Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når mor og far slår ihjel

Børn med en overbeskyttet opvækst kan senere i livet få svært ved at tackle skam og modstand som utroskab og pengeproblemer. Det er en af hovedårsagerne til familietragedier som den i Greve, hvor en far myrdede hele sin familie, mener eksperter.

På villavejen i Greve samledes folk for at tænde lys og lægge blomster ved huset, hvor familiefaren morgenen før havde dræbt sin hustru og ældste datter. Senere på dagen myrdede han også sin yngste datter.
På villavejen i Greve samledes folk for at tænde lys og lægge blomster ved huset, hvor familiefaren morgenen før havde dræbt sin hustru og ældste datter. Senere på dagen myrdede han også sin yngste datter.

Med hænderne presset hårdt mod ørerne stirrer han ned i bordet. Retssalen er stille, og alles øjne er rettet mod den 50-årige familiefar, der sidste fredag slog sin kone og to døtre ihjel med en hobbykniv.

»Hvornår er du født?« lyder det indledende spørgsmål fra dommeren, der får familiefaren til at bryde sammen i stille gråd. Han vil ikke svare på dommerens spørgsmål.

Langt væk fra retssalen på den lille villavej i Greve, hvor familien boede, er den tredobbelte morder kendt som en rar og venlig nabo. En helt almindelig mand, der passede hus, familie og job på samme måde som alle andre.

Den forbrydelse, som den vellidte familiefar nu er tiltalt for, kalder man i psykiatriens verden for »udvidet selvmord«. Fænomenet dækker over de mordsager, hvor en person vælger at slå sin familie ihjel for derefter at tage livet af sig selv - eller forsøge på det. Fænomenet har været kendt i mange år. Selv i den græske mytologi fortælles historien om kongedatteren Medea, der slår sine to sønner ihjel.

Herhjemme i Danmark har disse sager igennem de sidste år tiltrukket sig store overskrifter i medierne, men uanset hvor makabre og vanvittige disse familiemord kan virke, så er de mennesker, der slår deres familier ihjel, sjældent sindssyge.

Men de har en brist, som de fleste normale mennesker ikke har. Det fortæller psykiater Henrik Day Poulsen, der har mentalundersøgt adskillige drabsmænd:

»Vi har at gøre med nogle meget perfektionistiske og nærtagne mennesker, som tackler modgang i livet meget dårligt. Udadtil fungerer de godt og er vellidte blandt venner og kolleger, men hvis de pludselig oplever, at konen er utro eller deres økonomi sejler, så oplever de det som en stor ydmygelse. Deres problem ligger i, at de ikke er i stand til at tackle den ydmygelse på samme måde som andre mennesker,« siger Henrik Day Poulsen fra Bispebjerg Hospital.

Mens der på villavejen i Greve udadtil åndede fred, idyl og velstand, har naboer og bekendte fortalt om en familie i voldsomt økonomisk uføre. Ingen kunne dog angiveligt få familiefaren til at tale om problemerne. Efterfølgende er det kommet frem, hvordan den 50-årige i et afskedsbrev blandt andet har angivet, hvordan økonomiske problemer har medvirket til den frygtelige handling.

Hvor normale mennesker har værktøjerne til at bearbejde en krisesituation, føler drabsmændene sig tomhændede og ydmyget, forklarer Henrik Day Poulsen. De kan ikke se nogen anden udvej ud af skammen end at gå i døden med hele familien. De er kort sagt trængt op i en krog, de ikke selv kan komme ud af. Men det er ikke ensbetydende med, at de er vanvittige.

»De hører ikke stemmer, og de har i det hele taget ikke et forvrænget billede af virkeligheden. Derfor vil man også typisk se, at de ikke får anbefalet en psykiatrisk behandling, når de bliver dømt. Deres handlinger er meget uforståelige og affektprægede, men det er ikke sket i et øjebliks sindssyge,« siger han.

Det er hovedsageligt kvinder, der begår udvidet selvmord. Men mens kvinderne bruger medicin eller gift, når de slår ihjel, går mænd langt mere voldeligt til værks. Derfor er det oftest mændenes forbrydelser, der vækket opsigt i medierne:

»Mænd reagerer mere udadtil, kvinder mere indadtil. Det ser man også i selvmordssager, hvor mænd ofte skyder sig selv eller springer ud fra en høj bygning. Kvinderne tager derimod en overdosis af piller,« siger Henrik Day Poulsen.

Der er dog ingen forklaring på, hvorfor det oftest er kvinder der myrder deres egne børn, men eksperter formoder, at kvindernes tætte bånd med børnene har betydning.

Flere af de to afdøde døtres venner har givet udtryk for, at de var glade for at komme på besøg hos familien på villavejen i Greve. Netop det kan også være en af grundene til, at tragedien ryster os i vores grundvold, mener krisepsykolog Louise Svendsen:

»Vi har som mennesker en forestilling om, at livet er kontrollerbart og forudsigeligt. Vi tror, at vi kan afkode andre mennesker, og at vores samfund er civiliseret og ordentligt. Men den forestilling bliver sprængt, når der sker noget så voldsomt, og den usikkerhed, som det forårsager, kan være meget svær at håndtere,« siger hun.

Men det er ifølge psykiaterne helt naturligt, at hverken naboer eller andre fatter mistanke til faderen eller moderens mistrivsel.

For ifølge psykiater Henrik Day Poulsen er det meget svært for andre at se nogle tegn på, at drabsmændene falder fra hinanden. De er nemlig usædvanligt gode til at skjule problemerne:

»De vil ligesom ludomaner og andre misbrugere finde på alverdens løgnehistorier for at dække over deres egen fiasko, og for dem vil det mest forfærdelige i verden være, hvis deres løgne afsløres. Derfor vil andre ofte ikke kunne fornemme, at der er noget helt galt, før korthuset braser sammen,« siger han og fortæller, at psykiaterne ved mentalundersøgelserne nogle gange kan gå tilbage i drabsmændenes fortid og se, at de tidligere har haft problemer med at styre deres deres temperament. Men oftest finder man ingen tegn på voldelig adfærd eller psykiske lidelser.

Det er tidligere chef for Klinisk Psykologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, professor dr. med. Jørn Beckmann enig i:

»Rent faktisk er de meget hæmmede, for de ved ikke, hvordan de giver udtryk for deres vrede på en sund måde. Deres karakterer er ikke voldelige, men når bægeret tipper over, så forvandler de sig fra Dr. Jekyll til Mr. Hyde - uden dog at være sindssyge. Derfor bliver de også frygteligt kede af det bagefter og angrer deres forbrydelse,« siger Jørn Beckmann.

Det er oftest mere end almindeligt svært at behandle de mennesker, som er blevet dømt for at have slået deres kære ihjel for derefter at forsøge at tage deres eget liv, da man ikke kan behandle dem for en veldefineret psykisk lidelse.

Ifølge eksperter kan drabsmændenes opvækst have stor betydning for deres håndtering af kriser. De er fra barnsben blevet overbeskyttet, derfor kommer det også som et chok for dem, når de møder den virkelige verden og bliver udsat for kritik.

»Vi ved, at jo dårligere folks evne til at udsætte deres egne behov er, desto sværere har de det med at møde modstand fra andre. Det sker, fordi vores tærskel for, hvor frustreret vi kan blive, automatisk bliver meget lav, når vi overbeskyttes,« siger professor Jørn Beckmann og tilføjer:

»Det vil sige, at jo mere forkælet vores samfund bliver, desto hyppigere vil vi opleve, at sager som disse dukker op.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.