Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

De »små« erhvervssprog

Mulighederne for at læse tysk er blevet mindre, siden CBS skar på sprogfagene. CBS’ besparelser skete som konsekvens af regeringens nye finanslov: ikke penge i at uddanne i tysk. Reklamen for sproguddannelserne har ikke været i fokus de sidste mange år.

Vi må ikke glemme, at Danmark er lillebror i EU. Vi skal være i stand at kommunikere på det samme sprog. Fra EUs ledelse har det lydt, at alle europæiske borgere vel er i stand til at føre en debat på engelsk? Det forsøgte man i 2005, hvor man ønskede at samle de europæiske folk gennem en fælles forfatning. Flere store EU-politologer mente, at man gennem udformningen af en sådan kunne starte en offentlig debat på engelsk. Det lød godt, men det lykkedes ikke. Man glemte et helt lavpraktisk problem: sproget. Engelsk var ikke stærkt nok i alle lande. Jeg tror, at vi skal passe på ikke at glemme de sprog, som helt fejlagtigt af CBS’ avis CBS Observer betragtes som »de små erhvervssprog«. Det er sprog som spansk, fransk og tysk. Måske har de glemt, at der er flere i verden, der taler spansk end engelsk?

I oktober 2015 lukkede CBS en lang række sproguddannelser heriblandt tysk. I februar 2016 lancerede udenrigsminister Kristian Jensen en ny regeringsstrategi for samarbejdet med Tyskland, der skal bistå danske virksomheder med at få adgang til det tyske marked; Danmarks største. Ministeren oplyser på UM’s hjemmeside, at »kenskabet til tysk er faldende« og fortsætter, at »utilstrækkeligt kendskab til tysk er en barriere, når man vil ind på det tyske marked. Det vil vi gøre noget ved«.

Det hænger ikke sammen med, at mulighederne for at læse tysk er blevet mindre, siden CBS skar på sprogfagene. CBS’ besparelser skete som konsekvens af regeringens nye finanslov: ikke penge i at uddanne i tysk. Rigtigt nok er der hold med for få studerende, men reklamen for sproguddannelserne har ikke været i fokus de sidste mange år.

Og ikke nok med, at sprog går tabt, så er det helt unikke ved CBS’ – nu lukkede – »små erhvervssproguddannelser« som cand.ling.merc., at det ikke kun var sprog og handel, der var i fokus. Fokus lå lige så meget på politik og kultur i EUs 28 medlemslande. Med et stærkt erhvervssprogligt, internationalt og kommunikativt fokus kombineret med erhvervsøkonomiske fagområder fik man indsigt i og forståelse for formidling med andre lande i praksis. Med dette i bagagen blev man derfor ikke kun i stand til at forstå, hvad vores naboer mod syd konkret siger, men også til at forstå hele den kultur, der er grobund for fælles ambitioner og samarbejde på lang sigt. Og dermed se det komplekse samspil i »vores alle sammens EU«.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.