Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Madpakkeordning:

Hvem skal smøre leverpostejmadderne?

Social- og inderigsministeren mødes her til morgen med forligspartierne bag den omstridte obligatoriske madpakkeordning. Krav om mere fleksibilitet i ordningen.

Clara Ortmann spiser makrelmad fra madordningen i institutionen Bøgehøj i Vedbæk.
Clara Ortmann spiser makrelmad fra madordningen i institutionen Bøgehøj i Vedbæk.

Statssmurte rugbrødsmadder - eller madpakker smurt af mor og far?

Det er et af de centrale spørgsmål, som social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) lige nu diskuterer med forligspartierne bag den skarpt kritiserede obligatoriske madordning for landets daginstitutioner, der trådte i kraft 1. januar i år.

"Vi skal se, om vi kan få mere fleksibilitet ind i ordningen," sagde social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) til TV 2 lige før mødet her til morgen, hvor hun vil præsentere en model, der kan imødekomme nogle af de kritikpunkter, der har været mod ordningen.

Massiv kritik

Hun har således bøjet sig for en massiv kritik af ordningen, der er kommet fra både forældre, daginstitutioner, kommuner, forligspartierne bag ordningen og sit eget bagland.

Kritikken går på, at ordningen er tvungen og ikke giver plads for, at forældre selv kan bestemme, om de vil tage ansvaret for, at deres børn får en sund madpakke med. 

Ordningen kritiseres også for ikke at sikre den sunde mad, der er dens egentlige politiske målsætning.

Forligspartierne imod

Ordningen blev aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i forliget om Finansloven i 2008, men begge forligspartier er nu parate til at ændre den. 

Liberal Alliance er blandt andet åbne op for en model, hvor det bliver op til den enkelte institution, om børnene skal have en madpakke med hjemmefra, eller om der skal være en madordning i institutionen.

"Men vi vil kæmpe for, at forældrene får fuld frihed til at sige fra," udtalte politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA) til JyllandsPosten i sidste uge.

"Hvis det stod til os, blev madordningen helt afviklet. Men det er politisk urealistisk," fortsatte han.

Ingen tvangsfordring

Også Karen Ellemanns egen partifælle, statsminister Lars Løkke Rasmussen, kridtede banen op i sidste uge, hvilket pressede sociaministeren yderligere til at gå i dialog med forligspartierne om at ændre ordningen.

"Det glæder mig, at forældrene ikke bare køber ordningen og i stedet siger, at de gerne vil leve op til deres ansvar og selv smøre madpakkerne," sagde han til Politiken og tilføjede, at regeringen ikke ønsker at "tvangsfodre børn og forældre med en ordning, de ikke selv kan lide."

En rundspørge offentliggjort i Politiken i sidste uge viste, at 61 procent af de adspurgte danskere kalder ordningen for en dårlig idé, mens ikke engang halvt så mange er positivt indstillet over for den.

Fire modeller

Som ordningen er lige nu kan instutionerne selv bestemme, om de selv vil lave maden eller få den leveret af en privat leverandør.

Det forventes, at der - for at indføre mere fleksibilitet - kan komme flere modeller for ordningen på bordet på mødet her til morgen mellem regeringspartierne og forligspartierne.

En model kan være, at forældrene selv kan vælge, om deres børn skal være med i en madordning, som mange forældre er utilfredse med, fordi de ikke mener, at kvaliteten er god nok.

En anden er, at regeringen helt dropper ordningen, og en tredje, at forældrene selv bestemmer og gør som i Århus, hvor forældre kan melde fra ordningen og få deres penge igen (eller slippe for at betale de ekstra 469 kr, den koster), hvis de selv vil smøre madpakken.

En fjerde model er, at kommunerne bestemmer og udpeger de daginstitutioner, der skal have en obligatorisk madordning. På den måde har forældrene et frit valg, når de vælger institution.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.