Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Studiejob: Forsøgskanin

Flere og flere studerende melder sig som forsøgskaniner i medicinske forsøg. 'De får så høj betaling for at deltage, at de glemmer at overveje risikoen', mener professor.

Studerende bijobber på Panum Instituttet ved at medvirke i medicinske forsøg til fordel for fremtidig forskning. Her muskelbiopsi. Foto: Lars Møller/Scanpix
Studerende bijobber på Panum Instituttet ved at medvirke i medicinske forsøg til fordel for fremtidig forskning. Her muskelbiopsi. Foto: Lars Møller/Scanpix

Flere studerende dropper det traditionelle studiejob og lægger krop til medicinske forsøg. Det kan nemlig give op mod 8000 kroner at deltage i forsøg, hvor medicin bliver testet på mennesker. Efter skatten er betalt, svarer det til en fordobling af Statens Uddannelsesstøtte, SU, på 4852 kroner om måneden.

Men med så høje beløb er der risiko for, at de studerende ikke tænker over, hvad faren ved forsøgene kan være. Det mener professor i folkesundhed Lone Scocozza, der for år tilbage har været med til at godkende medicinforsøg i de videnskabsetiske komitéer. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Man glemmer, at det kan være farligt. Pengene lokker, og derfor spørger man ikke efter, hvilke risici der er ved forsøget. Det spiller pludselig ingen rolle, hvis en rotte har fået migræne. Man hører simpelthen dårligt, når man får mange penge, siger Lone Scocozza.

Hun peger på, at de studerende er lette ofre for den type forsøg, hvor ny medicin bliver testet første gang på mennesker, fordi beløbene er så høje. De forsøg er farligst, og derfor burde der ikke gives betaling, mener hun.

- Det er lettere at lokke de studerende, fordi de ikke har fast arbejde eller nogen udsigt til, hvad fremtiden byder, når de er færdige med studiet, siger hun.

Ifølge loven må pengene ikke påvirke forsøgspersonen til at skrive under på det samtykke, som alle sætter deres navn på inden forsøget. Beløbet skal svare til tabt arbejdsfortjeneste, dække udgifter til transport, og der kan gives penge for ubehag.

Bent Krogh Petersen, psykolog i Sønderborg Kommune og medlem af Den Centrale Videnskabsetiske Komité, peger på, at forsøgene altid er godkendt til at være sikre, men med meget høje beløb ser det ud, som om at man får penge for at deltage i usikre forsøg.

- Der går slinger i etikken, hvis man kommer op på urimeligt høje beløb. Så kan det sløre den oprindelige tanke om, at man i sikre hænder afprøver medicin. I stedet for ser det ud som om, at man lægger krop til forsøg, som er risikobetonet i en grad, det ikke må være. Der hopper kæden af, siger han.

Der findes ingen tal for, hvor mange studerende der deltager i forsøg med medicin. Men ifølge Kenneth Andersen, formand for Sundrådet, de studerendes råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er det mange.

- Pengene betyder rigtig meget. I mange af forsøgene skal man ligge på en briks i et par timer, eller man skal måske scannes og får oven i købet et indtryk af ens egen sundhedssituation. Hvis man står og mangler et par tusinde kroner, kan man melde sig til et forsøg, som kun tager to dage. Det er både hurtigt og uforpligtende, siger Kenneth Andersen.

Han peger på, at mange studerende ikke tænker over, om forsøget kan være farligt.

- Mange har et meget løst forhold til det, og de vurderer ikke risici så grundigt, som man måske burde - ligesom nogen kører meget hurtigt i bil, uden at tænke på, at de kan skade sig selv, siger han.

På hjemmesiden www.forsoegsperson.dk kan videnskabelige institutioner søge forsøgspersoner. Omkring 1000 forsøgspersoner er fast tilknyttet, og over over halvdelen er studerende, fortæller

cand.med. Morten Scheibye-Knudsen, der står bag hjemmesiden.

- Det er unge mennesker i pengenød. For folk i arbejde betyder 2000 kroner efter skat ikke så meget, men når man er på SU, er det mange penge, siger han.Kilde: Kristeligt Dagblad

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.