Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grænsesøgende

Syv mennesker, der i fanatisk grad dyrker landegrænser, drager i næste uge på deres første store europæiske ekspedition.

Hvor tidligt i et menneskeliv grundlægges en fanatisme? Peter Hering mener selv, at kimen til Foreningen af Skandinaviske Grænseentusiaster blev lagt, da han som lille dreng blev smuglet over grænsen mellem Østrig og Tyskland båret på ryggen af sin mor.

Dengang - i slutningen af 1940erne - var det besværligt at få tilladelse til at krydse grænsen mellem de to lande. Derfor valgte Peters mor i stedet at forcere grænsen illegalt, når hun skulle besøge sine slægtninge i Tyskland. Overgangen foregik i et vandløb langt fra grænsebommene.

»Jeg husker, at vi var bange for at blive opdaget af grænsepolitiet. Det var dengang, min interesse for landegrænser blev vakt,« fortæller han.

Peter kom til at krydse mange landegrænser siden. I dag er det 35 år siden, han bosatte sig i Danmark, men han har opretholdt sit østrigske statsborgerskab. Sidste år stiftede han Foreningen af Skandinaviske Grænseentusiaster, der i sig selv udgør en nedre grænse for, hvad en forening egentlig kan være. Foreningen har nemlig foreløbig kun to medlemmer.

Desto større er foreningens ambi-

tionsniveau. I næste uge begynder den Store Mellemeuropæiske Grænseekspedition, som Peter omhyggeligt har planlagt siden sidste år. Fra USA og Canada kommer der en lille flok ihærdige ligesindede, og sammen med danskerne skal de i en minibus krydse 50 landegrænser og bese 11 europæiske tripunkter og en lang række enklaver.

Tripunkter, hvoraf der findes 150 på verdensplan og 44 i Europa, er steder, hvor tre landes grænser mødes i et punkt. Enklaver er »øer« af fremmed territorium helt omsluttet af en anden nation. Büsingen er for eksempel en tysk enklave omfavnet af Schweiz.

Men pas på, for nu bliver det lidt teknisk: Grænseentusiasterne regner ikke områder som for eksempel den britiske besiddelse Gibraltar eller den spanske by Ceuta i Marokko som enklaver.

»Den slags kalder vi fragmenter, da områderne ret beset ikke er fuldstændig omsluttet af andre lande; man kan jo uhindret sejle dertil. Vi er heller ikke intresseret i ambassadeområder, da de kun i juridisk forstand er fremmede territorier,« siger Peter Hering.

Ethvert barn, der har siddet med et verdensatlas og studeret landegrænser-nes slangeagtige forløb, forstår, hvad denne forenings godartede galskab handler om. I disse år får grænseinteressen dog en næsten arkæologisk eller mytologisk karakter. Efter Schengen-aftalen kan man jo køre uhindret fra Nordkap til Portugal. Men grænserne er der endnu, som et kæmpemæssigt net, der gradvist udviskes. Selvom bommene er fjernet og toldboderne er revet ned, er der usynlige linier mellem nationerne, mellem kulturer og sprog.

»Det mest interessante er at følge en grænse og undersøge, hvordan den menneskeskabte linie har påvirket livet i området,« siger Peter.

På almindelige Europa-kort ser grænsedragninger som oftest fornuftige ud. Studerer man derimod de detaljerede storskala-kort, dukker anomalierne op, de geografiske kuriositeter, som græn-seentusiasterne holder mest af.

I landsbyen Baarle ved den hollandsk-belgiske grænse ligger enklaverne som perler på en snor - enkelte steder ligger de oven i købet som koncentriske cirkler oven i hinanden. Enklavernes forhistorie er indviklet, men har dels rod i den belgiske nations relativt sene fødsel, dels i urgamle inddelinger mellem protestanter og katolikker i området.

I Tyskland langs den belgiske grænse ligger en belgisk jernbane, der kører ind og ud af tysk territorium. Hver stump af jernbanen er med tysk grundighed markeret med grænsepæle på begge sider af skinnerne.

Den anden af de to danske grænse-freaks er Jesper Nielsen. Hans særlige lidenskab er tvedelte øer som for eksempel Cypern. Det var ferieoplevelsen af de tvende verdener i hovedstaden Nicosia, så tæt og dog så fjernt fra hinanden, der tændte Jespers interesse for grænser.

»Men tvedelte øer findes også i Skandinavien. Den lillebitte ø, Hisö, er gennemskåret af en landegrænse mellem Norge og Sverige,« siger Jesper og peger på en minimal plet på kortet over det smukke Värmland.

Han bladrer videre i sine mange landkort og fortæller med smittende begejstring om det norsk-finsk-russiske tripunkt i Lapland. Her støder ikke bare tre lande sammen, men også tre tidszoner.

Selvom Jesper har besøgt Sydafrika, hvor hans kone stammer fra, fik han ikke lejlighed til at besøge verdens eneste kvadro-punkt, hvor Zambia, Zimbabwe, Botswana og Namibia mødes.

»For punktet er noget teoretisk, da landene ikke er helt enige om, hvor grænserne går,« siger Jesper, som med et skævt smil erkender, at mange anser hans beskæftigelse som »lovlig nørdet«.

Første del af rejsen går til Berlin. Selvom Muren for længst er faldet, er byen stadig en oplagt perle i en ekspedition for grænseentusiaster. Her kan man se, hvilke geografiske mærkværdigheder, som fandtes i de 30 år monsteret eksisterede.

For eksempel var der småbitte stumper af Østberlin, som blev »klippet af«, da Muren blev opført. Her kunne vesttyske BZere bo, uden at myndighederne kunne røre dem, fordi de reelt befandt sig på et fremmed lands område. Omvendt havde Vestberlin et par grundigt indhegnede enklaver inde i Østberlin. Her lå en håndfuld kolonihaver, som blev passet af vesttyskere. For at nå over på »øerne« skulle haveejerne ringe på en dørklokke i Muren og ledes gennem en passage. Mens vestberlinerne lugede deres grøntsager, blev Den kolde Krigs absurditet stillet til skue.

For Peter bliver det et gensyn med Berlin, men også en mindeøvelse om hans ungdom i Wien, da han boede få kilometer fra grænsen til Ungarn. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på ham, da det oprørske Ungarn i 1956 afholdt en for tidlig forpremiere på Berlin 1989. Grænsevagter og politi løftede i nogle vilde uger Jerntæppet og lod tusinder af landsmænd undslippe til Vesten:

»Det var dengang, grænser virkelig gjorde en forskel. I dag har de både i Vest og Øst mistet deres betydning, undtagen for freaks som os.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.