Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter: Omstridt broderskab knyttet til Islamisk Trossamfund

Imamerne i Det Islamiske Trossamfund i København er ifølge to islamforskere stærkt inspireret af Det Muslimske Broderskab.

Imam Mostafa Chendid står for fredagsbønnen i Islamisk Trossamfunds moske på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Ifølge religionsforskere har han, som sin forgænger Abu Laban, Det Muslimske Broderskabs ideologer som forbillede.
Imam Mostafa Chendid står for fredagsbønnen i Islamisk Trossamfunds moske på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Ifølge religionsforskere har han, som sin forgænger Abu Laban, Det Muslimske Broderskabs ideologer som forbillede.

Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej i København er stærkt inspireret af den omstridte islamistiske organisation Det Muslimske Broderskab, mener to danske forskere. Det Muslimske Broderskab arbejder for at øge islams indflydelse i Vesten.
Religionsforskerne Kate Østergaard og Tina Magaard ser klare paralleller mellem Islamisk Trossamfund og Det Muslimske Broderskabs tankegang – både i personer, publikationer og undervisning.

Tina Magaard fra Aarhus Universitet, siger, at imamerne i trossamfundet selv har peget på Det Muslimske Broderskabs ledende figurer som ideologiske forbilleder.
»Abu Laban har selv i et interview sagt, at Sayed Qutb, en af det Muslimske Broderskabs chefideologer, var hans forbillede. Så dér placerede han helt klart sig selv på Broderskabets ideologiske platform,« siger Tina Magaard.

Det samme gjorde Abu Labans afløser i trossamfundet Mostafa Chendid, da han i foråret 2007 blev imam efter Abu Labans død. I et interview i Berlingske Tidende udpegede Chendid egypteren Yusuf al-Qaradawi som sin åndelige inspirator.
Yussuf al-Qaradawi er en meget omstridt figur i den muslimske verden. Han har siddet fængslet flere gange på grund af sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab, og under Muhammed-krisen i 2006 var han blandt de hovedaktører i Mellemøsten, som for alvor fik krisen til at eskalere. For godt en uge siden opfordrede han igen til boykot af danske varer. Storbritannien har for nylig erklæret Yussuf al-Qaradawi persona non grata og nægtet ham al fremtidig indrejse med den begrundelse, at de britiske myndigheder ikke tolererer personer, som aktivt forsvarer terrorhandlinger og giver udtryk for holdninger, der kan fostre vold.
Indrejseforbuddet fik i sidste uge Ny Alliances Naser Khader til at kræve, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) tager initiativ til et lignende indrejseforbud i de europæiske Schengen-lande.

Deler målsætning
Den første Muhammed-krise viste ifølge Tina Magaard, at Islamisk Trossamfund er inspireret af broderskabets måde at opnå indflydelse på
»Islamisk Trossamfund tilhører den gren af de islamistiske organisationer, som samarbejder med demokratiets repræsentanter, men hvis formål snarere er at islamisere demokratiet end at demokratisere islam. Det så vi, da Abu Laban først samarbejdede med PET og derefter spillede en vigtig rolle i eskaleringen af Muhammed-krisen. Når den nye imam Mostafa Chendid i dag selv refererer til al-Qaradawi, signalerer han, at Islamisk Trossamfund stadig er solidt plantet på Broderskabets ideologiske platform,« siger Tina Magaard.
Hun mener, at når Islamisk Trossamfund og Hizb ut-Tahrir forrige sommer indledte et samarbejde og for nylig demonstrerede sammen mod tegningerne af Muhammed skyldes det, at de har samme målsætning:
»De to foreninger arbejder med forskellige midler mod samme mål, nemlig indførelse af islamisk lovgivning og på sigt en islamisk stat. Hvor Hizb ut-Tahrir står for en bombastisk og af og til ret voldelig retorik, hvor man kræver hele pakken på en gang, vil Islamisk Trossamfund snarere arbejde efter salami-metoden, hvor man gennem samarbejde med myndighederne får gradvise indrømmelser. De stiller krav, som gradvist forvansker demokratiets spilleregler, for eksempel i forhold til begrænsning af ytringsfriheden,« siger Tina Magaard.
Kate Østergaard mener, at Islamisk Trossamfunds målsætning er mere afdæmpet:
»Trossamfundet ved, at de er del af en minoritet i Danmark, og de opfordrer muslimer til at deltage i det danske samfund og slår fast, at danske regler gælder her. Hizb ut-Tahrir opfordrer i højere grad til isolation og ikke-deltagelse i samfundet i små enklaver. Det mener jeg ikke, at man prædiker i Islamisk Trossamfund, i hvert fald ikke til konvertit-undervisning og den almindelige fredagsbøn.«
Imam Mostafa Chendid har ikke ønsket at medvirke i et interview om, hvorvidt Islamisk Trossamfund har tilknytning til Det Muslimske Broderskab.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.