Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler

Efterskolerne får ikke altid de nødvendige oplysninger om de unge med alvorlige personlige problemer, der starter på skolerne.

Hver syvende efterskoleelev dropper ud af efterskolen 
i utide. Cecilie Weber (tv.) har droppet den fynske efterskole, 
hun var startet på, og i stedet vendt tilbage til den by, hun 
kommer fra. Hun går nu i 10. klasse og er midt i en dramatime 
sammen med hendes nye skolekammerater.
Hver syvende efterskoleelev dropper ud af efterskolen i utide. Cecilie Weber (tv.) har droppet den fynske efterskole, hun var startet på, og i stedet vendt tilbage til den by, hun kommer fra. Hun går nu i 10. klasse og er midt i en dramatime sammen med hendes nye skolekammerater.

Hvert år starter elever på landets efterskoler, som »smugles« ind, uden skolerne får noget at vide om de unges problemer. Det sker, selv om de unge i hjemkommunen er kendt som sårbare unge med alvorlige personlige problemer. Sådan er erfaringen på efterskolerne ifølge undersøgelsen »Sårbare unge på efterskole«.

Denne gruppe udgør en stor del af de unge, der må opgive at fuldføre et efterskoleophold, og efterskolerne beskriver selv det manglende samarbejde med kommunerne som »akilleshælen« i deres forsøg på at hjælpe de unge. Dette gælder især unge uden diagnoser, mens unge med diagnoser oftere får den nødvendige opbakning og støtte.

Christine Antorini (S) mener, det er nødvendigt at sikre en ordentlig overgang mellem folkeskoler og efterskoler for at få flere unge til at gennemføre et efterskoleophold. I dag afbryder knap 15 procent opholdet i utide.

»Det er bestemt bekymrende og noget, vi må have kigget på. Der skal være en systematisk overdragelse af informationer i overgangene fra folkeskolen til efterskolen og videre til ungdomsuddannelserne. Det er nødvendigt for at sikre, at det ikke går ud over de svageste unge, og for at vi kan opnå målsætningen om, at 95 procent af de unge får en ungdomsuddannelse,« siger hun.

De unge strømmer til efterskolerne i disse år, og den populære skoleform har vist sig at være succesrig, når det handler om at få unge til at påtage sig et ansvar. Bl.a. viser det sig, at unge, der har gået på efterskole, har større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse end andre unge.

Et godt alternativ, men...
Cand.pæd. Annette Vilhelmsen, der har været med til at lave rapporten om de sårbare unge på efterskoler, siger, at det er vigtigt, at kommunen erkender, at en efterskole ikke bare er et alternativ til en anbringelse af en ung med alvorlige problemer. Efterskolen kan være et godt alternativ til anbringelse, men det kræver, at skolen på forhånd får besked om den unges problemer.

For efterskolerne er de mange afbrudte forløb et særskilt økonomisk problem. Således mister en skole i gennemsnit 3.000 kroner om ugen, hvis det ikke lykkes at få pladsen besat af en ny elev, der starter sent på efterskolen, når skoleåret allerede er i gang.

Men Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen (V) mener ikke, at det nødvendigvis behøver at være et problem for samfundet, at unge afbryder opholdet på en efterskole.

»Det kommer an på, hvad de laver bagefter. Hvis de ikke kommer videre, er det ikke godt, men rigtig mange starter jo i en kommunal 10. klasse. Det er ikke et problem, hvis de unge gør et omvalg. Det må vi respektere,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.