Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ni år uden eget tag over hovedet og fast grund under fødderne

Nervøsitet, stress og mavepine er en del af hverdagen for de afviste asylansøgere. Susan Ferhan Hashim og hendes søn Saman har boet på asylcentre i ni år.

På Center Kongelunden bor mange børn i årevis, mens deres forældre venter på enten at få ophold i Danmark eller at blive sendt tilbage til deres oprindelige hjemland.
På Center Kongelunden bor mange børn i årevis, mens deres forældre venter på enten at få ophold i Danmark eller at blive sendt tilbage til deres oprindelige hjemland.

Asylansøgere bor i gennemsnit 3,5 år på asylcentre, før de enten bliver sendt ud af landet eller får opholdstilladelse. Men i nogle tilfælde bor de der meget længere. 14-årige Saman har boet på forskellige asylcentre i ni år sammen med sin mor.

Han kom til Danmark, da han var fem år gammel og bor i dag på Center Kongelunden sammen med sin mor 47-årige Susan Ferhan Hashim, der er shiamuslimsk kurder. Kongelunden er et asylcenter for belastede mennsker, der har brug for ekstra omsorg og støtte. Saman har sit eget værelse ved siden af sin mors, men han låste døren, da han tog i skole, så Susan Ferhan Hashim kan ikke vise det frem. Når Saman kommer hjem fra skolen i Lynge sidst på eftermiddagen, går han i fritidsklubben for de ældre børn på Kongelunden, eller også sidder han for sig selv på sit værelse.

»Tit kommer de andre børn og banker på hans dør og spørger, om han vil lege. Men han vil bare være alene,« siger Susan Ferhan Hashim.

Mere end en tredjedel af børn på de danske asylcentre lider af en psykisk sygdom. Det viser den største screening af asylbørns helbred på danske asylcentre, der netop er offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Børnene lider af adfærdsproblemer, hyperaktivitet og emotionelle problemer som følge af for eksempel traumatiserende oplevelser som vold og tortur samt forældrenes psykiske lidelser.

Frygt og mavepine
Susan Ferhan Hashim spiser meget medicin for alt fra hudlidelser til depression, udløst af al den stress familiens håbløse situation har medført. Saman er ikke så belastet, at han skal behandles med medicin, men han lider ofte af mavepine og er bange. Hver gang der kommmer et nyt brev fra Udlændingeservice, spørger Saman sin mor, om det er godt eller dårligt nyt. Det har indtil videre kun været dårligt nyt for de to. Saman vil ikke tilbage til Irak, så de negative svar fra Udlændingeservice får ham til at reagere. Han bliver bange, ryster og græder, når Susan Ferhan Hashim har fået endnu et afslag på asyl.

»Det eneste vi laver, er at vente, vente, vente. Vi er meget trætte,« siger Susan Ferhan Hashim.

På Kongelunden er der både vuggestue, børnehave og fritidsklub, der til forveksling ligner ganske almindelige vuggestuer, børnehaver og fritidsklubber. Skolen er lige nu lukket, da der ikke er nok børn til at opretholde kvaliteten af undervisningen. Centerleder Michael Ehrenfels fortæller, at de prøver, at give børnene en så normal og rar hverdag som muligt, for eksempel har de fået kaniner, som børnene elsker i børnehaven. Men undersøgelsen viser, at det ikke er nok. Der er nemlig forskel på, hvordan de 11-16 årige vurderer deres psykiske helbred, og hvordan pædagoger og lærere vurderer dem.

»I skolen er de i et trygt miljø, og de har det godt. Men når de kommer hjem, er det til et utrygt miljø, hvor forældrene måske selv har psykiske problemer,« siger Michael Ehrenfels.

Ventetiden er ødelæggende
Fra politisk side er der stillet forslag om, at afviste asylansøger skal bo i egne lejligheder ude i samfundet i stedet for på asylcentre, indtil de kan vende tilbage til deres hjemlande.

Både hos Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors’ asylafdeling man positive overfor forslaget. Men ifølge Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen i Dansk Røde Kors kan man ikke sætte lighedstegn mellem centrenes fysiske rammer og situationen for asylansøgerne. Så at sende stressede, afviste asylansøgere ud i samfundet er ikke nødvendigvis den bedste løsning.

»Det er den lange, usikre ventetid, der er ødelæggende. Det er det, der stresser og påvirker mennesker. Forholdene på asylcentrene er blevet forbedret, men selvfølgelig er et asylcenter ikke et sted, man siger »her kan jeg leve mit liv«,« siger Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen i Dansk Røde Kors.

En anden mulighed for omkring 150 afviste irakiske asylsøgere er et tilbud, som Integrationsministeriet har lagt frem på et informationsmøde i Sandholmlejren . De kan vende hjem på en enkeltbillet med 55.000 kroner i hånden til at etablere sig for. Men kun syv afviste asylansøgere har sagt ja til at vende tilbage til Nordirak med 55.000 kroner i lommen. De forlader Danmark inden for en måned. Alle er enlige mænd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.