Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færre rygere end nogensinde

Antallet af rygere faldet dramatisk herhjemme og er lavere end nogensinde. Kun hver sjette dansker ryger nu dagligt mod hver fjerde for et år siden.

Skoddede cigaretter udenfor Rigshospitalet.
Skoddede cigaretter udenfor Rigshospitalet.

Aldrig har der været så mange ikke-rygere i Danmark. Kun 16 procent ryger dagligt, mens syv procent ryger af og til. Det viser en ny, stor undersøgelse blandt 5000 danskere lavet af Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse.

Der er tale om et dramatisk fald. Tæt på hver femte ryger har droppet cigaretterne helt inden for det seneste år. Og tre ud af 10 af de daglige rygere er enten helt holdt op eller ryger nu kun én gang i mellem.

Din mening: Skal rygeloven strammes yderligere?

Ifølge undersøgelsen erklærer 23 procent sig som rygere, men altså heraf syv procent kun lejlighedsvist. I 2008 røg 28 procent af danskerne fordelt på 23 procent dagligrygere og fem procent lejlighedsvist.

- Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Men selv når vi korrigerer undersøgelsen for underrepræsentation af de kortuddannede, som ryger mest, er det stadig det største fald i rygningen, vi nogen sinde har set. Normalt falder antallet af rygere kun med en-to procent fra år til år, siger chefkonsulent Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen.

Halvdelen af rygerne dør på et tidspunkt af en sygdom, der skyldes røg, og rygere skærer i snit otte-ti år af deres liv. Og selvom mange siver fra dagligrygning til et lejlighedsvist forbrug, så er sundhedsmyndighederne ikke tilfredse.

- Folk skal forstå, at det at være festryger eller tage en cigaret eller to om dagen i høj grad også er skadeligt. Hver eneste cigaret øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og død. Mennesker, der ryger, har dobbelt så stor risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt som ikke-rygere, siger Ingrid Willaing, sundhedschef i Hjerteforeningen.

Mænd pulser stadig mest med 26 procent mod 21 procent af kvinderne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.