Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Finansmand i Schweiz: Brug 20 mia. kr. på skattelettelser

Ugens tal - 20 milliarder kroner. Det er det beløb, vismændene mener, vi kan øge finanspolitikken med, men hvad skal pengene bruges til?

Lars Tvede, serieinvestor og finansmand
Lars Tvede, serieinvestor og finansmand

Det Økonomiske Råd overraskede alt og alle, da rådets økonomiske vismænd pludselig fortalte, at dansk økonomi er blevet stærkere end hidtil antaget. Ifølge vismændene kan finanspolitikken lempes permanent med 20 mia. kr. Enten til »offentligt forbrug eller skattelettelser for tilsvarende beløb«. Vi har spurgt serieinvestor og finansmand Lars Tvede med bopæl i Schweiz. Vi har også spurgt cheføkonom og seniorstrateg Thomas Thygesen fra den svenske storbank, SEB.

Lars Tvede, hvad er bedst for det danske samfund. Bruge 20 mia. kr. på forbrug eller skattelettelser?

»Det rigtige spørgsmål er for mig, om de skal forbruges af staten eller investeres i velovervejede skattelettelser. Min pointe er, at hvis man letter skatten, hvor der er store dynamiske effekter, giver det så meget større vækst, at den langsigtede effekt giver både større velstand til borgerne og flere penge i statskassen. Det er derfor, jeg bevidst kalder det investering i skattelettelser. Øgede offentlige udgifter har mere karakter af forbrug.«

Hvilke skattelettelser har den største effekt?

»Umiddelbart er der særligt fire steder, hvor Danmark kunne sænke skatten, som vil give værdi for samfundet på længere sigt. For det første aktiegevinstskatten som står for kun ca. 0,5 pct. til det danske statsbudget, men som faktisk er den højeste i Europa og enormt skadelig. Væk med den. Dernæst selskabsskatten, som står for 5,2 pct. Heller ikke meget. På sigt burde man fjerne den helt. Og så skat på biler, som udgør 0,01 pct. af statsprovenuet og gør Danmark 1.690 gange fattigere, end den indbringer. Og slutteligt topskatten, som i dag bidrager med 1,8 pct. Desto mere, man kan beskære eller helt fjerne sådanne skatter, desto større langsigtet vækst får Danmark til gavn for både de nulevende og de næste generationer.  Den type skattelettelser er ikke mere forbrug. Det svarer til en landmand, der lægger noget af sit korn til side til at så til næste sæson.«

Hvis vi fokuserer på de 20 milliarder kroner, som ret beset ikke er et stor beløb, hvordan vil du prioritere mellem de tre skattelettelser?

»Det er først og fremmest aktiegevinstbeskatningen. Den skader helt enormt. Når vi ser på iværksættermiljøet i Danmark, er vi ret gode til at skabe skalerbare virksomheder. Desværre flytter disse iværksættere ud af landet, når de kan se, at det kan blive sjovt. Spilplatformen Unity, fintech-selskabet Tradeshift, IT-serviceselskabet Zendesk og Just-Eat er eksempler på danske unicorn-selskaber, som er blevet mere end en milliard dollar værd. De alle er rykket ud af landet.«

Og det skyldes?

»Det skyldes helt klart aktiegevinstbeskatningen. Danmark har Europas højeste på 42 procent, det europæiske gennemsnit er 23 procent og i Schweiz er den på nul procent. Danmark betragtes som og er investorfjendsk. Vi skræmmer investorerne væk, og det betyder, at de dygtigste iværksættere flytter ud af landet, dels for selv at undgå høj aktiegevinstbeskatning, dels for at være tæt på investorerne. De, der forsvarer aktiegevinstbeskatningen, glemmer at fortælle, hvor meget værdi Danmark mister, når succesrige iværksætterere flytter til udlandet. Hvis selskaber omvendt blev i Danmark, ville vi blive beriget med nye arbejdspladser, selskabsskat, øget vækst. Det er virksomheder, landet lever af, og jeg forstår ikke, at Danmark har råd til at sige farvel til succesrige virksomheder.«

Læs mere: Rapporten fra Det Økonomiske Råd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.