Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jagten på de ægte guldhorn-kopier

Få år før Guldhornene blev stjålet og smeltet om, blev en tro kopi afsendt med skib til en kunstelskende kardinal i Rom. Skibet forliste, og nu har en vestjysk dykker sat sig for at bjærge det tætteste, man kommer på de tabte nationalklenodier.

Gert Normann Andersen er dykker og vragfisker. Han er bl.a. på jagt efter en afstøbning af de ægte guldhorn.
Gert Normann Andersen er dykker og vragfisker. Han er bl.a. på jagt efter en afstøbning af de ægte guldhorn.

Mens jagten på guldhorn-kopierne fra Jelling er gået ind, har dykker Gert Normann Andersen fra Holstebro fået ny næring til en fantastisk drøm, han har puslet med det sidste par år: At finde de rigtige kopier, som sidst i 1700-tallet blev lavet af de originale guldhorn fra Gallehus, inden de i 1802 blev stjålet og smeltet om.

Disse kopier har gennem to århundreder været regnet som værende tabte for stedse. Men Gert Normann Andersen er ikke en mand, der sådan lige giver op. »Der kan være gode chancer for at finde dem,« siger han.

Måske en dag lykkes det. Måske en dag vil han og hans hold af dykkere dukke op til havoverfladen i Bonifaciostrædet mellem Sardinien og Korsika med en kasse i nettet indeholdende de tro kopier af nationalklenodierne, som sidst i 1700-tallet eller allerførst i 1800-tallet blev sendt med skib som gave til kardinal Stefano Borgia i Rom.

Forsendelsen nåede aldrig frem, formentlig fordi skibet forliste på sin vej gennem det farefulde stræde. Det vakte dog dengang ingen opsigt i kongeriget, for originalerne var jo i god behold. Men ikke længe.

Kort efter var de forsvundet for altid, og da man begyndte at lede efter støbeformene, måtte man endnu en gang sande, at også de var blevet ødelagt. Således måtte man tage til takke med rekonstruktioner ud fra tegninger og hukommelse, og det var disse unøjagtige kopier, som blev stjålet i Jelling.

Men at finde de originale aftryk!

Tanken er næsten for fantastisk, men ikke desto mindre har den gennem generationer optaget en lille skare, og det voksende research-materiale er vandret fra hånd til hånd, og nu ligger en stor del af bunken i Gert Normann Andersens arkivskab i hans dykkerfirma J. D. Marine Contractor i Holstebro, et af Danmarks største og bedst udrustede dykkerfirmaer.

Med på jagten er også Holger Munchaus Petersen, tidligere museumsinspektør ved Toldmuseet i København, som fortsætter det store gravearbejde i forskellige arkiver.

Skibets navn ukendt
»Lige nu handler det om at få indkredset skibets navn og en dato for forliset. Først når vi er nogenlunde sikre på disse ting, kan vi flytte eftersøgningen til Korsika. Og først hvis det lykkes os at få en nogenlunde præcis position på stedet, hvor skibet med guldhorn-kopierne gik på klipperne og sank, kan vi begynde at foretage de første dykninger. Alt andet ville være som at lede efter en nål i en høstak,« siger Gert Normann Andersen.

Der er mange men’er og hvis’er. Og det nordlige Korsika skulle være fuld af banditter og piratdykkere. Men hvis nogen dykker kan finde de rigtige guldhorn-kopier, så er det formentlig Gert Normann Andersen.

Ved siden af sit almindelige arbejde som erhvervsdykker med egen flåde af bl.a. kabeludlægningsskibe har han brugt ledige perioder på at dykke efter vrag fortrinsvis i Nordsøen, og et helt museum, Strandingsmuseet i Thorsminde, er fyldt op med de ting, han og hans mænd har bragt op til overfladen. Store og små skatte, bl.a. fra de engelske orlogsskibe St. George og Defence, som forliste i 1811.

Men det bedste har de måske endnu til gode.

»Guldhornene er jo danmarkshistorie, så det gør noget. De ville nok være det bedste, jeg kunne finde overhovedet. Det er jo ikke guldskatte, vi går efter, men selve historien. Og det ville virkelig bidrage til historien, hvis vi fik de originale kopier op, så man kan se, hvordan guldhornene virkelig så ud. Hvis vi får den indkredset med navn og årstal, så vil jeg give det en god chance,« siger han.

På Nationalmuseet er direktør Carsten U. Larsen skeptisk, men ikke afvisende.

»Jeg kunne da også godt se mig selv på en Jacques Costeau-tømmerflåde nord for Korsika for at dykke efter kopierne af Guldhornene. Men når jeg trækker lidt på det, så er det, fordi jeg ikke ved, hvad de kopier var lavet af. Var det gips eller metal? Så der er ret store chancer for ikke at kunne finde det skib, og selv om man fandt det, vil der være stor risiko for, at der intet ville være tilbage af kopierne. Men jeg har da selv tænkt tanken,« siger Carsten U. Larsen og tilføjer: »Men det vil nok blive ret omkostningstungt.«

Gips- eller metalkopier?
Pengene er Gert Normann Andersen dog ikke så optaget af i første omgang. Hvis der er noget at komme efter dernede, plejer han også at få enderne til at nå sammen. Men det kommer ikke til at gå uden i hvert fald blå stempler fra Nationalmuseet, hvis der engang skal indhentes tilladelser til at foretage en egentlig udgravning på bunden af Bonifaciostrædet. Og med hensyn til materialet er han mere optimistisk end Nationalmuseets direktør.

»Jeg håber og tror på, at kopierne er lavet af bronze. Hvis kardinalen i Rom skulle have kopier af Guldhornene, så må man gå ud fra, at de blev lavet så gode, stærke og pæne som muligt. Men selv om de blev lavet i gips, så kan de sagtens være bevaret, hvis de ligger pakket ned i en kasse i lasten,« siger han.

Dermed er jagten gået ind. Berlingske Tidende vil med mellemrum rapportere om eftersøgningen af de ægte kopier af Guldhornene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.