Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Vandforsyning ikke et oplagt terrormål

En forgiftning af det danske drikkevand som led i en terrorhandling ville kræve meget store mængder af kemiske stoffer, som f.eks. stryknin. De langt farligere biologiske stoffer er svært tilgængelige og vanskelige at bruge.

Fundet af stryknin i drikkevandet i Greve fik på ny frygten for terror til at blusse op i Danmark. Tanken om, at tusinder kunne blive forgiftet igennem noget så uskyldigt som drikkevandet, er angstprovokerende. Men umiddelbart er der ikke grund til panik.

»Risikoen for at drikkevandet bliver anvendt som fremføringsmiddel for et giftigt stof, der har nogen som helst mulighed for at dræbe folk, er meget lille,« siger John Erik Stig-Hansen, der er chef for Center for Biologisk Beredskab (CBB).

Nogle vil måske huske stoffet stryknin fra filmen »Det forsømte forår«, hvor Lektor Blomme bliver forgivet ved hjælp af et maltbolche med stryknin i. Og stryknin er da også et ekstremt giftigt stof, som selv i små doser kan slå folk ihjel.

»Helt ned i en tocifret milligram-dosis er det dødeligt for en voksen,« siger overlæge Peter Jacobsen fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Når både han og John Erik Stig-Hansen alligevel maner til besindighed, skyldes det, at den store opblanding der sker, når giften kommer i drikkevandet, gør giften ufarlig. Der skal meget store mængder af et kemisk giftstof som stryknin til for at forgifte vores drikkevand.

Skrækscenariet er, at terrorister benytter biologiske våben til at forgifte drikkevandet med. De biologiske stoffer som f.eks. miltbrand, er nemlig langt farligere end de kemiske, fordi selv helt små mængder, vil kunne forgifte en stor mængde drikkevand.

Men sandsynligheden for at terrorister vil få held til at anvende biologiske stoffer er ikke stor.

»De stoffer, som kan fremføres i drikkevand, er ikke tilgængelige. Desuden er de meget svære at håndtere og kræver stor ekspertise. Derfor er vandforsyningen ikke noget oplagt terrormål,« siger John Erik Stig-Hansen.

Hvordan det er lykkedes nogen at få fat i stryknin, er endnu uvist. Men på glasset, der blev fundet ved boringen i Greve, stod »Kultorvets Apotek«. Apoteket lukkede omkring 1980 siger vicekriminalkommissær Ove Pedersen fra Roskilde Politi.

Sagen fra Greve har rejst spørgsmålet om, hvorvidt der er brug for en større sikring af de danske vandforsyninger. Politiets Efterretnings Tjeneste (PET) ønsker ikke at kommentere den aktuelle sag, men har opmærksomhed på sagen, oplyste Vicepolitimester i PET Erik Terp i en mail til Berlingske Tidende i går.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.