Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Brexit vil koste Danmark dyrt

Briterne er en værdifuld partner for Danmark i det europæiske samarbejde. I flere centrale sager er Storbritannien i europæiske forhandlinger en vigtig allieret, når det kommer til at forbedre og fokusere EU-samarbejdet til de vigtigste prioriteter, til at forsvare frihandel og til at bekæmpe protektionisme.

Briterne skal i morgen beslutte, om de vil blive i EU – og det er en beslutning, som vil få store konsekvenser for Danmark. Økonomisk kan det koste dyrt, hvis Storbritannien stemmer sig ud af EU. Vi kan forvente at vinke farvel til flere tusind private arbejdspladser, som i dag netop er resultatet af briternes EU-medlemskab. Derfor håber jeg inderligt for Danmarks fremtid, at Brexit ikke bliver en realitet – og vores økonomi ikke bliver truet endnu en gang.

Vi har allerede set de første tegn af de økonomiske konsekvenser for den kommende EU-afstemning. Pundet er så småt begynde at falde – og det alene kun på grund af den usikkerhed, som nu eksisterer om afstemningens udfald. Det vidner om, at dette ikke blot er en skræmmekampagne, men derimod barske økonomiske realiteter, som vi står over for. For hvis pundet falder yderligere – og det vil det gøre, hvis briterne forlader EU – så betyder det, at udenlandske investeringer vil blive mindre værd. Og det koster danske arbejdspladser. Faktisk viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at Brexit kan koste op mod 13.000 arbejdspladser alene i Danmark – det har vi simpelthen ikke råd til.

Briterne er også en værdifuld partner for Danmark i det europæiske samarbejde. I flere centrale sager er Storbritannien i europæiske forhandlinger en vigtig allieret, når det kommer til at forbedre og fokusere EU-samarbejdet til de vigtigste prioriteter, til at forsvare frihandel og til at bekæmpe protektionisme. Danmarks forhandlingsposition i EU-sammenhæng er stærkere med Storbritannien ved sin side, så det har stor betydning for Danmark, om briterne vælger at blive og kæmpe for et bedre EU-samarbejde.

Når briterne afgiver deres stemme 23. juni, så er det ikke kun Storbritanniens fremtid, der er på spil – det er også Danmarks. Derfor ønsker jeg at sende et klart signal til briterne om, at de bør stemme ja til fortsat at blive i EU. Både for deres skyld og for vores. For vi løser bedst problemerne i fællesskab – og her har Storbritannien historisk været en god økonomisk og politisk samarbejdspartner. Det håber jeg også, at de vil være i fremtiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.