilgang til sandt og usandt? Eller for den sags skyld en politiker med synspunkter, moral og politiske synspunkter som Vladimir Putin og Silvio Berlusconi? De er alle folkevalgt!

Næppe – ikke så længe vi har en stærk presse og veluddannede journalister, der trods et magert image på linje med ejendomsmæglere, bilhandlere og politikere kan skelne »fake« fra sandt. Og forsvare det. Det kræver ikke mod, men en uddannelse, der rummer flere bøger, end de fleste i dette samfund nogensinde læser, og det kræver en særlig opmærksomhed og evne til at sortere spin fra realiteter.

Christiansborg har en hær af spindoktorer, hvis fornemste opgave er at sælge historier, som får deres arbejdsgiver – ministeren – til at fremstå betydningsfuld og begavet. Her er det ikke ualmindeligt, at afsenderen – spindoktoren – skruer på vinklingen af historien, så den fremstår i et endnu bedre lys, end historien egentlig kan bære. Det er hans arbejde, ok, men det er journalistens at sortere, finkæmme og sikre, at det er kernen i historien, der når spalterne – og ikke en falsk nyhed.

Som bekendt er ingen fejlfri, heller ikke journalister, og derfor er det vigtigt, at medierne, uanset hvor meget de end måtte have noget imod en person, giver ham eller hende fair play. Kun på den måde undgår vi en Donald Trump, en Silvio Berlusconi eller en Vladimir Putin på talerstolen i Folketinget.

De vil afsløre sig selv som Kejseren i de Nye Klær.

Og det giver god mening. Derfor er begavet journalistik et vigtigt hjul i samfundets maskinrum. Uanset omdømmet!

Torben Busekist, Phistersvej 9, 2900 Hellerup

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.