Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rockere har planer om likvideringer

Århusianske rockere har lagt planer om at dræbe tre medlemmer af en indvandrergruppe, erfarer Jyllands-Posten.

Nogle medemmer af Hells Angels i Århus har evakueret deres familier pga konflikten, skriver Jyllands-Posten.
Nogle medemmer af Hells Angels i Århus har evakueret deres familier pga konflikten, skriver Jyllands-Posten.

Politiledelsen i Århus forsøger udadtil at afdramatisere striden mellem Hells Angels og indvandrergrupperinger i Århus' vestby.

Men politiet ligger inde med oplysninger fra det kriminelle miljø om, at rockerne har udpeget tre navngivne medlemmer af den såkaldte Trillegårdsbanden, som skal likvideres.

Samtidig har kilder tæt på rockermiljøet fortalt politiet, at medlemmer af Hells Angels har evakueret deres familier fra byen, erfarer Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger anser Østjyllands Politi en skudepisode ved et fitness-center i den nordlige del af Århus den 4. august for at være et første forsøg fra rockernes side på at likvidere et medlem af Trillegårdsbanden.

Ved skudepisoden affyrede en maskeret mand fire-seks skud mod en bil med to indvandrere, hvoraf den ene anses for at være et ledende bandemedlem.

Håndgranat gik ikke af
Samtidig viser det sig, at en formodet hævnaktion fra indvandrerbander mod HA's klubhus på Bryggervej i forstaden Risskov var langt mere dramatisk, end den officielle version fra politiet hidtil har antydet, skriver Jyllands-Posten.

To håndgranater blev kastet mod rockerborgen, den første ved bagdøren og den anden ved hoveddøren, da rockerne styrtede ud. Den anden håndgranat gik ikke af, men var den sprunget, kunne flere rockere være blevet dræbt.

Den eskalerende konflikt skaber stor utryghed i boligområder med mange indvandrere:

»Selv almindelige familier er nu bange for, hvad rockerne kan finde på. Frygten holder befolkningen i et jerngreb, og mange tør næsten ikke bevæge sig ud på gaden,« siger Anders Glahn, fritids- og ungdomsskoleleder i Gellerup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.