Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Adam Smith og den usynlige hånd

Det er i år 230 år siden udgivelsen af en af demest revolutionerende bøger nogensinde. Adam Smiths teori om, atdet kan betale sig at specialisere sig til det, man er relativt bedst til.Og budskabet holder endnu.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum
Adam Smith (1723-90) er et ikon. Da Arnold Schwarzenegger i 2003 stillede op som Californiens guvernør, skyndte han sig i flere taler og artikler at pointere, at når det kom til økonomisk politik, var han mere enig med den skotske klassisk-liberale Adam Smith (1723-90) end med den engelske social-liberale John Maynard Keynes (1883-1946).

Det er nok tvivlsomt, hvor meget Schwarzenegger faktisk har læst af de to store økonomer, men eksemplet er illustrativt: De færreste har læst Smiths værker, men mange - og ikke kun økonomer - har ikke desto mindre et tydeligt indtryk af, hvad de tror manden står for som tænker. Derfor er han - trods alderen - ikke til at komme udenom og endnu dén mest citerede forfatter i økonomiske fagtidsskrifter.

Smiths status skyldes i dag først og fremmest det epokegørende år 1776 - et år, der måske var særligt signifikant for det moderne samfund og det gennembrud inden for samfundstænkning, som liberalismen markerede. Det var året, hvor James Watt afprøvede den revolutionerende dampmaskine, og hvor de amerikanske kolonister i troen på individets »umistelige rettigheder« til »liv, frihed og efterstræbelsen på lykke« erklærede sig uafhængige af den britiske krone. Og det var året, hvor Smith udgav »An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations« - Nationernes Velstand - en bog, som kom til at grundlægge både den økonomiske videnskab og den økonomiske liberalisme.

Smith, der egentlig var filosof, havde allerede i 1759 udgivet bogen »The Theory of Moral Sentiments«, som forsøgte at afdække, hvorfor og hvordan mennesker tænker og opfører sig moralsk over for hinanden. Allerede det værk havde gjort Smith til en international »kändis«, men hans nye bog var i endnu højere grad en øjeblikkelig succes og én, der skulle blive meget indflydelsesrig. Tyve år efter Smiths død kunne tyskeren Alex von der Marwitz skrive, at Smith, kun overgået af Napoleon, var Europas mægtigste fyrste, og et halvt århundrede senere havde de fleste europæiske lande på Smiths anbefaling afskaffet de privilegier, handelshindringer og statslige monopoler, som var så skadelige for økonomien og for borgernes levestandard. Konsekvensen blev industrialiseringen og en økonomisk vækstperiode, som ikke er forbi endnu, og som verdenshistorien ikke kender magen til.

Smiths værk, så at sige, erstattede formørket mysticisme med Oplysningstiden: opfindelsen af den økonomiske videnskab. Før Smith troede man, at en nations velstand kunne måles ved, hvor meget sølv og guld den havde, så derfor forsøgte fyrster generelt at få så mange ædelmetaller som muligt ind i landet og forhindre dem i at forlade landet, dvs. begrænse import og fremme eksport. Men når alle lande forsøgte det, blev resultatet som regel det samme - og relativ fattigdom for alle.Smith pegede i stedet på, at det er menneskers produktive adfærd, der skaber velstand, og spørgsmålet er derfor, hvordan denne bedst fremmes. Her opdagede Smith tidligt dét, som senere blev kaldt »teorien om komparative fordele«: At det kan betale sig at specialisere sig til det, man er relativt bedst til. Skotterne kunne f.eks. godt forbyde import af vin, lave store drivhuse (evt. med statstilskud) og så producere deres egen rødvin - den vil bare næppe være så god som franskmændenes, men med sikkerhed meget dyrere. I stedet kunne det betale sig for skotterne at specialisere sig i at lave det, som de er relativt bedst til: fremstilling af tekstiler, som de så kunne sælge og købe vin for. Fjerner man kunstige hindringer og lader aktørerne specialisere sig og handle frit med hinanden, vil det generelt lede til større velstand for alle. Så vinder alle parter på at handle sammen.

Og så er vi ved kernen i Smiths bidrag - en metafor, som mange endnu ikke forstår, men som er blevet indbegrebet af samfundsvidenskabernes måde at forklare processer på: »den usynlige hånd«. Smiths pointe allerede i sine moralfilosofiske værker var, at mennesker med deres handlinger ofte producerer resultater, som ikke er en del af deres formål. Han argumenterede f.eks. i 1759 for, at mennesker ikke nødvendigvis vil hinanden det godt som sådan, men at de derimod har indbyggede »impulser«, som får dem til ofte at opføre sig på en måde, hvor de gør dét, der er godt for andre. Den rige kommer f.eks. ofte til at fremme levestandarden for den fattige, simpelthen fordi han ikke selv kan bruge al sin rigdom til simpelt forbrug alene. I 1776 uddybede Smith og viste, at når mennesker - som de ofte, men ikke altid gør - efterstræber deres egeninteresse, så kan det have en positiv effekt for andre, selv når det ikke er noget, der er planlagt af dem selv, politikere eller bureaukrater. I en meget kendt passage hedder det: »Hvem der end tilbyder en anden en handel foreslår dette: Giv mig dét, som jeg ønsker, og du skal få dette, som du ønsker - det er meningen af ethvert sådant tilbud, og det er på den måde, at vi fra hinanden modtager langt den største del af vores fornødenheder. Det er ikke af slagterens, bryggerens eller bagerens godgørenhed, at vi forventer at få vores middag, men ud fra deres hensyn til egeninteresse. Vi henvender os ikke til deres menneskelighed, men til deres egenkærlighed, og vi taler ikke til dem om vores behov, men om deres fordele«.

Når mennesker på den måde efterstræber deres egeninteresse, koordinerer de altså deres handlinger og producerer et for begge parter bedre resultat. En markedsaktør, siger Smith, søger generelt »kun at fremme sine egne fordele, og på dette punkt, som i så mange andre henseender, er det som om, at han blev ledt af en usynlig hånd til at fremme et mål, som ikke var en del af hans intention«. »Den usynlige hånd« er altså usynlig, fordi den slet ikke er der til at styre - det ser bare så godt ud, som om der faktisk var én. Det er, hvad moderne økonomer ville kalde markedsprocessen og prismekanismen, og som de vil gengive matematisk og med grafer; kombinationen af udbud, efterspørgsel og priser leder til, at ressourcerne generelt bliver udnyttet på en måde, der er mere end nyttig end nogen anden mulig mekanisme.Smith var bestemt ikke blind for, at »den usynlige hånd« også kan lede til mindre attraktive konsekvenser. Nogle gange gør vi ting af én årsag (måske endda en uegennyttig), men hvor konsekvenserne bliver negative. Men Smith påpegede allerede i 1759, at bagsiden af den usynlige hånd typisk forekommer, når det er politiske beslutningstagere, der handler, som dét han kaldte en »systemtænker«, dvs. én, der tror, at han kan styre alt: »Han synes at forestille sig, at han kan arrangere et stort samfunds forskellige mennesker lige så let som hånden, der arrangerer de forskellige brikker på et skakbræt; han overvejer ikke, at brikkerne på skakbrættet ikke har nogen anden kraft, der bevæger dem end den, som hånden påfører dem; men på det menneskelige samfunds store skakbræt har hver enkelt brik sin egen bevægelseskraft, som er aldeles forskellig fra den, som den lovgivende forsamling beslutter at påføre den«.

Smith advarede kraftigt imod, at man som menneske begår hybris og tror, at man er i stand til at designe det »ideelle« samfund. Det er topmålet af arrogance at tro, at man kan planlægge og skabe alt forfra: »Det er at ophøje sin egen dømmekraft til den overordnede standard for ret og uret. Det er at smigre sig selv med, at han er den eneste vise og værdige person i samfundet, og at hans medborgere skal underordne sig selv til ham og ikke han til dem«. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Smiths filosofi kan derfor - som han gjorde det i en forelæsning - sammenfattes som, at det eneste, der er nødvendigt for at forandre et samfund fra det laveste barbari til den mest velstående civilisation, er »fred, lave skatter og en udholdelig retshåndhævelse«. »Resten klarer sig selv«, skrev Smith.Hvad kan Smith bruges til i dag? Smith er blevet fortolket, brugt og misbrugt af mange - især de mange, der tror, de kender ham, men som måske ikke har læst ham i sin helhed. De fleste liberale, nogle konservative og en del marxister opfatter ham som en laissez-faire liberal, der mente, at staten intet skulle gøre. Andre konservative og nogle socialister opfatter ham som i virkeligheden fortaler for en meget stor og stærk stat. Sandheden er, at de alle har lidt ret og alle tager en del fejl. Smith havde nogle få simple, men fundamentale principper - frihed, lave skatter og tilbageholdenhed over for statslig regulering - men derudover var han en pragmatiker, der opfordrede til, at man holder øjnene åbne for den usynlige hånd og dens konsekvenser. Og det er værd at læse endnu 230 år efter. 4. juli bragte vi Peter Kurrild-Klitgaards kronik »Liv, frihed og den amerikanske drøm« om Thomas Jefferson - og sidste kronik i miniserien bliver om David Hume.tKronikken i morgen:

»Den fagre nye kulturformidling«. Direktør, dr.phil. Palle Ove Christiansen skriver om teknologiens muligheder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.