Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prisen for en dansker: 850.000 kr.

En nyfødt dansker vil koste samfundet næsten en million kroner mere, end der betales tilbage set over et livsforløb. Velfærdsstaten vakler.

Fra vugge til grav anslås hver dansker at koste staten 850.000 kr. mere, end den pågældende betaler i skatter og afgifter.
Fra vugge til grav anslås hver dansker at koste staten 850.000 kr. mere, end den pågældende betaler i skatter og afgifter.

De danske borgere er blevet en rigtig dårlig forretning for velfærdsstaten Danmark.

En nyfødt dansker står til at modtage 850.000 kr. mere fra velfærdsstaten i løbet af sit liv, end vedkommende nogensinde kommer til at betale tilbage i skatter og afgifter. Det er 100.000 kr. mere end for seks år siden, viser en ny prognose, som den uafhængige forskningsinstitution DREAM har foretaget for CEPOS.

»Som det er nu, er den danske velfærdsmodel ikke levedygtig. Den styrer mod afgrunden,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jakobsen bekræfter, at velfærdsstaten eroderer.

»Hvis det her får lov at løbe til ende, risikerer vi, at det ender i græsk-irske tilstande,« siger han med henvisning til de to lande, der i år har været på randen af statsbankerot.

Ud over de finansielle problemer skrider de menneskelige værdier bag velfærdsstaten: Sort arbejde er blevet en folkesport, og nye tal viser, at én ud af 100 københavnere er taget i socialt bedrageri i 2010, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere år.

Spørg, hvad du kan gøre

Men velfærdsstatens problemer er ikke uløselige. Berlingske Tidende undersøger i en ny serie, hvad den enkelte dansker kan gøre for at bidrage til at løse de udfordringer, velfærdsstaten står overfor.

Et flertal af professorerne i et nedsat velfærdspanel peger på, at den enkelte borger bør tage mere ansvar.

Kort sagt skal den enkelte stoppe med at indrette sig, så man betaler mindst muligt for at få mest muligt - f.eks. ved skatteunddragelse, socialt snyd eller ved at modtage ydelser, man reelt ikke har behov for.

»Hvis dette system skal overleve, betyder det, at de, der ikke nødvendigvis står med et behov, indimellem holder sig på afstand af, hvad de kan få hældt i halsen af det offentlige,« siger professor Jørn Henrik Petersen fra Syddansk Universitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.