Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Unikt dansk tvillingeregister giver ny viden og afliver myter

Forskningsregister Studier af tvillinger er af vital betydning, når forskere skal finde årsagerne til sygdomme, der generelt findes i befolkningen. Verdens ældste og mest komplette tvillingeregister er dansk og udgør et enestående forskningsredskab.

I 50 år er danske tvillinger blevet registreret. I den anledning dannede Syddansk Universitets konference¿center i weekenden rammen om en international tvillingekongres, hvor forskere fra hele verden udvekslede erfaringer om tvillinger<br>Foto: Linda Henriksen
I 50 år er danske tvillinger blevet registreret. I den anledning dannede Syddansk Universitets konference¿center i weekenden rammen om en international tvillingekongres, hvor forskere fra hele verden udvekslede erfaringer om tvillinger<br>Foto: Linda Henriksen

Er spiseforstyrrelsen anorexi arveligt betinget? Skyldes vores håndtryk, det miljø vi er vokset op i? Og bliver piger, der deler livmoder med en tvillingebror, mere mandige end andre?

Når forskerne skal vurdere, hvilken betydning arv og miljø har for udviklingen af sygdomme som kræft, diabetes og rygerlunger, er studiet af tvillinger ofte en helt unik kilde til viden.

Verdens ældste og mest komplette tvillingeregister er dansk og fejrer i år 50-års jubilæum. Det gav anledning til, at Syddansk Universitets konferencecenter i weekenden dannede rammen om årets internationale, videnskabelige tvillingekongres, hvor forskere fra hele verden udvekslede erfaringer om tvillingers sygdomme, dødelighed og sociale forhold.

Studier af tvillinger udgør et enestående kildemateriale, fordi en sygdoms forekomst og udvikling kan nærstuderes på to individer med en helt eller næsten identisk genmasse.

»Registret er et enestående arbejdsredskab for forskere over hele verden. Det skyldes, at personerne i registret er samlet, netop fordi de er tvillinger, og ikke fordi de har en bestemt sygdom. Når vi sammenligner vores register med de befolkningsbaserede registre over mennesker med bestemte sygdomme, giver vores register nogle mere korrekte tal. Hvis en forsker annoncerer efter tvillinger med en bestemt sygdom, viser al erfaring nemlig, at der er for mange enæggede tvillinger, der henvender sig, fordi de tveæggede tror, at de ikke er interessante for forskningen. Desuden får man en overrepræsentation af par, hvor begge forældre har sygdommen. Det vil sige, at man får skudt over mål med, hvor arvelig sygdommen er, fordi gruppen ikke er repræsentativ,« siger cand. med. ph.d. Kirsten Ohm Kyvik, som er daglig leder af Det Danske Tvillingeregister.

Flere tvillinger
Det Danske Tvillingeregister blev oprindeligt dannet for at belyse årsagerne til kræft. Undersøgelserne baseret på tvillingeregistret er oftest spørgeskemaundersøgelser, men også mindre grupper fra registret bliver inviteret til kliniske undersøgelser af f.eks. diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

Nogle af de første undersøgelser, hvor registret blev benyttet, påviste for eksempel, at det er sjældent, at en tvilling udvikler brystkræft eller mave-tarmkræft, selv om medtvillingen har det. Det gav forskerne en klar indikation af, at miljø og livsstil havde stor indvirkning på sådanne sygdomme.

En af de klareste observationer, man kan gøre sig på baggrund af registrets tal, er, at forekomsten af tvillingefødsler er fordoblet på bare tyve år. Den umiddelbare forklaring på fænomenet er, at fertilitetsbehandling er blevet mere udbredt, og at hormonstimulering og befrugtningsteknikker resulterer i flere tveæggede tvillingepar.

Men også den vestlige livsstil, hvor kvinderne udskyder familiedannelsen stadig længere, spiller ind.

»Undersøgelser har vist, at jo højere kvindens alder er, når hun bliver gravid, desto større er chancen for, at hun får tvillinger. I Danmark har kvinderne skubbet fødealderen, så de gennemsnitligt bliver stadig ældre, før de får børn, og det forøger chancen for at få tvillinger,« siger Kirsten Ohm Kyvik.

Hun bekræfter, at også kvindens kropsbygning påvirker sandsynligheden for at få tvillinger. Således føder høje og slanke kvinder hyppigere tvillinger end deres lavstammede og mere buttede medsøstre.

»Det kan muligvis også være forklaringen på, at der ikke bliver født mange tvillinger i befolkningsgrupper, hvor kvinderne er små og tynde,« siger Kirsten Ohm Kyvik.

Maskuline tvillingepiger
Registret hjælper også med til at aflive nogle af de mange myter, der hersker omkring tvillinger. Et af de mere kuriøse forskningsprojekter, der er blevet lavet på baggrund af Det Danske Tvillingeregister, er f.eks. undersøgelsen af, om piger, der deler livmoder med en tvillingebror, bliver mere mandig end andre kvinder.

Fra dyreverdenen ved man, at hunner, der deler livmoder med hanner, får en mere maskulin opførsel og kropsbygning end andre hunner. Da mennesket er et pattedyr, fremsatte en gruppe forskere hypotesen om, at dette også måtte gælde for os mennesker.

Forskere undersøgte derfor, om muskelstyrke og kropsbygning hos tvillingekvinder med en mandlig tvillingebror adskilte sig fra dem med en kvindelig tvilling. Forskerne fik med undersøgelsen tilbagevist deres teori.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.