Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De fede og fordomsfulde myter

Man kan ikke bare stemple overvægtige som forslugne og dovne. For en stor del af dem skal overvægten findes i forhold, som de ikke selv er herre over. Fedmeepidemien er i øvrigt global og ses ikke kun i de rige, vestlige lande.

En stor del af Berlingske Tidende bestod forleden af artikler om den såkaldte fedmeepidemi. Artiklerne var imidlertid fulde af fordomme og forkerte, overfladiske betragtninger. Det postuleres, at fedme er en trussel mod sundheden som skyldes overspisning.

I dag ved vi imidlertid, at overvægt er en multifaktoriel tilstand. Årsagen til, at nogle har trang til at spise mere, eller nemmere oplagrer energi som fedt, er mange. Genetiske og epigenetiske (ens arveanlæg kan give forskellige udtryk afhængig af modifikationer som følge af f.eks kemiske påvirkninger) spiller således en vigtig rolle. Ændret fedtsyresammensætning i modermælken (øget indhold af n-3 i forhold til n-6 fedtsyrer som følge af ændrede produktionsformer i landbruget) er under mistanke. Infektion af fostre med adenovirus kan give senere overvægt. Hvis et barn fødes undervægtigt som følge af væksthæmning i fosterperioden er risikoen for senere overvægt og diabetes stor, hvis der efter fødslen indtræder såkaldte catch-up growth.

Tvillingestudier, hvor adopterede tvillingers vægt følges, støtter teorien om, at genetiske forhold er vigtige.

Omsorgssvigt mistænkes også for at kunne disponere til fedme.

De meget forsimplede betragtninger – som desværre trives godt i vores tiltagende intolerante samfund – kan lede til diskrimination og forkerte løsningsmodeller.

Der er endnu ingen studier, der har vist gavnlig effekt på sundheden af vægttab hos raske overvægtige. Faktisk har flere studier vist øget dødelighed af intenderet vægttab hos raske. Gavnlig effekt ses derimod hos f.eks diabetikere og ved forhøjet kolesterol. I en nylig offentliggjort hollandsk artikel havde man gennemgået alle arbejder, der så på dødelighed som funktion af BMI. Resultatet var, at den laveste dødelighed sås i gruppen med BMI mellem 25 og 30, dvs. let til moderat overvægtige.

Ydermere er chancen for varigt vægttab – med mindre der benyttes kirurgisk behandling – meget lille. Således har en nylig evaluering af det højt profilerede »Motion på recept« i Sønderjylland også vist, at der faktisk ingen effekt var.

Man kan således ikke bare stemple overvægtige som forslugne og dovne. For en stor del af dem skal overvægten findes i forhold, som de ikke selv er herre over. Fedmeepidemien er i øvrigt global og ses ikke kun i de rige, vestlige lande. Samtidig er fedmeepidemien i Danmark fladet ud.

Det er ikke kun vores kost, der er ændret. Vi udsættes for mange kemikalier. Syge nyfødte, der tidligere ville have været døde, reddes i dag. Par, der i dag ikke naturligt kan få børn, hjælpes til at blive gravide. Kvinders alder for første graviditet er stigende. Der er således mange faktorer, der kan spille ind.

Det offentlige bør oplyse om betydningen af sund kost og motion, men man bør afholde sig fra tvangsforanstaltninger, og der er brug for meget mere forskning inden for dette område.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.