Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu skal indvandrere være sunde

Et nyt forskningscenter på Københavns Universitet skal være med til at forbedre sundhedsindsatsen for flygtninge og indvandrere i Danmark.

Indvandrere risikerer at blive forkert eller for sent diagnosticeret, fordi patient og læge går fejl af hinanden. Det skal et nyt projekt gøre noget ved.
Indvandrere risikerer at blive forkert eller for sent diagnosticeret, fordi patient og læge går fejl af hinanden. Det skal et nyt projekt gøre noget ved.

Måske kan de ikke gøre sig forståelige og forklare, hvor det gør ondt. Måske tror den mandlige læge, at den udenlandske kvinde hellere vil undersøges af en kvindelig læge.

Sprogbarrierer og kulturelle forskelle er nogle af de problemer, sundhedsvæsnet i dag kæmper med og det gør, at både patienter med anden etnisk baggrund og sundhedspersonale ofte er frustreret i mødet med hinanden.

Men det skal der ændres på, og 1. januar åbnede et Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) på Københavns Universitet.

- Det er efterhånden en betydelig del af befolkningen i Danmark, der er kommet som indvandrere eller er født med en anden etnisk baggrund end dansk. De har ofte andre sygdomsmønstre og sygdomsopfattelser, end man er vant til at se i sundhedsvæsnet - og kan have svært ved at bruge sundhedsvæsnet på den optimale måde. Omvendt kan sundhedsvæsnets personale have problemer med at diagnosticere patienter med anden etnisk baggrund rigtigt og kommunikere med dem, så man får en kvalificeret behandling, siger centerleder, professor Allan Krasnik fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Bedst mulige kvalitet for alle

Han fortæller, at man generelt ikke ved særlig meget om mødet mellem patienter med anden etnisk baggrund og sundhedspersonalet. Men internationale undersøgelser viser, at indvandrere og etniske minoriteter kan risikere at blive senere diagnosticeret og behandlet dårligere netop på grund af manglende viden fra begge parter.

- Dermed opnår vi ikke den lige og lette adgang til sundhedsvæsnet, som er vores generelle princip i Danmark. Derfor er det vigtigt at få dokumenteret, hvordan vi får den bedst mulige kvalitet for alle grupper i samfundet. Og se på hvordan man kan ruste minoritetspatienter til at bruge sundhedssystemet, siger professor og centerleder Allan Krasnik.

Stereotyp opfattelse

Han påpeger, at forskningen også er vigtig, så sundhedspersonalet ikke danner sig stereotype billeder af indvandrere, så indføling og indsigt i den enkelte patient forsvinder.

- Centeret skal medvirke til at give sundhedsvæsenet bedre kompetencer inden for det her område. Bidrage med materiale, input til kurser og undervisning. Og der har vores undersøgelser også vist, at der er en ganske høj motivation blandt sundhedspersonalet for at lære noget om de her ting, for de oplever tit frustrationer i deres arbejde og har brug for mere viden i mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk, siger Allan Krasnik.

Win-win situation

Forskningsleder på det nye forskningscenter MESU, Marie Nørredam, fortæller, at man med centeret håber at udviske nogle forskelle i sygdomsmønstre, som er dårlige for indvandrere. Og ved at sætte fokus på området også kan drage nytte af bl.a. nogle minoriteters livsstil:

- Vi kan lære af det gode i de livsstile og den sundhedsadfærd, som nogle indvandrergrupper har og derfor har færre sygdomme. F.eks. har mange indvandrergrupper ikke kræft, så på den måde kan man også lære noget den anden vej. Et fokus på området er sådan set en win-win situation for hele befolkningen, siger hun.

Fælles løft

Trygfonden har støttet projektet med 10 millioner kroner, blandt andet fordi forskningen er tværfaglig og tværvidenskabelig med fokus på integration og sundhed, fortæller Mette Meldgaard, projektleder i Trygfonden:

- Det er et område, der ikke er blevet løftet i Danmark før. Det er til gavn for alle parter, at man forstår hinandens sygdomsopfattelser, og at man møder hinanden i forståelse. For det er jo noget af det, der er udfordringen i dag. Trygfonden vil gerne støtte integrationsområdet på den her vis via sundhed. Hvis man har et godt helbred, bliver man i højere grad integreret på arbejdsmarkedet og kan fungere som et helt menneske, siger hun.

 
 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.