Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommentar: Farvel til globaliseringen som vi kendte den

Vi er endt med en krise, som rækker langt ud over det globale monetære system, fordi den ideologiske ortodoksi, der skabte den, har ført til udflytning af millioner af arbejdspladser, tæring af nationalstaternes sociale sammenhængskraft og overgreb på naturen.

Historien ville fremover blive bestemt af et marked, som ikke blot ville være selvregulerende, men som også ville skabe global fred og stabilitet samt afskaffe fattigdom, globale uligheder, krige og diktaturer. Dette er langtfra sket.
Historien ville fremover blive bestemt af et marked, som ikke blot ville være selvregulerende, men som også ville skabe global fred og stabilitet samt afskaffe fattigdom, globale uligheder, krige og diktaturer. Dette er langtfra sket.

I de sidste par dage har jeg sammen med nogle kolleger forberedt forårssemestrets undervisning i et fag om globalisering. Faget blev indført for fem år siden. Igennem alle fem år har vi kunnet bruge den samme lærebog og det samme kompendium og blot behøvet at foretage mindre ændringer af vores notater. I dag er de forældede, og der er endnu ingen bog, der tager højde for udviklingen gennem det sidste halve år. En udvikling, som betyder, at vi skal i gang med at omvurdere meget af det, der hidtil er blevet skrevet og sagt om globaliseringen. Ender det måske tilmed med, at vi helt skal aflyse den? Næppe, men det bliver givetvis en justeret udgave, vi står med, når vi engang kommer ud af recessionen. En mindre ideologisk drevet udgave.

I det kompendium af tekster, vores studerende læser, har jeg selv valgt en artikel i Newsweek af Tony Blair, som ved årsskiftet 2005/06 konstaterede, at det var »lige så meningsløst at klage over globaliseringen som at forsøge vende tidevandet«. Den bør jeg nok finde en erstatning for. Men jeg kan jo også vælge at se Blairs fatalistiske holdning til globaliseringen, hans nyliberalistiske globalisme og hans forvisning af økonomen John Maynard Keynes til historiens skammekrog som udtryk for de holdninger, som bragte os frem til den verdensomspændende krise, vi står med i dag.

Så det er ikke så mærkeligt, at der på ny er interesse for netop Keynes. Som mange vil vide, afviste Keynes sin egen tids markedsfundamentalistiske tro på, at markedet altid selv ville løse de problemer, der opstod i det. Men som den verdenskendte finansmand og filantrop George Soros konstaterede for nylig, så er nutidens krise skabt af selve det finansielle marked og dermed det ’system’, som står bag globaliseringsbølgen siden begyndelsen af 1990erne. Derfor er finanskrisen og den eskalerende recession også en krise for globaliseringen.

Vi har derfor brug for en ny Keynes, skriver Lord Skildelsky i det seneste nummer af det amerikanske magasin Prospect. Skidelsky, der er tidligere økonomiprofessor ved Warwick Universitet og forfatter til en Keynes-biografi i tre bind, er dog kritisk over for den måde, europæiske socialdemokrater i 1970erne praktiserede hans teori. De begik hybris ved at tro, at de kunne kontrollere inflationen og topstyre økonomien og samfundet gennem løn- og priskontrol og ved at give store statssubsidier til både offentlige og private virksomheder. Det var en metode, som hurtigt viste sig at fremme fagforeningernes selvrådighed og demoralisere store dele af erhvervslivet, som vænnede sig af med at tænke markedsøkonomisk.

Da resultatet blev en eskalerende inflation og voksende offentlig gældssætning, slog en ny generation af økonomer bak. De forkastede Keynes og pudsede den klassiske økonomis dogme om det selvregulerende marked af. Og de fik overbevist de vestlige regeringer om, at markedskræfterne var ’uundgåelige’. Efter kommunismens sammenbrud i 1989 blev denne lære udbredt til resten af verden og kom derved til at lægge en ideologisk grund for det, vi siden har kaldt globaliseringen.

Globaliseringen har først og fremmest været kendetegnet ved deregulering af internationale kapitalstrømme, udflytning af job og flydende valutakurser. Den globalistiske, nyliberalistiske ideologi, der drev den, rummede en forestilling om, at nationalstaterne og fænomenet politik med tiden ville blive overflødiggjort af det globale marked. Historien ville fremover blive bestemt af et marked, som ikke blot ville være selvregulerende, men som også ville skabe global fred og stabilitet samt afskaffe fattigdom, globale uligheder, krige og diktaturer. Dette er langtfra sket eller på vej til det, konstaterer Robert Skidelsky. I stedet er vi endt med en krise, som rækker langt ud over det globale monetære system, fordi den ideologiske ortodoksi, der skabte den, har ført til udflytning af millioner af arbejdspladser, tæring af nationalstaternes sociale sammenhængskraft og overgreb på naturen. Men først og sidst er der tale om en både intellektuel og moralsk katastrofe, fordi den har fået mange regeringer til at tro, at praktiseringen af markedsøkonomi indebærer en omdannelse af samfundet til et markedssamfund, og fordi vi selv er kommet ud i den vildfarelse at tro, at vi kun bliver lykkelige, hvis vi kan forbruge mere, og økonomien kan blive ved med at vokse.

Men det er ikke nødvendigvis den politiske venstrefløj, som skal genoprette det rette moralske perspektiv for os. Sidelsky nævner selv, hvordan den markedsvenlige leder af de britiske Konservative, David Cameron, taler om betydningen af wellbeing, ikke blot som et alternativ til vores besættelse af materiel og økonomisk velstand men også til den traditionelle socialdemokratiske velfærdsideologi, som har sine egne moralske skyggesider.

Og så foreslår Lord Skidelsky, at vi genopdager Keynes som den moralfilosof, han var, ud over at være økonom. Keynes vidste godt, at en grad af materiel velstand er en betingelse for det gode liv. Men han understregede, at når velstanden bevæger sig ud over en vis grænse, kan den blive moralsk korrumperende og få os til at glemme formålet med den: at skabe grundlag for det gode liv i harmoni med naturen og ens medmennesker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.