Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Din mening

Danske værdier

"De stærkt religiøse skal ikke have held med at blande religion ind i, hvordan vi tilrettelægger undervisning, hvilken mad der skal serveres i daginstitutioner eller hvad vi må tegne og tale om."

Det er aldeles forstemmende, at elever på flere københavnske uddannelsesinstitutioner udvandrer fra undervisningen, sparker til møblerne eller klager, fordi de bliver undervist i grundloven, om ligestilling eller skal læse tekster med islamkritik eller seksuelt indhold. Hvordan kan man leve i et land som Danmark og have så meget imod vores grundlovssikrede rettigheder, kultur og frisind?

Jeg misunder ikke de lærere, der skal tackle den svære situation at oplyse og uddanne unge mennesker, der åbenlyst hverken har respekt for eller forståelse for danske værdier. Selvom det er hårdt, må lærerne ikke give efter. De skal holde fast i, at de bestemmer pensum. Basta. De skal for alt i verden undgå at udøve censur og tage særlige hensyn ved at udelade bestemt materiale i undervisningen, for så ender vi med svenske tilstande i Danmark.

Vi har religionsfrihed – det kan de stødte elever takke grundloven for – men for mig er religion en privat sag. De stærkt religiøse skal ikke have held med at blande religion ind i, hvordan vi tilrettelægger undervisning, hvilken mad der skal serveres i daginstitutioner eller hvad vi må tegne og tale om.

Jeg blev spurgt i en debat for nogle uger siden, om religionen fylder mere i København om ti år. Med den massive tilstrømning af migranter til Danmark og Europa, hvoraf mange er stærkt religiøse muslimer, er jeg overbevist om, at religion, særligt islam, vil fylde endnu mere end i dag. Det er ikke noget ønskværdigt scenario. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi holder fast i vores danske værdier.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.