Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Nu opruster Putin lige så kraftigt, som Hitler gjorde fra 1935«

Claes Kastholm, forfatter, skribent og samfundsdebattør.
Claes Kastholm, forfatter, skribent og samfundsdebattør.

Blandt de store tab i 2015 var, at de to betydeligste forfattere gennem de sidste 60 år døde: Klaus Rifbjerg i april, 83 år gammel, og Tage Skou-Hansen i november, 90 år gammel.

Der var engang, da de bedste af de danske forfattere både fungerede som nationens moralske kompas og som kortlæggere og stifindere i det at være menneske i en bestemt tid. Når de døde, vakte det opmærksomhed, eftertanke, vemod eller direkte sorg. Det er længe siden.

Med Tage Skou-Hansen er den sidste død fra dengang, da de bedste digtere følte en særlig forpligtelse på samfundets vegne. Og med Klaus Rifbjerg er den første af dem død, der gjorde oprør mod denne krævende og alvorstunge, forpligtende forfatterrolle, som Martin A. Hansen havde sat en himmelhøj standard for.

Der var kun godt syv år mellem Tage Skou-Hansen og Klaus Rifbjerg. Men der var en verden til forskel. Tage Skou-Hansens forfatterskab er tankevækkende, dialogisk og dybt. Et resultat af hårdt arbejde. Klaus Rifbjerg var en danser. Han havde en unik adgang til de skabende lag i sig selv. Som kunstner var han i særklasse. Nogle gange nåede han det geniale.

Men som samfundskommenterende forfatter grundlagde han en moderne, rygrad-venstreorienteret forfattertype. Når man læste Rifbjergs kritiske udfald, kom man altid til at tænke på, hvad Griffenfeld skrev om Chr. V i sin kalender: »Kongen svarede gesandten som et barn«.

Tove Ditlevsen, der døde kun 59 år gammel og blev fulgt til graven af tusinder af mennesker, havde engang spurgt: Hvorfor agter Danmark aldrig sine digtere?

Jamen, det gør vi da, kunne man med rimelighed svare, men de skal gøre sig fortjent til det. De skal kunne stå til ansvar for, hvad de siger. Hvorfor trækker man bare på skulderne af en forfatter som Carsten Jensen, skønt han nidkært påtager sig forfatterens moralske rolle? Fordi hans kritik opløser sig i retorik, når man tager den på ordet.

På 2. juledag skrev han i Politiken, at Folketingets flertal har overtaget spyttemandens rolle: Nu er det flertallet, der står på motorvejsbroen og spytter på flygtningene. Sådan en kritik er ubrugelig.

En anden forfatter, Jens Christian Grøndahl, der normalt tænker sig bedre om og ikke deler Carsten Jensens forkærlighed for at se alt i sort-hvid, skrev samme dag i samme blads kronik: »Det almindelige liv vil altid overvinde terroristernes dødskult«. Det lyder dybt, men er enten en besværgelse eller en banalitet.

Som banalitet siger sætningen blot, at livet altid fortsætter. Efter alt hvad vi ved, er dette jo rigtigt. Men sætningen er også en besværgelse. I virkelighedens verden fortsætter »det almindelige liv« ikke på samme måde. Under terroristernes maskinpistol bliver det almindelige liv anderledes end under frihedens fakkel. Under nazismens dødskult var det umuligt at leve et almindeligt liv i Tyskland.

Naturligvis ser menneskene ud til at leve, som de plejer. Det gør de jo altid, hvis en by ikke lige er i undtagelsestilstand, under belejring eller bliver bombarderet. Men en lille ekstra bevidsthed har lejret sig i hovedet. Og vi bliver hele tiden mindet om, at vi skal være på vagt.

Terrorismen og flygtningestrømmen er de to bevægelser, der har præget 2015 stærkest. Og tilsammen øger de et pres på vores frihedstradition. Hvor dette ender, ved vi ikke. Jeg indrømmer, at jeg er en smule nervøs. Fascismen kan have mange ansigter. Den står altid bag gardinet og lurer. Pludselig springer den frem, og vi chokeres. Vi troede, den slags var noget, der skete i gamle dage.

Men der er noget andet på færde, som også er alvorligt. Mens vi udkæmper den sædvanlige borgerkrig mod hinanden om holdningen til indvandringen, cementerer Putin sin erobring af Krim-halvøen. Og mens embedsværket mobiliserer sine stormtropper i et sidste forsøg på at forhindre udflytningen af beskedne 3.900 arbejdspladser, udbygger Putin sine styrkepositioner i det østlige Ukraine.

Og mens Obama taler og taler – ingen kan tale så bestemt som han, og ingen er mere ubestemt i sine beslutninger - og mens vi herhjemme gennemfører de mest hårdhændede besparelser på Forsvaret siden nedrustningen i de tidlige 1930ere, opruster Putin i alle forsvarsgrene og opstiller nye missilbatterier. Nu opruster Putin lige så kraftigt, som Hitler gjorde fra 1935, og det er knap nok et politisk tema i Danmark, skønt vores geostrategiske position er udsat både ved Østersøen og i Arktis.

Også svenskerne synes at have opgivet ævred. De råder knapt nok over et flyvevåben, der kan flyve. Hvad overvågning angår, ser det ud til, at de er gået over til det gammeldags luftmeldesystem, hvor nogle raske mænd og kvinder står ude i skoven og spejder op mod himlen.

I hvert fald er det flere gange sket, at danske F16 har måttet jage russiske fly væk fra luftrummet over Stockholm.

I oktober sagde den canadiske forfatter og kommentator Mark Steyn til Jyllands-Posten, at vi, dvs. Vesten, ikke magter at forsvare os, for vi har glemt hvorfor. Helt konkret er Danmark og Sverige foregangslande på dette område. Skarpt forfulgt af Tyskland. Jeg beklager, at jeg ikke kan ryste op med en mere munter status her ved årsskiftet, men hvis vi vil være med til at ændre realiteterne, er vi jo nødt til at se dem i øjnene.

Godt nytår.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.