Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Disruption i DSB

Vi hører dagligt, at togafgange aflyses pga. personalemangel. En sådan oplevede en af mine kollegaer forleden på Nyborg Station, hvor toget ikke kørte, fordi der manglede en lokofører. Man ventede på ham, fordi han kom i en taxa fra Odense, da han ifølge overenskomsten havde ret til at spise frokost – ikke bare på et bestemt tidspunkt, men på en bestemt station.

På lederplads i Berlingske efterlyser avisen forklaringer på, hvorfor det står så sløjt til med DSB, og hvorfor de sammenlignet med andre aktører konstant bliver bundskrabere. Medarbejderne skulle ifølge avisen være ærgerlige over, at et indlysende ledelsesproblem ofte bliver affærdiget med noget ledelsen kalder »disruption« frem for at indrømme, at man slet og ret har taget fejl.

Jeg tror bestemt, at der skal hentes forklaringer i ledelsesfronten, som arbejder med en meget lukket kultur og ikke altid med den helt store lyst til at sige den fulde sandhed til politikerne om f.eks. materielsituationen, IC4-togenes habitus osv. Her står eksempler på skønhedsmalerier i kø, og etatens mangeartede interesser, hvor værksteder på bedste DDR-manér »hylder« gamle og uduelige tog, fordi de altid er på værksted og beskæftiger langt over 1.000 medarbejdere. Men jeg vil nok også sige til Dansk Jernbaneforbund, at de også selv lever i fortiden.

Vi hører dagligt, at togafgange aflyses pga. personalemangel. En sådan oplevede en af mine kollegaer forleden på Nyborg Station, hvor toget ikke kørte, fordi der manglede en lokofører. Man ventede på ham, fordi han kom i en taxa fra Odense, da han ifølge overenskomsten havde ret til at spise frokost – ikke bare på et bestemt tidspunkt, men på en bestemt station.

Og så kan man jo godt regne ud, hvorfor det går galt for tusindvis af passagerer, der må vente, når ledelsen har indgået så håbløse og absurde aftaler i 2016. Historien kom fra en af de søde togførere, som også er frustrerede, når de skal forklare sig overfor de fortvivlede passagerer, der gerne vil have en forklaring. Jeg vil selvfølgelig håbe, at det er en and. Men måske der også er brug for lidt disruption i Dansk Jernbaneforbund.

Er der i øvrigt andre virksomheder, som med kontraktlige forpligtelser kan slippe af sted med at sige, »vi kan ikke levere, vi har ikke personale«? Det kan kun lade sig gøre, når man er et monopol.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.