Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Karrierekvindens bekendelser:

Det største tabu for kvinden i 30erne

1. At have modvilje mod at amme. Ikke at kunne er smertefuldt, men ikke at ville er - forbudt. 2. At være så begejstret for sin karriere, at skilsmissen er en lettelse, for nu er man kun weekendmor. Også ret forbudt. 3. Ikke at kunne lide sex. Både tabu og ja, lidt af et problem, når man er gift.

Manden, der hverken er for meget dreng eller røv, møder jeg på restauranter som en, der har tilført James Bond et hjerte og skrevet Paulus’ kærlighedscredo henover det.
Manden, der hverken er for meget dreng eller røv, møder jeg på restauranter som en, der har tilført James Bond et hjerte og skrevet Paulus’ kærlighedscredo henover det.

Vi kender alle scenariet: mand og kvinde på restaurant sammen, slips, silkekjole og et stort menukort. Klassisk ønsker kvinden salat, fisk og måske kage, mens manden bare har lyst til at springe forretten over og gå lige til bøffen, osten og så videre.

I sidste uge var jeg således inviteret ud af to mænd - Flanøren og K - som jeg begge beundrer, den ene for hans orientalske gentlemancharme, den anden for hans viden om kvinder. Og der skete noget særdeles uvant og småtabuiseret på henholdsvis en fransk Østerbro-restaurant og en italiensk restaurant på Christianshavn.

De to mænd gjorde nemlig uafhængigt af hinanden en ting, som jeg og mange af mine moderne kønsfæller i 30erne ikke er så vant til - i mit tilfælde var det aldrig sket før. De to herrer trådte i solid maskulin karakter, tog menukortet fra mig og bestilte det, de mente, ville være det bedste for os begge. Uden slinger i menuvalsen - voila og velbekomme. For pokker, hvor var det rart ikke at skulle tage stilling. Åh, kvindefrigørelse, skråt op.

Var jeg mon ude med 50er-patriarken, blev jeg budt på hakkebøf, flødekartofler og kvindeundertrykkende værdier? Nope. Havde jeg så fået en pludselig hjerneblødning og mistet grebet om mig selv? Næ, jeg var bare ude med to mænd, som ikke har hængerøv i deres drengerøv og derfor kunne jeg læne mig tilbage i min aftenkjole. Umådeligt tiltrækkende. Ikke noget lost case på den anden side af bordet her.

Som barn af en feminist og opvokset med konstante formaninger om altid at være selvstændig og uafhængig var mine to restaurantbesøg kætteriske. For andre knapt så hjernevaskede kvinder måske hverdagskost. Det sidste ved jeg fra min studietid i Århus, hvor jeg serverede på en fransk restaurant og bemærkede, at mænd traditionelt bestiller for kvinder og ofte også vælger for dem, fordi de ikke altid kan bestemme sig.

Men jeg valgte ikke at lade mændene vælge, fordi jeg ikke selv kan. Jeg valgte at lade dem vælge, fordi jeg omsider ikke følte, at jeg hele tiden behøver bestemme selv.

I psykologisprog kalder man nok den slags for en “gennembrudsoplevelse”.

Da jeg kort efter diskuterede de to episoder med mine veninder, var der en, der sagde, at vi her har at gøre med et af de største tabuer for den stærke og veluddannede kvinde i 30erne. Tabuet består i at elske mænd, der bestemmer (for os på restauranter). Og det kan der være noget om, selv om det lyder noget banalt.

Lad os se på, hvad det er, der sker. Vi giver afkald på kammuslinger med strandsennep og blomsterkarse og får i stedet en spændstig steak med tilhørende sauce, som efterlader nydelsesfulde blodpropper i sit kølvand. Men mere appetitvækkende giver vi i samme bevægelse også afkald på feminismen i sin allermest udsultede form, nemlig den hvor man føler sig skingrende kvindeundertrykt, fordi manden for en kort bemærkning weber-griller en pølse for en eller er så patriarkalsk velopdragen at holde døren.

Jeg får den tanke, at min generation af kvinder markerer et skift mellem en gammel og en ny feminisme. Vi føler ikke, at vi forråder kvindefrigørelsesprojektet ved at få lavet større bryster (selv om det jo overvejende er for mændenes skyld), og vi ønsker heller ikke at leve uden mænd, kun uden drengerøven, som vi i yderste konsekvens må erklære uegnet som far.

Gamle gentlemandyder er samtidig på vej ind af den dør, drengerøven bliver vist ud af. At blive romantisk kurtiseret, modtage håndskrevne invitationer, få stolen trukket ud og mærke et kys på hånden. Engang oldschool pinagtigheder og fornærmelser for den hårdkogte rødstrømpe - i dag ser jeg mange kvinder fejre dyder a la James Bond, og jeg er selv varm tilhænger. Fordi det er goddamn sexet.

Puddelmanden håndkysser såmænd også, men det er fordi, han ikke tør andet, og bavianmanden ved slet ikke, at kvinder har hænder (før de smækker ham en lussing). Manden, der hverken er for meget dreng eller røv, møder jeg på restauranter som en, der har tilført James Bond et hjerte og skrevet Paulus’ kærlighedscredo henover det.

Uden at miskreditere 70ernes stolte stank af afbrændte BH’er kan kvinder i 30erne således sagtens sidde på udsøgte restauranter og lade manden være Mand. Vi kan godt læse et menukort, og vi kan godt tage stilling til kød, fisk, Fleurie eller Nebbiolo. Men vi er døtre af et oprør, som vist trænger til at blive gentænkt og få opfrisket sin make-up. Særligt, hvis det betyder, at vi snyder os selv for at føle os som kvinder.

Det værste, der kan ske, er jo også, at han bestiller en katastrofe af en menu – det gjorde mine mænd ikke. Som i folkeskolens gymnastiksal lod jeg mig falde bagover, og jeg blev grebet. Var det ikke sket, havde jeg bare rejst mig op og givet ham et los bagi. Jeg er jo Kvinde!

Og lad mig til sidst hurtigt servere de tabuer, kvinden i 30erne også kæmper med. Baseret på empiriske studier i omgangskreds og naturligvis mest bekendtskabskreds:

1. At have modvilje mod at amme. Ikke at kunne er smertefuldt, men ikke at ville er - forbudt.
2. At være så begejstret for sin karriere, at skilsmissen er en lettelse, for nu er man kun weekendmor. Også ret forbudt.
3. Ikke at kunne lide sex. Både tabu og ja, lidt af et problem, når man er gift.
4. Andre tabuer: at fortælle om sin løn, gå med de samme trusser to dage i træk, kun at børste tænder en gang dagligt, ufrivillig vandladning, hæmorider, at tro på engle, have slået sin kæreste, elske sit ene barn højere end det andet, ryge under sin graviditet og hellere ville tilbage på arbejde end passe baby på tre måneder.
5. Og endelig at erkende, at vi godt kan blive lidt afhængige af en mand - og at vi har brug for ham. For det har vi kvinder i 30erne også.

Velbekomme!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.