Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To sider af samme ambassadesag

Der er stadig modstridende oplysninger om belejringen af den danske ambassade i Østberlin 1988 og eftervirkningerne - også efter, at Udenrigsministeriet i aftes offentliggjorde en omfattende, ny rapport

BERLIN

Danmarks ambassadør i DDR havde haft et par hårde uger, da han 27. september 1988 i et personligt telexbrev til Udenrigsministeriets direktør skrev en sidebemærkning: »På trods af forstærket politivagt,« hed det fra Erik Krog-Meyer, »havde vi i går morges nogle unge, der stod uden for indgangen og råbte »Hilfe«.«

Hvad Krog-Meyer hentydede til var, at en østtysk familie på tre medlemmer havde søgt at komme ind på ambassaden for at få hjælp med at rejse ud af landet. De havde fra vesttysk TV fået indtryk af, at Danmark ikke længere ville tvinge DDR-borgere til at forlade repræsentationen, fordi man ville undgå en gentagelse af dramaet 9.-10. september. Dengang blev 18 østtyskere, som havde belejret ambassaden, udleveret til DDRs myndigheder og fængslet.

Ambassadens daværende receptionist kan i dag huske, at hun hørte råbene om hjælp. Men de kom efter hendes erindring ikke fra 2. sal, hvor ambassaden lå, men fra etagen nedenunder. Familien bankede altså, tilsyneladende ved en fejltagelse, på den forkerte dør for at komme ind på ambassaden.Beskrivelsen er indeholdt i den beretning på omkring 80 sider, som i aftes kom fra Udenrigsministeriet efter Berlingske Tidendes afsløringer af Stasi-papirer fra dengang. Papirerne viser en række uoverensstemmelser i forhold til de forklaringer, som Krog-Meyer og andre danske embedsmænd kom med til et folketingsudvalg kort efter belejringen. Papirerne synes også i store træk at bekræfte, hvad belejrernes talsmand, Wolfgang Mayer, har sagt i sin kritik af hændelsen gennem årene, herunder i en doktorafhandling, som er kommet i bogform.

Episoden 27. september endte med, at familien blev fængslet. Berlingske Tidende omtalte sagen sidste uge, og ministeriet påpeger nu, at det ikke er sikkert, at de tre kom til ambassadens dør. Derfor, antydes det, kan man heller ikke laste ambassaden for at have afvist dem.

Beretningen siger dog også, at danske ambassader inden den mislykkede familieaktion var instrueret om, at fremtidige besættelser bør søges »klaret i opløbet« og »helst mens de besøgende/indtrængende befinder sig i slusen eller endnu bedre ikke er kommet ud af slusen«. Den såkaldte sluse - en slags mellemstation på vej ind i en ambassade - skulle altså forhindre, at asylsøgende kom ind på ambassaden. Det ville altså, lader beretningen formode, ikke have gjort nogen større forskel, om familien havde banket på den rigtige dør.Eksemplet viser, at der på flere punkter stadig synes at være modsætninger mellem forklaringerne, at de kan anskues fra to sider - også efter den detaljerede beretning er udsendt - og at den officielle, danske version ikke nødvendigvis er den eneste rigtige.

Et andet eksempel er striden om, hvor mange østtyske betjente, der var på ambassaden natten til 10. september 1988 for at hente de 18 belejrere. Mayer hævder, at der var 20 betjente i ambassadens reception. Udenrigsministeriet siger, at der kun var to, og at Mayer selv i et interview med TVA-Søndagsavisen 6. november 1988 - mens han stadig var i DDR - havde oplyst, at der kun var to betjente. Mayer har altså skiftet forklaring undervejs, antyder udenrigsministeriet.

Berlingske Tidende er imidlertid i besiddelse af Stasis afhørsprotokol af interviewet, der blev ført over telefonen og fylder otte tætskrevne sider. Mayer spørges her indgående af den danske TV-journalist, hvor mange betjente, der var på ambassaden. Han siger hver gang, at der var 20.

Udenrigsministeriet holder sig på den anden side til udskrifter af TV-udsendelsen, hvor Mayer skal have sagt, at der var to betjente. Igen to sider af samme sag - og ingen egentlig afgørelse.Ambassadør Hugo Østergaard-Andersen, som har ledet arbejdet med redegørelsen, ønskede i aftes ikke at kommentere afhørsprotokollen, fordi den ikke er indeholdt i det materiale, som indgår i Mayers bog, og som Udenrigsministeriet har behandlet. Generelt siger han, at »det er ingen anerkendt menneskeret at søge asyl eller tilflugt på en ambassade. Diplomatisk asyl er noget, som kun få latinamerikanske lande anerkender.« Hvorefter man, kan det hævdes, er tilbage ved begyndelsen.Hvis du vil videreLæs ministeriets rapport på: www.berlingske.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.