Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi kan vente mere af samme slags

Der går en lige linje fra søen på Lyngbyvejen til den russiske hedebølge og videre til oversvømmelserne i Pakistan. Fællesnævneren lader til at være global opvarmning.

De enorme nedbørsmængder, der på få timer satte motorveje, gader og villakvarterer i København og omegn under vand, skyldtes helt konkret sammenstød mellem den russiske hedebølge og det køligere vejr over Nordeuropa. Men da årsagen til den russiske hede ifølge flere eksperter måske skal findes så langt væk som Pakistan, går der en direkte linje fra Lyngbyvejen til f.eks. oversvømmelserne i Punjab-provinsen.

»Ja, måske skal man kigge helt til Pakistan for at finde den ultimative årsag, og måske kan det hænge sammen med den globale opvarmning,« siger professor i Meteorologi ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet Eigil Kaas.

Læs også: Dernede ligger min Volvo
Læs også: Mange husejere venter på Falck

Ifølge meteorolog og vagtchef på DMI Claus Larsen har danskerne samtidig fået en forsmag på, hvad der venter: Et mere ekstremt vejr.

»Sandsynligheden for, at vi får den her slags vejr at se, er større med den tiltagende globale opvarmning. Det er klart, at når klimaet bliver varmere, vil det også blive varmere et sted som i Rusland, og sandsynligheden for, at sådan noget vejr kommer igen, vil dermed øges,« siger Claus Larsen.

Som ringe i vandet

Ifølge professor Eigil Kaas, kan den svimlende sammenhæng mellem Lyngbyvejen og monsunregnen i Pakistan forklares med mulige klimaændringer, der har udløst den helt ekstreme monsunregn i Pakistan. Det kan samtidig have ændret luftstrømmene, så det russiske område er blevet ramt af den ekstreme hedebølge. Denne mulige sammenhæng er netop nu genstand for intensiv forskning.

»Der har gennem årtier været en tiltagende drivhuseffekt, og den globale temperatur er gradvist stigende, og alle de cirkulationsmønstre, der findes i atmosfæren, og som skyldes vanddamp, bliver gradvist forstærkede. Så det kan ikke udelukkes, at den kraftige nedbør i Pakistan har relation til det kraftige russiske højtryk. For når man har rigtig meget vanddamp til stede, bliver nedbørsprocesserne selvforstærkende, og monsunen er også en selvforstærkende mekanisme,« forklarer Eigil Kaas.

Billedserie: Læsernes billeder af regnvejret
Billedserie: Oversvømmelser i Storkøbenhavn

Han sammenligner de processer, der forekommer under monsunen, med ringe, der spredes i vand, og som påvirker vejret selv meget langt væk.

»Derfor lyder det plausibelt, at den russiske varme og tørke er relateret til den usædvanligt kraftige nedbør, der har været i Pakistan,« siger Eigil Kaas.

Og som følge af de stigende temperaturer vil den slags vejrfænomener også blive hyppigere, mener den danske professor.

Allerede nu ved man, at 2010 kommer til at fremstå som et af de varmeste år nogensinde, og ifølge chefen for det svenske klimaforskningscenter i Rossby, Colin Jones ,»ser det ud som om klimaforandringerne øger frekvensen og intensiteten i ekstreme vejrsituationer.«

Kan ikke bevises - endnu

I USA følger klimaforskeren Gavin Schmidt fra NASA også udviklingen i Rusland og siger til New York Times: »Hvis jeg personligt bliver spurgt om hedebølgen dér har noget at gøre med klimaændringer, er svaret ja. Men hvis jeg som videnskabsmand bliver spurgt, om jeg kan bevise det, er svaret nej - ikke i øjeblikket«

Læs også: Mange husejere venter på Falck

Ekstreme nedbørsforhold har de seneste uger udløst naturkatastrofer i såvel Kina som i Pakistan, og ifølge New York Times hælder eksperter til, at de er blevet forværret af ændringer i jetstrømmene højt i atmosfæren, der regulerer vores vejr, og at de er påvirket af klimaændringer. Om det er tilfældet ved forskerne ifølge New York Times først om et års tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.