Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det handler om at være tryg

Det skulle være hårdt mod hårdt, men salget af frihed for tryghed har givet tvivlen stemme. Og britiske Tony Blair har lidt politisk nederlag med den samme opskrift mod terroren. I dag præsenterer regeringen en lovgivningspakke om terrorbekæmpelse. Den er blevet pakket om til det sidste.

Overvågningskameraer i London optog den 21. juli en gruppe terrorister, der uden held forsøgte at bringe flere bomber til sprængning i London. To uger forinden, den 7. juli, kostede fire selvmordsbomber 56 menneskeliv i byens morgentrafik. Foto: AFP / Metropolitan Police
Overvågningskameraer i London optog den 21. juli en gruppe terrorister, der uden held forsøgte at bringe flere bomber til sprængning i London. To uger forinden, den 7. juli, kostede fire selvmordsbomber 56 menneskeliv i byens morgentrafik. Foto: AFP / Metropolitan Police

Vores tryghed er i dag truet. Og når trygheden er truet, er vores frihed truet. Uden tryghed ingen frihed.

(Vicestatsminister Bendt Bendtsen på landsrådsmøde 24. september)Danmark har været verdensberømt som et forbilledligt åbent samfund. Med en dronningen, der går på indkøb på Strøget uden et stort opbud af sikkerhedsfolk. Og med lovgivere, nogle gange endda ministre, der cykler gennem hovedstaden til parlamentet. Med andre ord: en nation fuld af gensidig tillid, frihed samt bløde trafikanter.

Men så kom terroren.

Vi er in the line of fire, som det hedder på amerikansk. Det står tydeligt for alle. Ikke mindst efter en al-Qaeda-celle på internettet har meldt om, at også danskerne kan vente sig uanmeldt besøg af det vanvid, der har slået sig løs i New York, Madrid og London.

Derfor er det terrorpakke-dag i Folketinget. Det er et spørgsmål om overvågning. Af alle danskere. Og det er kompliceret stof. En skarpsindig udlægning kræver forstandighed hos den, der bærer læsebrillen. Som en diamant, der skærer i glas, har kritikere lagt ud, at her er de dyrebareste principper i demokratiet på spil. Her er der ikke plads til kompromis. Fordi her risikerer man at sælge ud af det, der adskiller et frit samfund som Danmark fra værdierne hos dem, nationen er truet af. For er det ikke netop vores frihed, terroristerne ikke skal have lov til at tage fra os?

Danmarks vicestatsminister vil, som det fremgår, hellere have tryghed end frihed. Men har Bendt Bendtsen tænkt sig ordentlig om? Har han i sin iver efter at fremstå som beskytter, måske endda vendt det hele på hovedet? For er det ikke friheden, der kommer først?

»Jeg tvivler på, at sikkerheden forbedres væsentligt med forslagene. Men at retsstaten synger på sit sidste vers, såfremt de fremsatte forslag føres ud i livet, er sikkert. Så har vor egen terrorfrygt og islamofobi destabiliseret demokratiet. Terroristerne har virkelig vundet,« lyder det fra Venstres Birthe Rønn Hornbech.

Hun har, siden forslagene i rapporten »Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror« kom frem, talt og skrevet mod dem, som var hun Luther og hendes egne partifællers regering den katolske kirke. Hun ville dog ikke udtale sig til denne artikel beregnet på selve terrorpakkedagen. Citater fra Rønn Hornbech er følgelig fra hendes indlæg i aviserne.

Den onde logik
Birthe Rønn Hornbech og andre kritikere har stoppet nogle af de 49 forslag, der er udarbejdet af en tværministeriel embedsmandsgruppe med Statsministeriets tidligere departementschef Nils Bernstein for bordenden. Andre forslag er dertil droppet, formentlig fordi de slet ikke er teknisk mulige, som Berlingske Tidende afslørede forleden. Statsminister Anders Fogh Rasmussen og justitsminister Lene Espersen har faktisk ikke bestilt andet end at være på retræte, siden de offentliggjorde den oprindelige terrorpakke.

Det forstår professor og filosof Ole Thyssen udmærket. Terrorens problemer har ingen løsninger, der egner sig til indlysende lovgivning.

»Der er ikke noget at sige til, at politikerne ikke kan finde ud af det her. Det er jo fordi, det er et uløseligt spørgsmål,« siger filosoffen.

»Politikerne er overladt til at spille terroristernes spil. Det er selvfølgelig ondt at sige, at nogle af de her politikere optræder som nyttige idioter, men det er meget svært at omgå, at de er med til at løbe terroristernes ærinde. Ikke fordi de vil det, overhovedet ikke. Men fordi det er terrorens onde logik. At det er den, der bestemmer spillereglerne,« siger Ole Thyssen.

Filosoffens pointe er, at terrorismen indirekte angriber demokratiet ved, at frygten for den får lov at diktere eksempelvis ufrihed for alle. Terrorister gør som i Madrid. De gør som i London. De vælger morgentog fulde af pendlere. Ikke bare for at ramme mange uskyldige ofre, men også for at ramme et symbol på hverdagens rutiner i en vestlig storby. Dermed rammer de ikke alene alle dem, der bliver dræbt og såret af bomberne. De rammer også alle de andre mennesker, der hver morgen sidder i deres tog på vej ind til København, Rom, Paris eller New York. Massakrer på uskyldige er i ligeså høj grad beregnet på at ramme forestillingsevnen. Og øge psykosen. Terrorisme nærer sig af den angst, den kan sprede, ikke af den tilslutning, den kan opnå. Bekæmpelsen af den består derfor i ikke at give efter for frygten.

»Man besejrer terrorister ved ikke at lade sig terrorisere af dem,« skrev forfatteren Salman Rushdie efter 11. september 2001. Underforstået: også selv om man er bange. Eller er opflammet af en vrede, som kom den fra Helvede. Man gør det til et spørgmål om at stå fast på åbenhed, demokrati, ytringsfrihed, discodans, happy hour, lårkorte kjoler, seksuelle udskejelser, i fald man ikke kan lade være, og fyraftensøl med mere, pointerede Rushdie.

Tryghed eller frihed
Engang var det totale overvågningssamfund den engelske forfatter George Orwells skræmmevision. Jo mere, man har nærmet sig, jo mere ligeglade synes vestlige borgere at have været med at blive overvåget. Flertallet af borgere lægger, ifølge undersøgelser, i dag mere vægt på tryghed end på tabet af frihed og faren for magtmisbrug. Birthe Rønn Hornbech har det omvendt.

»Endnu har vi ikke haft terror i Danmark. Men lad os nu forudsætte, at Danmark bliver plastret til med kameraer, der som anført i rapporten (»Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror«, red.) kan opfange vore biometriske data, så befolkningens adfærd kan kortlægges med tryk på en enkelt tast. Og lad os forestille os, at alle, der har udtalt sig utilbørligt om demokratiet, er sendt ud af Danmark eller sidder i fængsel, og terroren så alligevel kommer. Hvad vil de politikere, der har ønsket alle disse indgreb mod den enkelte lovlydige borger, sige til befolkningen? Skal der så fortsættes med yderligere indskrænkninger af frihedsrettighederne? Skal der så foretages yderligere udveksling af personoplysninger? Skal der så være forbud mod mobiltelefoner med taletidskort? Ja, hvor meget skal lovlydige borgere egentlig tvinges til at ændre adfærd i skyggen af frygten,« spørger Rønn Hornbech.

Den samme pointe når filosof Ole Thyssen frem til. Ikke alene er omfattende overvågning i sig selv at gå terrorens ærinde. Man kan også med god ret stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet gavner myndighederne i deres efterforskning.

»Der er altid veje for terroristerne. To terrorister kan sagtens gå lige igennem alle metaldetektorer i en lufthavn med barberbladskarpe bambusknive, der rettet mod et øre er lige så farlige som en pistol. Vi kan altså sætte mægtige apparater og store indskænkninger af friheder i værk, som griber dybt ind i vores rettigheder, men alt sammen blot for at konstatere, at det er forgæves,« siger Thyssen.

Principiel modstand
Hovedsagen er dog åbenbar. Kritikerne mener, at terrorpakken er noget specielt. Deres anke er ikke, som modstand af lovtiltag normalt er. Det vil sige et spørgsmål om, hvorvidt et gældende politisk tiltag virker eller ej. Modstanden er først og fremmest principiel. Hvis den frie verden er under angreb af galninge, der repræsenterer den stik modsatte samfundsanskuelse, hvori består så visdommen i at betræde stien, der fører til at blive som dem? Ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed er ikke danefæ, der kan låses inde i de nederste kældre i Nationalmuseet til bedre og mindre urolige tider. Det er derimod grundpiller, demokratiet bygger på. Fjern én af dem, og samfundet knager. Fjern flere, og det vil styrte i grus.

»Men politikerne sidder med en uløselig størrelse. Gør de ikke noget, og det sker, er de solgt. Og gør de noget, risikerer de, at føje terroren. Du har et kredsløb, hvor politikere og medier taler meget om terrorisme. Og vælgerne tænker derfor, at så er der nok noget om det, og medierne tager så igen fat i vælgernes bekymring, og så har du en opadkørende spiral af foruroligelse. Det er et klassisk eksempel på én af demokratiets ulemper: at en stemning løber af med det hele,« siger Ole Thyssen.

Om Bendt Bendtsen virkelig mener tryghed kommer før frihed, står hen i det uvisse. Vicestatsministeren cykler stadig på arbejde gennem hovedstaden. Men kritikerne mener dybest set, at Bendtsen har vendt problematikken på hovedet. Den skal vendes om. Tryghed er intet værd uden frihed. Om terrorpakken er blevet pakket tilstrækkeligt om, siden statsminister Anders Fogh Rasmussen første gang præsenterede den, vil de kommende dage vise.

Da tvillingetårnene World Trade Center kollapsede i et ild- og støvhav, begyndte forestillingen om, at der findes smørhuller i verden at udviskes. En djævel formede sig til gengæld af støvet over New York og lagde sig som en slagskygge ind over den vestlige verden. Skyggen voksede med Bali, Moskva, Madrid, Beslan og London. Det åbne danske samfund er sat på prøve.

Frihed samt færdselsregler for bløde lovgivere og trafikanter ligeså.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.