Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Besparelser på læreruddannelsen

»Det er for nemt at gennemføre læreruddannelsen, når uddannelsen af økonomiske årsager slækker på kravene til modulprøver. Det er problematisk, fordi de lærerstuderende er folkeskolens fremtid, og folkeskolen er en af samfundets vigtigste institutioner.«

Arkivfoto.
Arkivfoto.

For nylig havde jeg min sidste undervisningstime og modulprøve på mit hold. En sådan undervisning er obligatorisk, men en studerende var ikke mødt op. Fire timer efter havde han alligevel bestået modulet. Vi var et helt hold til stede og havde forberedt os, som vi skulle. Hvad lærte vi? Vi kunne ligeså godt være blevet hjemme.

Jeg husker min første prøve efter et moduls afslutning, som jeg skulle fremlægge foran mit hold. Jeg havde svedige håndflader, kludrede i ordene, og jeg havde svært ved at holde papiret i min hånd stille. Jeg var bange for ikke at bestå.

Det gjorde jeg - ligesom alle andre på mit hold. Det samme er sket til hver modulprøve, jeg har været til, siden.

Om et halvt år er jeg færdig som lærer, og jeg har gennemført fire års læreruddannelse. Jeg var heldig at komme ind på min drømmeuddannelse. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg bare var et tal. Et tal mellem mange. Det var ikke bare mig, der havde brug for en uddannelse. Det var også uddannelsen, der havde brug for mig. Uddannelsens eksistensgrundlag bygger jo på mig og alle mine medstuderende eller sagt mere præcist: De penge der følger med os.

Det er for nemt at gennemføre læreruddannelsen, når uddannelsen af økonomiske årsager slækker på kravene til modulprøver. Det, mener jeg, er problematisk, fordi de lærerstuderende er folkeskolens fremtid, og folkeskolen er en af samfundets vigtigste institutioner. Det er ikke uddannelsesstedets skyld, det er ikke de studerendes skyld, og det er ikke undervisernes skyld. Desværre er der bare ikke økonomi til andet end at lade de studerende bestå. Regeringens besparelser på uddannelser gør, at uddannelsesstederne slækker på kravene og på konsekvensen, fordi de har brug for pengene, der følger med de studerende.

Skal vi have en god folkeskole, skal vi også have en god læreruddannelse, og den får vi ikke ved at bespare og nedprioritere den.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.