Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lange udsigter til et længere liv

Danskernes middellevetid stiger, men den stiger endnu mere i andre vestlige lande, og regeringen viger uden om at bruge forbud og højere afgifter, som giver de bedste chancer for at sikre danskerne et længere liv, lyder kritikken.

Det er ikke umuligt. Men det bliver svært, meget svært, og regeringen er hidtil veget uden om at bruge de midler, der har bedst chancer for at sikre danskerne et længere liv.

Det er vurderingen hos eksperter og ledende politikere i regionerne, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Venstres landsmøde præsenterede sin drøm om at forbedre danskernes lave middellevetid markant og løfte os op i top-10 blandt de længst-levende befolkninger i den vestlige verden.

Som det er nu, kan danskerne forvente at leve 78,4 år, hvilket anbringer os på en beskeden 20. plads blandt 26 OECD-lande, hvor Japan topper med en middelleveltid på 82,6 år, mens svenskere og nordmænd har udsigt til at leve henholdsvis 81,0 og 80,6 år.

»Det er fint og glædeligt med et højt ambitionsniveau, og det er også muligt at løfte middellevetiden. Men det bliver ikke nemt at komme op i top-10. De andre lande flytter sig jo også, og regeringen bliver nødt til at gøre mere på forebyggelsesområdet, end det man indtil nu har lagt frem. Det bringer os ikke i mål,« siger formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier.

Cigaretter op på 50 kr.

Kommissionen fremlagde tidligere på året en lang række forslag til, hvordan man over en ti-årig periode kunne hæve den danske middellevetid med tre år. I den plan, som regeringen efterfølgende har lagt frem, har man imidlertid kun gjort brug af mellem en fjerdedel og en tredjedel af forslagene og er veget uden om nogle af de forslag, som menes at kunne få den største effekt, nemlig en kraftig øgning af tobaksafgifter samt en skærpelse af rygeloven, så det også bliver forbudt at ryge på små værtshuse og enkeltmandskontorer.

I stedet har regeringen valgt at satse mere på oplysningskampagner, f.eks. den seneste med meget stærke billeder af, hvad rygning gør ved kroppen, og som har ført til, at antallet af henvendelser til StopLinien er steget markant.

Under alle omstændigheder er der langt op til de bedste lande, og den nærmeste konkurrent på 19. pladsen, Portugal med en middellevetid på 79,1 år, kan f.eks. fremvise en noget mere positiv udvikling gennem de senere år end Danmark. Portugisernes middellevetid er således vokset med to år og fire måneder siden 2000, mens danskernes kun er steget med ét år og seks måneder, fremgår det af OECD-materialet fra Venstres sekretariat.

»Den seneste kampagne er supergod, og det bliver spændende at se, om den virker. Men vi må gøre flere ting på én gang, herunder at indføre højere afgifter. Prisen på en pakke cigaretter skal helt op på 50 kr., før det for alvor får en effekt,« siger Mette Wier.

Handling bag ordene

Regeringen selv slår meget på, at man har øget bevillingerne voldsomt til sundhedsvæsenet. Det har betydet, at langt flere danskere kommer i behandling, ligesom der er brugt penge på at skabe klare forbedringer på kræft- og hjerteområdet, hvilket også vil få indvirkning på middellevetiden, fremhæver sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V). Hun er med på, at der også skal arbejdes med danskernes holdninger og adfærd til motion og kost, men mener ikke, at der er evidens for, at forbud og højere afgifter virker.

Formand for Danske Region, Bent Hansen (S), mener, at flere ressourcer til at udvikle den faglige kvalitet af behandlingen kan bringe os et stykke ad vejen. Men der kræves også en »systematisk bearbejdning« af befolkningen omkring rygning og livsstil samt mod til at tale om forbud og kontrol, vurderer han.

»Det kan godt lade sig gøre at få danskerne til at leve længere, men der skal handling bag ordene,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.