Debatretningslinjer for Berlingske websites

Hjælp os med at holde en god tone i debatten!

På Berlingske websites kan du komme med kommentarer til en række artikler og debatter. I det følgende har vi skitseret vilkårene for kommentarer og debat, så vi kan skabe de bedste rammer for en god og konstruktiv debat på vores sites.

Hvornår bliver en kommentar slettet?

Berlingske forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra blogs og indlæg i netdebat, der:

  • er i strid med gældende lovgivning
  • er racistiske eller injurierende
  • er skrevet i en unødig grov tone
  • udleverer personlige oplysninger
  • indeholder personangreb på debattører, journalisten eller andre personer
  • er uvedkommende eller irrelevante for debatten, herunder kommercielle indlæg

Debatindlæg og blogkommentarer skal holde sig til emnet. Redaktionen eller bloggeren afgør løbende og fra sag til sag, hvad der er acceptabel opførsel. Bemærk at hele kommentaren slettes, da vi ikke ønsker at redigere i de enkelte indlæg.

Min kommentar var ikke grov, men er blevet slettet alligevel?

I nogle tilfælde sletter vi kommentarer, der refererer direkte til et indlæg, der bryder med dette kodeks. Hvis du ser et indlæg, der overskrider disse retningslinjer, brug derfor ”anmeld”-knappen og undlad at svare på det.

Hvad gør jeg, hvis jeg ser en grov kommentar?

Vi opfordrer alle, der ser en kommentar, der er upassende, til at rapportere det til os, så vi sammen kan opretholde en god debat. Ud fra hver kommentar er der en "anmeld"-knap.

Din anmeldelse bliver vurderet af redaktionen, før kommentaren slettes. Det kan derfor gå lidt tid fra du anmelder, til vi får slettet indlægget.

Ser du en upassende kommentar på vores blogs, hvor der ikke er “anmeld”-knap på kommentarerne, send da en mail til internet@berlingske.dk.

Hvorfor kan jeg slet ikke kommentere?

Debatklimaet ødelægges ofte af få, og derfor forbeholder vi os retten til at udelukke brugere, som ikke respekterer vores vilkår for debat og kommentarer.

Hvorfor kan jeg ikke se, at der er slettet en kommentar?

Det kan forstyrre læsningen af debatten, hvis det er angivet, hver gang en kommentar er slettet. Derfor vil vi som hovedregel ikke notere det i debatten, når et indlæg er slettet.

Hvorfor er debatten lukket?

Vi forbeholder os retten til at lukke en debat, når den er blevet uaktuel eller er løbet af sporet. De hidtidige kommentarer vil dog forblive online.

Kan jeg redigere i min kommentar?

Nej, det skrevne ord gælder. Skriv eventuelt en ny kommentar, hvis du har tilføjelser.

Jeg vil gerne have slettet min kommentar. Kan jeg det?

Vi sletter ikke kommentarer, fordi folk har fortrudt deres indlæg. Det vil kræve for mange ressourcer samt skævvride debatten. Vi kan derfor kun opfordre til, at du er helt sikker på, at du kan stå inde for din kommentar, før den afgives.

Hvem har rettighederne til min kommentar?

Ved at kommentere og skrive debatindlæg accepterer du, at Berlingske herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i Berlingske, på www.b.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media

Berlingske udleverer ikke informationer om dig til tredjepart. Dog undtaget situationer hvor en sådan udlevering er påkrævet i henhold til dansk lov, f. eks. i forbindelse med et retsligt efterspil.

Du indestår til enhver tid for, at du er den ophavsretslige ejer af det indhold, du måtte vælge at publicere i kommentarer eller debatindlæg.

Du er til enhver tid selv personlig ansvarlig for alt, hvad du publicerer, og for at du vil holde Berlingske skadesløs for eventuelle krav fra tredjeperson som følge af din publicering.

Har du ikke fået svar på dit spørgsmål?

Send en mail til internet@berlingske.dk. Kun relevante mails vedrørende moderation og debat kan forvente svar.

Fortsat god debat!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.