Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det sku´ være så frit

Internetcensur er ikke forbeholdt Kina, Cuba og mellemøsten. Vesten og Danmark kan også være med, når det handler om at begrænse adgangen til internettet i statens interesse. Nu advarer en række prominente danske organisationer om udviklingen mod dansk internetcensur.

Tegning: Lars Andersen
Tegning: Lars Andersen

Folkene bag Pirate Bay ser ikke farlige ud. Gottfried Svartholm, Frederik Neij og Peter Sunde er bedst kendt under deres net-alias, anakata, TiAMO og brokep. De ligner også nogle, der har brugt meget af deres liv i computerskærmens blege skær. Men de tre unge herrer er farlige. I hvert fald farlige nok til at blive udråbt som den milliardstore underholdningsindustris fjende nummer ét.

Via deres hjemmeside, thepiratebay.org, kan man ulovligt og gratis downloade stort set al film og musik i hele verden. Det er både nemmere og hurtigere end at gå i Blockbuster eller Fona – og der er rigtig mange, der gør det. Selv hævder de at have 25 millioner brugere og ifølge alexa.com, der måler internettraffik, er thepiratebay.org verdens 108. mest populære hjemmeside. I Danmark alene ligger den nummer 49 på listen – foran blandt andre Berlingske Tidende – og i begyndelsen af februar fortalte Peter Sunde, at der var en halv million besøg fra Danmark om dagen.

Når underholdningsindustrien protesterer, svarer Pirate Bay flabet igen med et »go fuck yourself«. Da den olympiske komité bad om at få fjernet piraternes video fra De Olympiske Lege, blev siden omdøbt til Beijing Bay i nogle dage. Og på forsiden har de haft billeder af deres logo, et piratskib, der skyder det legendariske Hollywood-skilt i sænk med kanonkugler.

Derfor er film-, musik- og spilindustrien sure. 117-millioner-svenske-kroner-sure. Det var erstatningskravet, da der blev rejst sag mod dem i Sverige. Dommen faldt 17. april, og de tre folk bag Pirate Bay og en fjerde forretningsmand, der har hjulpet dem, skulle betale 30 mio. svenske kroner og et år i fængsel hver. Men hjemmesiden står stadig urørt. Næsten da.

For i Danmark er man gået endnu videre i kampen mod piraterne. Sammen med Tyrkiet og Kina er Danmark det eneste land i verden, der blokerer for thepiratebay.org. Den danske blokering skyldes, at musikindustrien, IFPI, som også var en af sagsøgerne mod Pirate Bay i Sverige, har fået nedlagt fogedforbud mod siden. Det betyder, at internetudbydere i Danmark er forpligtet til at blokere for deres kunders adgang til siden.

Det er ikke første gang, det sker i Danmark. Tidligere er der under stor international bevågenhed også blevet blokeret for de russiske musiksider AllofMP3.com og MP3Sparks.

»Danmark er, så vidt jeg ved, det eneste land i Europa, hvor private rettighedshavere kan kræve blokering, f.eks. fordi de mistænkes for at blive benyttet til at krænke ophavsrettigheder. Det sker uden at orientere eller indkalde dem, der har internetsiden,« fortæller Clement Salung Petersen der er adjunkt i civilproces på København Universitet.

BLOKERING AF INTERNETSIDER i Danmark handler ikke kun om ulovlig piratkopiering. Noget tyder på, at det er blevet et acceptabelt værktøj i den politiske værktøjskasse på linje med forbud og fartgrænser. For to uger siden fortalte forbrugerombudsmanden, at flere flyselskaber havde vildlende priser. Medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose (S) mente, at det var et problem, »som betyder, at vi må overveje, om EU skal have lov til at lukke de ulovlige hjemmesider«.

I slutningen af april kom regeringen med et forslag til liberalisering af spillemarkedet. Et emne, hvor der, ligesom med piratkopiering, står milliarder på spil. En central del af udspillet var muligheden for at blokere for udenlandske spillesider, som ikke har licens.

Men her går regeringen for vidt, mener flere toneangivende danske organisationer, som i dag skriver et debatindlæg i Berlingske Tidende:

»Forslaget fra regeringen kan i værste fald blive begyndelsen til enden for det frie internet, som danskerne er blevet vant til, og som er værd at værne om, hvis vi fortsat vil have mulighed for at blive forargede, når kineserne eller den nordkoreanske regering blokerer for udenlandske hjemmesider, som ikke falder i den siddende regerings interesse,« skriver Dansk Energi, Dansk Industri, Advokatrådet, Telekommunikationsindustrien og Foreningen for Interaktive Medier.
De langer også ud efter regeringens dobbeltmorale og appellerer om at tage internettets betydning op til overvejelse »inden man af rent økonomiske årsager begynder at pålægge bredbåndsudbyderne at blokere for udvalgte hjemmesider, og dermed indskrænker friheden i den digitale verden, som vi i Danmark ellers hævder at holde fanen højt overfor – når det altså ikke lige foregår i vores egen baghave«.

Clement Salung Petersen fra Københavns Universitet bakker op om kritikken. Han fortæller, at det principielt er et indgreb i ytringsfriheden, når man spærrer for danskernes adgang til nogle hjemmesider.

»Det kan være velbegrundet. Men min bekymring er, at det er en glidebane. Der er tonsvis af andre ulovligheder på nettet. Internet-apoteker for eksempel. Men er en sådan censur af borgernes adgang til internettet virkelig den rette vej for at sikre lovlydighed på internettet? Og hvor langt skal vi gå i den retning? Der har ikke været nogen større politisk debat om disse spørgsmål i Danmark, selvom vi gerne kritiserer sådanne indgreb, når de finder sted i lande, vi normalt ikke vil sammenligne os med,« siger Clement Salung Petersen.

Videnskabsminister Helge Sander (V) ser ingen glidebane:

»Regeringen står vagt om ytringsfriheden, både på internettet og alle andre steder. Jeg mener ikke, at det er i modstrid med denne klare danske holdning, at vi ønsker at holde hånd i hanke med spillemarkedet og komme ulovlige aktiviteter til livs, selv om de foregår over internettet,« skriver han i en mail til Berlingske Tidende.

BLOKERINGEN AF PIRATE BAY i Danmark skal nu tages op i Højesteret. Men det kommende slag mellem internetudbydere og rettighedshaverne i Højesteret er bare en lille kamp ud af et større slag, der kæmpes over store dele af den vestlige verden. Et slag, hvor tidligere uadskillelige størrelser som vestlige regeringer og ytringsfrihed pludselig står på hver deres side af frontlinjen.

Det er opgør med paradigmet om internettet som den store frie informationsmotorvej, der kun bliver reguleret af det dårlige selskab.

»Sammenlignet med mange af landene i andre regioner, som blokerer for internetindhold, er stigningen af filtrering i Europa bemærkelsesværdig på grund af dets oprindelige udgangspunkt fra en stærk tradition af demokratiske processer og forpligtelsen til ytringsfrihed,« står der i analysen om internetfiltrering i Europa fra OpenNet Initiative, der er et samarbejde mellem de fire universiteter Harvard, Cambridge, Oxford og To-ronto.

Freedom House, der udgiver den bredt citerede rapport om pressefriheden, skriver i en analyse af netfrihed i 15 lande:

»Selv i mere demokratiske lande – som Storbritannien, Brasilien og Tyrkiet – bliver internetfriheden i større grad undermineret af juridisk chikane, uigennemsigtige filtreringsprocedurer og udvidet overvågning,« står der blandt andet i rapporten.
Endvidere har organisationen Reporters Without Borders både Australien og Sydkorea på deres årlige rapport »Internet Enemies« fra marts.

I EU nåede diskussionen nye højder i starten af maj. EUs store kommunikationspakke var klappet af med Ministerrådet og Europa-Kommissionen og manglede bare det annoncerede flertal i Europa-Parlamentet. Men afstemningen gik ikke som planlagt. Det springende punkt var den såkaldte Three Strikes-model, som Frankrig vil indføre.

Idéen er, at et statsligt organ holder øje med internetkunder, der bruger ulovlig fildeling. Første gang får brugeren en email med en advarsel. Fortsætter ulovlighederne, modtager man skriftligt brev, og fortsætter brugeren derefter, går man ind og lukker fuldstændigt for forbindelsen i en periode.

Men flere grupper i Europa-Parlamentet vendte i sidste øjeblik tommelfingeren nedad efter en digital folkestemning kørte en massiv spam-kampagne mod Europa-Parlamentets medlemmer. Kritikken af forslaget var, at man først efter lukningen af forbindelsen ville få sin sag vurderet af en dommer – og der kan gå lang tid. Europa-Parlamentet vedtog derfor, at internetadgang er en basal rettighed, som kræver en forudgående dommerkendelse for at kunne lukkes.

Forslagets fremtid ligger nu i hænderne på Ministerrådet. Her vil Helge Sander støtte Europa-Parlamentets forslag om en forudgående dommerkendelse, skriver han i en mail til Berlingske Tidende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.