Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Per Stig Møller: DDR-sag er afsluttet

Medlemmer af udvalget, der undersøgte besættelsen af den danske ambassade i DDR i 1988 erkender, at en disputats sætter spørgsmål ved deres redegørelse. Men de drager vidt forskellige konsekvenser.

Når statsminister Anders Fogh Rasmussen gør opgøret med diktatoriske regimer til et enten-eller-princip i udenrigspolitikken, så er det udtryk for en »heroisk« men »inkonsekvent« linje, mener SFs tidligere formand, Gert Petersen.

Et af hans argumenter går tilbage til 1988. Gert Petersen sad i det undersøgelsesudvalg, der på Folketingets vegne skulle undersøge 18 østtyskeres besættelse af den danske ambassade i Østberlin og de begivenheder der førte til, at DDRs frygtede politi blev tilkaldt for at fjerne besætterne.

I en ny doktordisputats baseret blandt andet på sikkerhedstjenesten Stasis arkiver, går en af østtyskerne, Wolfgang Mayer, i rette med flere af de forklaringer, som udvalget nåede frem til.

Blandt andet mener Mayer, at beslutningen om at rydde ambassaden med tvang blev taget allerede efter tre timer, mens det af udvalgets redegørelse antydes, at der gik tolv timers svære forhandlinger forud. Udvalget konkluderer, at der kom to betjente ind på ambassaden.

Wolfgang Mayer mener, at der kom 100.

For Gert Petersen viser sagen, at den daværende borgerlige regering valgte »tilpasningens vej« over for DDR. Med god grund.

»Skulle man tage en konfrontation med DDR, når ikke engang Vesttyskland selv tog konfrontationen på det tidspunkt. Man regnede med, at DDR kunne holde de næste 20-30 år med. Men det deprimerende ved den værdikamp fra Anders Fogh Rasmussen og andre er, at de har glemt, at de ikke var spor heroiske og dårligt kunne være det,« siger Gert Petersen, der peger på Danmarks holdning til Ruslands krig i Tjetjenien som eksempel på, at retorikken er »inkonsekvent«.

Afviser kritik
Udenrigsminister Per Stig Møller sad i udvalget udpeget af regeringspartiet de Konservative. Han afviser påstanden om »tilpasning« med henvisning til, at den danske ambassadør traf beslutningen uden at informere regeringen.

»Det er misbrug af den situation. Der er begået fejl, det har man vedgået. Og det politiske niveau var ikke involveret,« siger Per Stig Møller.

Du mener ikke, at det her sætter spørgsmålstegn ved den forklaring, der kom i undersøgelsudvalgets redegørelse?

»Jojo, men det har jo været fremme tidligere. Der er jo ikke noget nyt i det,« siger Per Stig Møller, der henviser til et ministerielt jubilæumsskrift fra 1995.

Her hed det: »Ambassadøren udøvede et skøn, der ikke viste sig hensigtsmæssigt. Ministeriet i København var heller ikke fejlfri i sin håndtering. »Det fremgår her, at ministeriet har lært, det man skulle lære af sagen fra 1988. Så for mit vedkommende vil jeg vurdere, at sagen er slut,« siger Per Stig Møller.

Selvkritisk
Regeringens andet medlem i udvalget, daværende formand for Udenrigspolitisk Nævn Bjørn Elmquist (V), er kritisk over for den rapport, han selv satte sit navn under.

»Det, vi fik, var en redigeret version. Det havde jeg en fornemmelse af undervejs, men jeg fik det meget tydeligere, efterhånden som tiden gik,« siger han.

Bjørn Elmquist peger dels på, at udvalget var begrænset i sin kildeadgang. Dels hævder han, at formen med en politikerundersøgelse bragte ham under pres fra kollegerne i Venstre-toppen, Uffe Ellemann-Jensen og Ivar Hansen, om at nedtone kritik af regeringen.

»Det er jo en bjørnetjeneste at sætte folk i sådan et dillemma. For ville det have ført til, at regeringen var gået af? Det rækker meget langt, for grundlovens paragraf tre og principperne om, at den lovgivende forsamling skal kontrollere den udøvende magt, er illusorisk i det øjeblik, der er flertal i folketinget for en regering,« siger Bjørn Elmquist.

Han troede - og tror stadig - ikke på, at regeringen ikke var orienteret forud for beslutningen om at rydde ambassaden.

»Jeg tror, der var uformelle kommunikationskanaler, som gjorde at ministrene - både udenrigsministeren og statsministeren - var orienteret om det her meget hurtigt, men jeg kunne ikke dokumentere det,« siger Bjørn Elmquist, der forklarer, at han kunne stå inde for redegørelsen, fordi det blev slået fast, at regeringen skal orienteres i så alvorlige sager.

Uffe Ellemann-Jensen afviser Bjørn Elmquists beskyldninger.

Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen, der dengang var ministersekretær, ville i aftes ikke kommentere de nye oplysninger, da han ikke har læst Stasis dokumenter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.