Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Er det en menneskeret?

5. januar blev otte unge mænd, fire af dem fra Irak og Somalia, dømt ved Retten i Odense for at have angrebet politiet med flasker, brandbomber og sten. Straffen, de fik, var på otte måneders fængsel. De fire udlændinge blev derudover idømt betinget udvisning, og får derfor lov til at blive i Danmark. I domsresumeet fremgår det, at de ikke blev idømt en ubetinget udvisning, da en sådan vil »være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser«.

Det er ikke første gang, at kriminelle udlændinge får lov til at blive i Danmark, med baggrund i vores internationale forpligtelser. Særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, har ved flere lejligheder ydet beskyttelse til udenlandske forbrydere. Særligt sagen om sigøjnergangsteren Gimi Levakovic vakte opmærksomhed herhjemme.

Det store spørgsmål i denne sammenhæng må være: Hvornår er det er blevet en menneskeret at tage til et fremmed land, begå alvorlig kriminalitet som at kaste brandbomber efter politiet, og så bagefter undgå at blive sendt hjem?

Det forekommer absurd, og som en hån mod den danske retfærdighedsfølelse, at vi som samfund ikke har ret til at udvise udenlandske statsborgere, der begår så afstumpede handlinger, som at angribe ordensmagten med brandbomber. Det burde derfor være åbenlyst for enhver, at vi bliver nødt til at tage et endeligt opgør med forældede konventioner, der forhindrer, at retfærdigheden kan ske fyldest her i landet. For selvom Folketinget vedtager både fornuftige og fine stramninger af udlændinge- og retspolitikken vil det ikke blive muligt at udvise disse kriminelle udlændinge, før konventionerne bliver ændret eller opsagt.

Regeringen burde have en interesse i at løse dette problem, da der i regeringsgrundlaget står: »Kriminelle udlændinge skal udvises og hjemsendes til afsoning i størst muligt omfang.«

Hvis regeringen virkelig har denne ambition, og ikke ønsker at begå løftebrud, så er det nødvendigt enten at opsige eller ændre de konventioner, der konsekvent holder hånden over kriminelle udlændinge, der ser stort på danskernes sikkerhed og tryghed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.