Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kronik: Kinas teknologiske selvmål

Lars Hvidberg: Afsløringerne af »Den Grønne Dæmning« har gjort det klart for mange almindelige kinesere, at regeringen ønsker at spionere på deres internetaktiviteter og begrænse deres adgang til indhold, der hverken er pornografisk eller voldeligt, men som kan udfordre kommunistpartiets magtmonopol.

Tegning: Lars Andersen
Tegning: Lars Andersen

Selvom Kina på mange måder har åbnet sig økonomisk for omverdenen, beskytter landet sig stadig med en »kinesisk mur« på internettet. De kinesiske filtrerings- og censurmekanismer anses almindeligvis for verdens mest avancerede – lige indtil regeringen lancerede projektet ’Den Grønne Dæmning’, der har udviklet sig til en offentlig skandale og har stemplet den kinesiske regerings interneteksperter som amatører.

Computerprogrammet Den Grønne Dæmning blev i løbet af 2008 annonceret som en storstilet gave til det kinesiske folk. Det er angiveligt et børnefilter imod pornografi og vold, som forældrene kan installere på PCen og dermed blokere for deres poders adgang til ubehageligt indhold på nettet. Programmet – hvis symbol er en venlig kanin – kommunikerer med en central server, der har et arkiv over problematiske internetsider, og det kan også blokere for en række ulækre søgeord som børneporno eller lignende.

Den kinesiske regering erklærede i foråret 2009 Den Grønne Dæmning for så stor en succes, at man ville forære det til alle kinesere fra den 1. juli 2009 – og dermed forpligte forhandlerne til at installere programmet på alle PCer solgt i Kina. Når familien Chang tændte deres nye computer, ville dæmningen mod alt dårligt og skidt på nettet virke på samme måde som et virusbeskyttelsesprogram, der kører i baggrunden uden at blande sig. Sikre dage på nettet, Riget i Midten i harmoni med sig selv.

For mange kinesiske computeraktivister – og for mange computereksperter rundt omkring i verden – lød den deal lidt for god til at være sand. Faktisk lød gaven betænkeligt som en form for tvang. Da firmaet Jinhui og den kinesiske regering samtidig nægtede at udlevere programmets kildekode, bredte mistanken sig for alvor. Kunne det tænkes, at der var hemmeligheder i Den Grønne Dæmning? Flere grupper af internetaktivister og forskere gik i gang med at splitte Den Grønne Dæmning ad. Resultatet var forbløffende på så mange forskellige planer, at chokket endnu ikke har lagt sig.

For det første er der tale om et stykke utilgiveligt dårligt software. Som computereksperten Anthony Lai viste på en præsentation ved Hong Kongs polytekniske universitet den 20. juni 2009, er programmet sikkerhedsmæssigt hullet som en si og meget nemt at hacke. Vi snakker sikkerhedskoder, der sidst blev brugt i 1990erne, så programmet kan overtages af hackere udefra, der vil kunne bruge den ’beskyttende’ software til at angribe computeren. Desuden afslørede en analyse fra en forskergruppe ved University of Michigan, at Den Grønne Dæmnings kommunikation med den centrale server ikke er krypteret. Det vil blandt andet sige, at en hvilken som helst tredjepart kan få adgang til de sider, der besøges, og dermed spionere på børnenes (og forældrenes) internetaktivitet. Under Anthony Lais præsentation rungede salen flere gange af vantro latter over de helt utrolige sikkerhedsmæssige mangler i programmet. Det står til en dumpekarakter og det eneste råd, University of Michigan kunne give eventuelle brugere, var at afinstallere det aldeles omgående.

Sikkerheden var imidlertid kun en lille del af problemet. Programmet indeholder nemlig rester fra et kommercielt, amerikansk program, som det tilsyneladende kopierer i større eller mindre grad. Man fandt ret overraskende dybt i programmet en stump af en gammel nyhedsmeddelelse fra 2004 fra programmet Cybersitter, der produceres af det amerikanske softwarefirma Solid Oak. Cybersitter er et børnefilter med mange år på bagen, og Solid Oak har angiveligt fundet så mange rester af sit program i Den Grønne Dæmning (blandt andet identiske lister over pornografiske hjemmesider), at de nu overvejer at anlægge sag mod Jinhui. Andre analyser har også vist, at programmet indeholder elementer af open-source programmet OpenCV, men uden de nødvendige copyright-informationer. De kinesiske programmører afviser imidlertid alle anklager, og har tilmed over for Wall Street Journal hævdet, at det er »umuligt«, at de skulle have kopieret noget som helst.

For den kinesiske regering er det naturligvis helt utroligt pinligt, at de bakker op om et program, der er delvis pirat-kopieret. Kina har i flere år gjort en stor indsats for at give et indtryk af, at myndighederne gør noget ved den galopperende piratkopiering af blandt andet vestlige tøjmærker, computerprogrammer og musik. Det er en regulær katastrofe, at staten nu selv viser sig at være lidt af en pirat.

Endnu værre er det dog, at blandt andet den førnævnte Anthony Lai kunne dokumentere, at Den Grønne Dæmning også er et reelt spionprogram, der overvåger brugerens aktivitet på computeren og sender aktiviteten videre til de statslige servere. Den lille hyggelige kanin har vist sig at være en grum, trojansk hest med skarpe hugtænder. Udover at knytte sig til Internet Explorer, hvor det altså fungerer som et filter, overvåger Den Grønne Dæmning nemlig alle andre programmer på computeren, og den logger aktiviteten ved at tage screenshots, som sendes til den centrale server. Programmet kan blandt andet lukke tekstbehandlingsprogrammer ned, hvis der skrives frække ord. Desuden har undersøgelser af søgeordene, som Den Grønne Dæmning blokerer, vist, at der også blokeres for politisk ladede begreber som massakren på Den Himmelske Freds Plads eller den religiøse bevægelse, Falun Gong, der er forbudt i Kina.

Med Den Grønne Dæmnings overvågningskapacitet – som regeringen altså intet har oplyst om – vil myndighederne kunne overvåge al aktivitet på alle kinesiske computere, ikke bare på nettet, men også i tekstbehandlingsprogrammer, regneark m.m., komplet med adgangskoder og det hele. Den Grønne Dæmning er altså ikke bare et beskyttelsesfilter, men et overvågende øje på al computeraktivitet. Som en deltager til Anthony Lais oplæg sagde, svarede det til at invitere en politimand indenfor i dit hjem for at holde øje med alt, hvad du laver, 24 timer i døgnet, alle ugens dage. Den slags overvågning ville selv den lovlydigste kineser næppe ønske sig, hvis han havde et valg.

Den kinesiske regering havde altså taget initiativ til at inficere alle kinesiske computere med et program, der ikke bare var dårligt og kompromitterende for computerens sikkerhed, men som også hemmeligt overvågede computerens aktivitet og opsamlede informationerne centralt som et regulært spionprogram.

Skandalen omkring Den Grønne Dæmning har allerede medført, at den kinesiske regering har annonceret, at brugen og installeringen af programmet nu gøres valgfri. Man kan selv bestemme, om man vil bruge programmet, selvom det skal leveres på alle PCer solgt i Kina. Det sidste punkt modsætter en række internationale computerproducenter sig imidlertid, og afsløringerne har næppe gjort det nemmere at overtale dem.

For Kinas internetaktivister har Den Grønne Dæmning været en ren foræring. De har nu vist, at programmet faktisk kan overvindes og kompromitteres – både teknologisk og medietaktisk. Desuden har analysen af programmet afsløret mange interessante detaljer om, hvilke elementer af de kinesiske myndigheder, der står for hvilke dele af censuren og filtreringen.

Men vigtigst har afsløringerne også gjort det klart for mange almindelige kinesere, at regeringen ønsker at spionere på deres internetaktiviteter og begrænse deres adgang til indhold, der hverken er pornografisk eller voldeligt, men som kan udfordre kommunistpartiets magtmonopol.

De fleste kinesiske internetaktivister starter som almindelige bloggere, der ikke har nogen speciel politisk holdning, men bare gerne vil udtrykke sig frit på nettet. Efterhånden finder de imidlertid ud af, at nettet ikke er frit, og at deres ytringer bliver censureret mere eller mindre vilkårligt. Det møde med virkeligheden bevidstgør dem og de tager derfor politisk stilling, stik imod formålet med censuren.

Den kinesiske regering håbede med Den Grønne Dæmning på at beskytte unge mennesker mod skidt på nettet – fra porno og vold til alternative politiske holdninger – men i stedet har den måske været med til at vække nye generationer af internetaktivister. Det er vel nærmest lykkedes den kinesiske regering at sprænge sin egen dæmning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.