Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens Brev

Afsporing

Dansk Arbejdsgiverforening fremlagde for nylig en række forslag, bl.a. om størrelsen af nogle velfærdsydelser. Et af forslagene gik ud på en kraftig reduktion af kontanthjælpen.

DR 1 illustrerede forslaget med et indslag om en stærkt gigtplaget kvinde som ville blive ubarmhjertigt ramt, hvis forslaget blev gennemført.

Først senere i indslaget kom den sagtmodige DA-formand til orde og gjorde stilfærdigt opmærksom på, at hensigten ikke var at støde notorisk uarbejdsdygtige mennesker ud i ydmygende fattigdom, og at der ville blive tale om dispensationer og gradueringer.

Men da var det lykkedes at bibringe seerne et indtryk af et hårrejsende umenneskeligt forslag. I samme indslag viste man et billede af en kvinde, der havde deltaget i en tidligere udsendelse om velfærdsydelser, og man brugte igen hendes udsagn om, at det faktisk ikke kunne betale sig for hende at arbejde.

Også denne gang forsømte DR en oplagt chance for at gå nærmere ind på den udtalelse og undersøge, hvordan »systemet« havde reageret på denne arbejdsvægring.

13.4 bragte DR 1 en udsendelse om »advokaternes tag-selv bord«. Det viste sig, at der var tale om et ret snævert område, nemlig kuratorers behandling af konkurser, men udsendelsen koncentrerede sig hurtigt om, hvorvidt der i et konkret tilfælde var betalt moms efter boopgørelsen.

Dette aspekt forfulgte man med en nidkærhed som om man havde at gøre med opklaringen af århundredets mordgåde. Derved kom det til at skygge for det uendeligt mere relevante og interessante, nemlig at kun i 30 pct. af konkurserne bliver der penge til kreditorerne, mens kuratorerne altid får deres salær, og man kom heller ikke ind på det, som titlen syntes at lægge op til, nemlig en analyse af de regler og lovbestemmelser, der giver hjemmel til kuratorernes – efter pressemeddelelser at dømme – ofte astronomiske honorarer. Emnet strejfedes perifert i begyndelsen af udsendelsen, men droppedes af uforklarlige grunde hastigt.

Denne form for skæv vinkling er ingenlunde usædvanlig i DR 1, og man kan kun sige, at hvis det er, hvad DR opfatter som »public service«, så Gud se i nåde til os alle.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.