Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drømmeture i det himmelblå

Flyproducenterne bruger omdiskuterede metoder for at fremme eget fly eller nedgøre konkurrentens.

Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, jublede nærmest som en stor dreng, da han trak i joysticken og fik det amerikanske F-18 Super Hornet kampfly til at trække rundt i et loop, mens de to motorer sparkede CO2 ud i atmosfæren bag ham. Dette var en once-in-a-lifetime oplevelse, som den sydsjællandske politiker tog imod med kyshånd. Ligesom adskillige andre politikere fra partierne bag forsvarsforliget gjorde det. Blandt dem den socialdemokratiske finansordfører Morten Bødskov og partiets medlem af Forsvarsudvalget, Julie Rademacher. Værten var den globale amerikanske fly- og våbenproducent Boeing, som er et af de tre firmaer, der kappes om at sælge kampfly til Danmark i den konkurrence, som munder ud i et valg af flytypen om få måneder.

Boeings »Vip Orientation Flights« nedkaldte kritik fra den flykyndige blogger og kommunikationsrådgiver Andreas Krog, der anslog en times bagsædetur i et kampfly til en markedsværdi af 140.000 kroner og stillede spørgsmålet, om der var tale en form for bestikkelse, og om den form for markedsføring var i overensstemmelse med amerikanske regler og Boeings egne interne regler for god opførsel. Men i medierne vakte flyveturene ikke opsigt, bortset fra i TV2 Nyhederne, hvis journalist selv fik en tur i det himmelblå og rapporterede begejstret om oplevelsen.

Karsten Nonbo har i øvrigt ingen problemer med sin deltagelse. »Den tur får ingen indflydelse på mit valg af fly. Og jeg har ingen problemer med presseskræk. Jeg gider ikke krybe langs husmurene,« siger han.

Hver sin stil
De tre konkurrerende flyproducenter har forskellig stil og metode i forsøgene på at overbevise meningsdannere og beslutningstagere om, at netop deres produkt og efterfølgende service er den helt rigtige for Danmark. Favoritten Lockheed Martin er senior i kredsen. Flyselskabet har haft tæt kontakt med dansk forsvar og især Flyvevåbnet i årtier, da Lockheed Martin har leveret flere generationer af transportflyet C130 Herkules og ikke mindst F-16 kampflyet, der har været en klar succes.

Siden 1999 har Danmark desuden været med som partnerland i udviklingen af F-35, Joint Strike Fighter, og Flyvevåbnet deltager på tæt hold i testflyvningsprogrammet i USA. Flyproducenten har haft mange år til at redegøre for deres nye fly overfor dansk forsvar, politikere og erhvervsliv, og måske er det forklaringen på, at producenten ikke er voldsomt aktiv på lobbyfronten nu, bortset fra et planlagt besøg for udvalgte journalister, inklusive overtegnede, på fabrikken i Fort Worth i Texas i september.

Som det seneste tilkomne selskab har Boeing kun haft et par år til at komme på omgangshøjde med de to øvrige.

Jobs som trumfkort
Saab med Gripen Next Generation har også haft danske journalister på virksomhedsbesøg i flere omgange, men har så vidt vides ikke tilbudt bagsædeture, og Lockheed Martin er af gode grunde afskåret fra at give tilbudet. Joint Strike Fighter findes endnu kun som testfly og bygges kun som ensædet.

Både Lockheed Martin og Boeing har flere gange stillet topchefer til rådighed for interviews i medierne, mens Gripens danske kommunikationsrådgivere jævnligt gør udvalgte journalister opmærksom på internationale fagblade eller tænketanke, der stiller kritiske spørgsmål ved favoritten Joint Strike Fighters teknologi og evner som bredt anvendeligt fly i dansk forsvar.

Alle tre producenter har optrådt som værter for både Forsvarskommissionen, Forsvarsudvalget og Forsvarets chefer.

Hidtil har spørgsmålet om dansk industris udbytte ved valg af flyproducent spillet en mindre rolle. I sin nye kampagne for Gripen og Saab forsøger GripenDK Team at løfte spørgsmålet om lokale arbejdspladser frem i debatten og medierne.

For et år siden gjorde Gripen og Saab sig tilsvarende anstrengelser i Norge, hvor mange lokale dagblade fyldtes af opfordringer fra virksomheder til at vælge Gripens tilbud om industrisamarbejde. »Det lykkedes jo i Norge, hvor det norske LO og norsk industri anbefalede Gripen,« siger Michael Olofsson, der er leder af Gripen Danmarks aktiviteter. »I alle vores kampagner indgår der et element af industrisamarbejde, og i Norge var der meget fokus på det. Og vi blev jo valgt af norsk industri og LO som det bedste alternativ,« siger han.

Alligevel fremrykkede den norske regering straks efter Gripens kampagne sin beslutning om typevalg, og udpegede det amerikanske Joint Strike Fighter som det bedste og billigste fly. Stortinget godkendte i maj, at den norske regering indleder forhandlinger frem mod en kontrakt om køb af det amerikanske fly.

Saab har brug for kunder
Tabet af kontrakten i Norge var ifølge analytikere et alvorligt slag for Sverige og Saab, der har brug for en strategisk stor kunde i en ikke for fjern fremtid.

Lige nu synes Schweiz, der skal bruge op til 33 nye fly, at være den bedste mulighed, men det tyske Eurofighter er en alvorlig, omend dyr konkurrent.

Saabs senior vicepresident, Bob Kemp, har for nylig selv påpeget, at Saabs og flere andre flyproducenters fremtid som eksportører af kampfly står og falder med afgørelserne i Indien, der skal bruge 126 nye fly, og Brasilien, der i første omgang skal bruge 36. Et dansk valg af Gripen Next Generation kunne give nyt håb for Saab, men efter det norske og hollandske valg af Joint Strike Fighter er der ikke mange, der sætter deres penge på Saabs chance i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.