Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fordøm terroren, ikke muslimer generelt

Gårsdagens forfærdelige ugerning i Paris er en trussel imod ytringsfriheden, som vi må stå sammen imod, så det aldrig lykkes terroristerne at fravriste Vesten det frie ord. Ytringsfriheden er under åbenlyst pres i disse år. Den kan et samfund aldrig sikre, hvis den enkelte ikke tør bruge den.

En anden åbenlys fare ved terroren er, at vi i stedet for at fastholde vores vrede imod maskerede mordere langsomt begynder at rette den imod de umaskerede ansigter, som vi kan se omkring os i hverdagen: Vores muslimske medborgere. Ender vi dér, har vi tabt krigen imod terror.

For terrorens væsen er at destabilisere et samfund. Islamistiske terrorister forsøger at gøre det til en krig mellem kristne og muslimer og tager dermed både Islam og en stor muslimsk befolkning som gidsler. Vi må aldrig acceptere den præmis: I den vestlige verden står vi sammen og kæmper imod terror, ikke imod en religion. Svarer vi terror med frygt, intolerance og mistillid over for hele befolkningsgrupper, bliver vores samfund splittet i to - i et Dem og Os - og så har terroristerne nået deres mål om destabilisering.

Enhver form for radikalisering og terror skal bekæmpes med alle midler. Generalisering må aldrig blive et af dem. Så forstener vi i fordomme. De islamistiske terrorister repræsenterer ikke den brede muslimske befolkning. De repræsenterer religiøse fundamentalister, der ikke ønsker at være en fredelig del af demokratiet, men i stedet søger at afskaffe det ved at angribe og underminere det med voldelige midler. For dem - og dem alene - skal vores verden være lukket. For alle andre åben. Ellers har vi ikke alene mistet ytringen, men også friheden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.