Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fra studielån til studiegæld

Flere og flere studerende benytter sig af studielån under deres videregående uddannelse. Det gælder bl.a. Marie Damm, der skylder 220.000. Studiechef advarer mod store lån.

Marie Damm blev teolog sidste år efter over otte års studier. I dag har hun en gæld på 220.000 kr. Foto: David Høgsholt
Marie Damm blev teolog sidste år efter over otte års studier. I dag har hun en gæld på 220.000 kr. Foto: David Høgsholt

»Indimellem tænker man også pyha,« siger Marie Damm og sukker. Efter otte et halvt års studier blev hun færdig som teolog sidste december, og selvom hun ikke tog studielån det første halve år, har hun i dag en gæld på 220.000 kroner.

Hun er dog langtfra den eneste. Samtidig med at flere og flere har benyttet sig af studielån, er antallet af unge med en gæld på over 150.000 kroner steget med 193 procent, viser tal fra SU-styrelsen.

Fra 4.367 personer i 1996 til 12.815 personer i 2001. Og hvor det i 1996 var otte procent af dem med studielån, der havde en gæld på over 100.000 kroner var det i 2001 oppe på 13 procent, hvilket svarer til 38.818 personer.

Jakob Lange er formand for SU-rådet og betegner 100.000 kroner som den kritiske grænse. Han er derfor bekymret for udviklingen.

»Fortidens sandfærdige, men grumme historier om studiegæld er ved at gå i glemmebogen, men selvom systemet er et andet nu end dengang, kan man i værste fald godt ende med en gæld på 300.000,« forklarer Jakob Lange.

Marie Damm havde hørt skrækhistorierne om evig studiegæld, så i starten forsøgte hun at klare sig uden. Men efter at hun i et halvt år havde klaret sig med den almindelige SU og et job i en burgerbar, måtte hun benytte sig af muligheden for studielån.

»Der var simpelthen ikke penge nok. Jeg engagerede mig i forskellige studieforeninger, så jeg kunne ikke arbejde ekstra. Til sidst valgte jeg at tage studielån,« siger Marie Damm.

Hun arbejdede dog stadigvæk lidt ved siden af for at have lidt ekstra penge til rejser og sådan.

»Jeg vidst jo godt, at min uddannelse ville tage lang tid, og jeg gad ikke leve af pasta og dåsetun, og undvære at rejse. Jeg tænkte dog stadigvæk lidt på lånet, men da jeg kom over de første 100.000, lod jeg det sejle.«

Marie Damms arbejde i fakultetsrådet var med til at udsætte hendes studier, og da hun undervejs fortsatte med at bruge af sin SU og modtage studielån, var der ikke flere SU-klip, da specialet skulle skrives.

»De sidste seks-syv måneder måtte jeg tage slutlån, og så tæller den jo virkelig hurtig. Jeg tror jeg gik fra 180.000 til 220.000, men der var ikke andet at gøre. Under specialet er der ikke tid til at arbejde,« siger Marie Damm.

Det er netop den slags situationer, som Stig Garsdal, konsulent ved SU-styrelsen, ønsker at de studerende skal undgå.

»Hvis man modtager SU og studielån i seks år og samtidig bliver forsinket, så ender man i en situation, hvor der kun er slutlån tilbage. Derfor er det bedst, at man er bevidst om det fra starten, så man eventuelt kan vælge SU fra i en periode,« siger Stig Garsdal.

Han suppleres af Jakob Lange.

»Jeg vil ikke fraråde folk at låne, men mit gode råd vil være at tage lån det første år, indtil man får fat, og så i slutningen, når man skal skrive speciale. I mellemperioden kan man så supplere med erhvervsarbejde ved siden af studiet, det styrker også ens chancer på arbejdsmarkedet bagefter,« siger Jakob Lange.

I dag er Marie Damm på dagpenge, og til januar begynder hun at afdrage på lånet. Får hun ikke et job inden da, bliver der ikke meget mere at leve for end under studietiden. Men det har Maria Damm det fint med.

»Jeg har ikke brug for mere, så længe jeg ikke har børn og sådan. Altså, selvfølgelig ville jeg ønske, at jeg ikke skyldte dem, men jeg har det egentlig okay med det.

Hvis jeg havde levet uden, havde jeg ikke fået det samme ud af det. Så jeg fortryder ikke noget, selvom det da godt kan være, at jeg hader mig selv for det om otte år, hvis jeg stadigvæk betaler af til den tid,« siger Marie Damm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.