Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgerlige bør forkaste EU

EU er en trussel mod den nationale loyalitet og tillidskultur. EU interesserer sig kun for den nationale sammenhængskraft, for så vidt den er nyttig for gennemførelsen af EUs politik. Og EU truer de borgerlige frihedsrettigheder.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Skandalen vedrørende EF-Domstolens underkendelse af den danske udlændingepolitik afslører EU-projektets fatale underminering af nationalstaten. Set fra et borgerligt synspunkt er sagen så alvorlig, at EU bør forkastes som et ideologisk projekt. Det vil sige et projekt, der lader Domstolen politisere og giver dens kendelser forrang for politiske beslutninger i de nationale parlamenter.

Juridiske eksperter og abstrakte konventioner har med andre ord større betydning end folkevalgte politikere og nationale forfatninger. Jura erstatter demokrati. Følgen er, at en bureaukratisk institution nedbryder den eneste form for loyalitet, der kan skabe et levende demokrati og et stærkt retssamfund. Nemlig den nationale.

Det er mildt sagt besynderligt, at der ikke er en større EU-skepsis blandt de borgerlige partier, når nu den findes blandt borgerlige vælgere. For borgerlige har traditionelt forsvaret den nationalstat, som EU undergraver. Det er på tide, at en sådan skepsis vinder indpas i regeringen. For det er helt afgørende at bevare den nationale suverænitet og den territoriale jurisdiktion, der kendetegner nationalstaten.

Det skyldes ikke mindst, at nationalstaten er en politisk styreform, der har bevist sit værd igennem en lang historisk udvikling. EU er derimod et eksperiment uden folkelig opbakning.

Vi ved fra adskillige undersøgelser, at danskerne har stor tillid til hinanden og en meget positiv national identitet. De opfatter sig først og fremmest som danskere, ikke som europæere eller »verdensborgere«. Men den nationale identitet er ikke faldet ned fra himlen. Den er ikke bare deklareret, ligesom den forfatnings­patriotisme, som EU bygger på. Den er derimod historisk fremvokset gennem konkret samliv.

Dette første persons flertal – »vi« danskere – hænger sammen med en identifikation med fællesskabet af frie borgere i den demokratiske retsstat. Den nationale identitet er med andre ord grundlaget for en stærk medborgerlig loyalitet, hvoraf et stabilt og åbent samfund kan vokse frem. Danskere er loyale over for deres landsmænd, ikke over for tyskere, italienere eller franskmænd. Det samme gælder naturligvis for andre nationer.

Ydermere gør nationalstatens territoriale jurisdiktion borgerne lovlydige. Som borgere i en stat, der er funderet i nationen, bliver vi i meget høj grad stemte til at adlyde lovene. For vi opfatter dem som »vores« love, der gælder på det territorium, vi bebor. Det er jo ikke nok at udstede lovene; lovene skal også efterleves. Men dette elementære forhold tager EU-systemet slet ikke hensyn til. Man overvejer ikke, hvordan man skal få borgerne til at respektere lovene og yde de pligter, der er prisen for at nyde rettighederne.

Hvordan rettighederne skal sikres og loven håndhæves, er tilsvarende et forhold, som fortalerne for EU aldrig har gjort sig klart. EU-bureaukraterne nøjes med at tale om lovene og fortsætter med at udvide listen over rettigheder i alenlange traktater. Byrden falder nemlig ikke tilbage på EU, men på nationalstaterne, der skal håndhæve loven og sikre rettighederne.

Der gør sig også et dokumenteret tillidsforhold gældende mellem borgerne og den nationalstat, de regeres af. Danskerne elsker ikke staten, men de har tillid til den. Og denne tillid besvares med en meget lav grad af korruption, svindel og nepotisme – negative træk, der ellers kendes fra transnationale institutioner som EU og FN.

Vi kan også om nationalstatens institutioner sige, at de er »vores« institutioner. Også af den grund har vi let ved at gøre vores pligt og adlyde de love, der går os imod. EUs institutioner nyder slet ikke samme tillid. Det kan derfor være vanskeligt at gøre borgerne lovlydige og pligtopfyldende. For de kan ikke i samme grad identificere sig med de institutioner, de lever under. Og hvorfor yde ofre for folk, man ikke føler sig forbundet med?

Det er selvfølgelig knap så vanskeligt at få borgerne til at kræve deres ret. Men eftersom det først er nationalstaten, der på en effektiv måde er i stand til at implementere abstrakte menneskerettigheder som konkrete borgerrettigheder, er EUs righoldige rettighedskatalog blot udtryk for fritsvævende idealer. De er ikke mere værd end det stykke papir, de er skrevet på.

På især tre områder er EU en trussel mod den nationale loyalitet og tillidskultur.

For det første fører forsøget på at strække jurisdiktionen ud over nationalstatens grænser til et forfald i ansvarligheden. For den eurokratiske elite – dommerne og ministrene – er ikke som de nationale parlamentarikere ansvarlig over for folket; folket har ikke valgt eliten ind og kan vanskeligt stille den til regnskab: Folket kan ikke afsætte eliten ved frie valg. Det er en af grundene til, at der findes udbredt korruption i transnationale institutioner.

Dertil kommer, at nationalstater nu bombarderes af love, der kommer udefra. Men borgerne har ikke mulighed for at afvise disse love, ligesom lovgiverne ikke kan holdes direkte ansvarlige af borgerne.

For det andet er national sammenhængskraft overhovedet ikke et anliggende for EU-eliten; den tager alene hensyn til nogle overordnede rettigheder. En transnational forsamling som EU er ikke loyal over for folket, ja, bryder sig måske slet ikke om det. Desuden arbejder den kun hen mod ét mål: den stadig tættere integration i Europas Forenede Stater. Den søger ikke at vedligeholde smidige tillidskulturer eller forsone forskellige interesser for at gøre borgerne i stand til at leve i fred med hinanden.

Faktisk skaber EU ved brug af den politiserende Domstol en retstilstand, der går stik imod et meget stort flertal af de danske borgeres interesse. Nemlig at fastholde en stram udlændingepolitik. Det siger sig selv, at hvis denne politik undermineres, vil det skade den danske tillidskultur. Det vil ydermere afsløre, at selv en borgerlig regering ikke er nogen garant for hverken en fast udlændingepolitik, nationalstatens suverænitet eller national sammenhængskraft.

Den tredje trussel fra EU er en trussel mod selve de borgerlige frihedsrettigheder. De sikres jo ikke ved at blive erklæret, men ved at blive gennemtvunget. Det forudsætter netop en demokratisk retsstat samt et civilt retssamfund og dermed en fælles loyalitet og en fælles lydighed over for loven.

Hvis rettigheder skal sikres som realiteter, afhænger de af et pligtbaseret dydsfællesskab, af en borgerlig gensidighed, der binder fremmede mennesker sammen under en fælles retsorden. De EU-tilhængere, der forfægter en transnational styreform, har i virkeligheden aldrig forklaret, hvordan den slags politiske loyaliteter kan tilvejebringes uden for nationalstaten. For alene nationalstaten er bundet sammen i kraft af medborgerlige dyder.

Eftersom EU-institutionerne, og specifikt EF-Domstolen, ikke har folkelig legitimitet, sørger de for at kolonisere nationalstaternes territoriale jurisdiktioner. EU påtvinger sine love gennem direktiver, der udstedes til de nationale parlamenter, som har forpligtet sig på at gennemtvinge dem. På den måde kan EU så at sige overtage de eksisterende loyaliteter, som hører hjemme i nationalstaten.

Derfor vil EU lade nationalstaterne eksistere, så længe det er nødvendigt. Men med tiden vil et uigennemskueligt bureaukratisk maskineri blive indført med store konsekvenser for loyaliteten, demokratiet og retssamfundet i de europæiske nationer. De danske vælgere og partier kan ikke være tjent med den udvikling. Slet ikke de borgerlige.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.