Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi: Advokater skyld i færre tilståelser

Domstolene bliver bebyrdet med stadig flere tunge domsmandssager. Det skyldes bl.a. advokater, som kaster grus i maskineriet, og til dels indvandrere, som benægter alt, lyder det fra politi og Domstolsstyrelsen.

Antallet af langsommelige og dyre domsmandssager i retssystemet er i eksplosiv vækst, fordi stadig færre sigtede tilstår deres forbrydelser.

De seneste femten år er antallet af tilståelser faldet med 22 pct., men domsmandssagerne er steget med 73 pct.

En domsmandssag koster groft sagt fire gange så meget som en tilståelsessag. Alene de to domsmænd skal have hver 1.100 kroner i godtgørelse per dag. Dertil kommer rettens forbrug til vidneførsel, forsvarsadvokat, politifolks arbejdsløn m.m., og nu beskylder politi og forsvarsadvokater gensidigt hinanden for at bære en væsentlig del af skylden for den udvikling.

Ganske vist har et stigende antal kriminelle med anden etnisk baggrund end dansk medført et ændret mønster, hvor færre tilstår. Men visse forsvarsadvokater kaster også grus i retsmaskineriet, lyder kritikken fra politifolk.

Formanden for Foreningen af Politimestre i Danmark, Poul Bjørnholdt Løhde, siger:

»Vi kan jo konstatere, at nogle sigtede kan sidde oppe hos kriminalpolitiet og tilstå, men efter at de har talt med deres advokat, benægter de det hele,« lyder det fra politimestrenes førstemand.

Kriminalinspektør Sten Skovgård Larsen, Glostrup Politi, der underviser på Politiskolen, mener, at nogle sigtede i sidste ende får en længere sagsbehandlingstid og måske længere varetægtsfængsling, fordi deres advokat har rådet dem til ikke at tilstå noget:

»Vi ser oftere og oftere, at en sigtet ikke vil udtale sig til politiet. Det gælder både med og uden advokat, men ofte vælger de ikke at sige noget efter samråd med deres advokat. Vi ser samtidig desværre en tendens hos nogle forsvarsadvokater til, at de tilsyneladende ser det som deres fornemste opgave at holde gang i retsmaskineriet. Jeg tor ikke altid, det er til fordel for deres egne klienter,« siger Sten Skovgård Larsen.

Samtidig oplever politifolkene, at især inden for andre etniske grupper end de danske, er der en meget hård »benægterkultur.«

Kriminalinspektør Ole Andreasen, Hvidovre Politi, kan spore en forskel på, om politiet arresterer en person i gruppe eller enkeltvis:

»Der er en tilbøjelighed til, at man ikke siger noget, men holder sammen, hvis man går i en gruppe. Måske er det inspireret fra film og spil. Senest har vi pågrebet flere enkeltvis for gaderøveri, hvor de da tilstod med det samme.«

Advokat Niels Forsby, der er formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, afviser pure kritikken:

»Jeg kan ikke sige, at det aldrig sker, men forsvareren er typisk ret opmærksom på, hvad der gavner klienten mest. Der er tilfælde, hvor det kan være en fordel med en hel eller delvis tilståelse, og så rådgiver man om det for at få en mildere straf,« siger Niels Forsby.

Samtidig siger de beskikkedes advokaters formand, at politiets nul-tolerance og generelt skærpede kurs kan bevirke, at mange arresterede får en mere fjendtlig og stejl indstilling til politiet og dermed vælger helt at lade være med at udtale sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.