Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Første terrorplan mod Europa fra USA

Planen om terror mod to ansatte på Jyllands-Posten er det første eksempel på konkrete terrorplaner i Europa af en celle i USA, siger den norske terrorforsker Petter Nesser.

- Hvis oplysningerne stemmer, et dette det første eksempel på konkrete terrorpaner i Europa af en celle baseret i USA.

Sådan siger den fremtrædende norske terrorekspert Petter Nesser på baggrund af FBIs anholdelser i USA af to mænd, der mistænkes for at planlægge og senere udføre et attentat mod to ansatte på Jyllands-Posten.

Petter Nesser understreger, at man kun én gang tidligere har set amerikansk engagement i terrorplaner på europlæisk grund, og den gang var tilknytningen relativ perifer.

Det drejer sig om en britisk-pakistansk terrorgruppe, der blev afsløret i Storbritannien i marts 2004, mens de var ifærd med at planlægge angreb med hjemmelavede bomber. I den forbindelse hjalp en canadisk pakistaner gruppen med at bygge detonatorer, og en amerikansk pakistaner hjalp med at organisere en træningslejr i Waziristan i det nordvestlige Pakistan nær grænsen til Afghanistan.

-Men ellers er sagen ganske typisk for trusselsbilledet og er endnu en påmindelse om, at fornærmelser mod Islam er blevet en vigtig mobiliseringssag for al-Qaeda og associerede grupper, siger nordmanden til berlingske.dk.

Også terrorforskeren Lars Erslev Andersen hæfter sig ved, at truslen kommer fra USA.

- For mig er det et nyt aspekt, at der sidder nogen i USA og interesserer sig for Danmark. Det ville have været mindre overraskende, hvis der havde været tale om folk i Tyskland eller England, siger han.

Hvorfor ville det have været mindre overraskende?

- For det første fordi vi ved, at der i England erfaringsmæssigt har været miljøer, som er interesseret i at gennemføre terrorisme. For det andet fordi vi ved fra skriverier i radikale publikationer, at der har været interesse i ekstreme  miljøer for at rette fokus på Danmark. Det har vi set fra tysk, fransk og engelsk side, men ikke rigtig fra amerikanske miljøer.

Ser du andre nye tendenser?

- Ja, at den planlagte terror mod Danmark angiveligt har forbindelse til grupper baseret i pakistansk Kashmir. Der har man jo typisk haft fokus på selve kashmirkonflikten og dermed Indien. Men nu ser vi, at det hele er under pres i Pakistan, og at der er mange overlapninger mellem de her kashmirgrupper, pakistansk Taleban og så Al-Qaeda. Det er den situation, som har udviklet sig gennem de seneste par år, og det er interessant, for det betyder, at der er et større netværk at trække på i Pakistan.

Hvor højt oppe på måltavlen befinder Danmark sig blandt disse terrorgrupper i forhold til andre europæiske lande?

Danmark fylder meget. Man diskuterer, at det jo er Danmark, der har stået bag offentliggørelsen af de her tegninger, og det bør man straffe Danmark for. Men der, hvor Al-Qaeda og de her grupper ser den største prestige i at gennemføre et angreb, er fremdeles USA og dernæst Israel og England. Så man kan sige, at vi ligger i anden gruppe af landemål herunder.

Terrorloven

Dansk Folkeparti foreslog i går at få en redegørelse fra PET med henblik på at få belyst, om der på baggrund af den nye udvikling er behov for en stramning af den danske terrorlovgivning. En stramning  på den baggrund vil imidlertid være at skyde sig selv i foden, mener PETs tidligere operativchef Hans Jørgen Bonnichsen.

- Man må være klar over, at det er et af de redskaber, terrorgrupper bruger i håb om, at den vestlige verden overreagerer, nemlig at spille på frygten. Derfor mener jeg, at en lovstramning vil være meningsløs. En hvilken som helst stramning vil jo være ensbetydende med en indskrænkning af din og min frihed, siger Bonnichsen og understreger, at de to anholdelser i USA netop viser, at det internationale efterretningssamarbejde fungerer helt efter hensigten.

- De har afværget et angreb mod Jyllands-Posten, og bedre resultat kan man ikke opnå. Det er lige præcis det, som efterretningstjenester er sat i værk for, nemlig at forebygge modvirke og forhindre, og det har de gjort, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.