Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

X Factor-dommerne lettede

Lina, Remee og Blachman ikke vemodige ved at lukke showet på fredag. Tværtimod er de lettede over afslutningen.

Når vinderen af X Factor 2009 på fredag bliver udpeget, og lyset for sidste gang slukkes på scenen, bliver det ikke til et tungsindigt farvel for de tre dommere. Lina, Remee og Blachman er nemlig lettede over, at hele Danmarks fredagsunderholdning nu lakker mod enden, så de kan vende tilbage til deres normale musikliv.

Det oplyser de på et pressemøde i dag i DR-Byen.

- Det er dejligt at være ved vejs ende, og sådan tror jeg, alle har det. Det er jo en voldsom tur. Nu skal jeg tilbage til resterne af min virkelighed, og jeg har sagt nej til rigtig mange ting, som jeg nu har lyst til at komme i gang med, siger Thomas Blachman, dommeren, der skal forsøge at sikre Muhammed en plads på vinderpodiet på fredag.

Lina Rafn ser også frem til at vende tilbage til arbejdet med bandet Infernal, og især fordi dette års dyst har ændret sig fra 2008-konkurrencen.

- Det har været hårdere rent menneskeligt denne gang, og det har været en mere ekstrem rejse. Især fordi der på hver side af mig har været nogle mennesker med noget at bevise, og det er måske sket på bekostning af, at det er rart at være på sin arbejdsplads, siger Lina Rafn.

Derfor er det også for tidligt at sige, om dommerpanelet indeholder samme personligheder, når X factor 2010 bliver skudt i gang om et års tid.

- Så langt har jeg slet ikke tænkt endnu, siger Remee.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.