Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den ny muslimske alliance

Hizb ut-Tahrir og de mest magtfulde imamer i København vil samarbejde om at modvirke kriminalitet, social marginalisering og løse muslimers problemer i Danmark. En mere konkret politisk dagsorden kan være undervejs, vurderer forskere, der dog er skeptiske på integrationens vegne.

Forrige søndag holdt den kontroversielle islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir møde i Nørrebrohallen i København. Foto: Morten Juhl
Forrige søndag holdt den kontroversielle islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir møde i Nørrebrohallen i København. Foto: Morten Juhl

Da Hizb ut-Tahrir forrige søndag inviterede til endnu et af partiets møder i Nørrebrohallen i København, lignede det umiddelbart det sædvanlige set-up.

Hallen var som altid pyntet med korancitater, kvinder og mænd sad igen adskilt på tilhørerpladserne, og udenfor stillede pressen igen kritiske spørgsmål til det kontroversielle parti denne gang efter BerlingskeSøndags afsløring af Hizb ut-Tahrirs fremfærd i børnehaven Salam. Men, i panelet af dagens talere, på podiet foran flere hundrede tilhørere, sad denne søndag også en række ansigter, der normalt ikke forbindes med Hizb ut-Tahrir.

De nye debattører var alle imamer i Københavns største arabiske moskeer og trossamfund: Mostafa Chendid Abu Labans afløser i Det Islamiske Trossamfund Muhammed Albarazi fra Det Islamiske Forbund og Abu Suheib fra Islamisk Kulturcenter, samt Muhammed Al-Banna fra Taibah-Moskeen på Nørrebro er alle indflydelsesrige stemmer blandt muslimerne i København.

Hizb ut-Tahrir havde inviteret dem til debat om muslimers udfordringer i Danmark for at markere partiets initiativ og håb om et nyt samarbejde parterne imellem. Partiet, der ellers er mest kendt for en aggressiv retorik og trodsig holdning til det danske samfund, vil nu bidrage til at løse samfundsproblemer som kriminalitet og social marginalisering blandt muslimer. Og efter sommerferien vil Hizb ut-Tahrir arrangere flere debatmøder om f.eks. terror og Irak-krigen som led i det nye samarbejde, siger partiets talsmand, Fadi Abdullatif.

Det er usædvanligt, da Hizb ut-Tahrir både herhjemme og i udlandet traditionelt har holdt sig for sig selv og sin egen, strikse tolkning af islam, vurderer bl.a. lektor Torben Rugberg Rasmussen, der har forsket i bevægelsen.

Usædvanligt eller ej, så modtages Hizb ut-Tahrirs invitation positivt i Islamisk Trossamfund på københavnske Dortheavej, der huser byens største arabiske menighed, og hvor talsmand Kasem Ahmad allerede nu forestiller sig et samarbejde om ting som en københavnsk stormoské, demonstrationer og mere lavpraktiske ting som skilsmisserådgivning. Også imam Mohammed Albarazi er åben for en dialog, men afventer mere konkrete udspil, før han vil tage stilling. Det samme gør imamen med de jyske rødder, Abdul Wahid Pedersen, der dog siger:

»Jeg vil på ingen måde afvise udspillet på forhånd. Vi skal ikke ignorere det faktum, at de har godt fat i mange unge mennesker og trækker mange af dem væk fra skidte miljøer.«

Ny dagsorden
Både Islamisk Trossamfund, Mohammed Albarazi og Abdul Wahid Pedersen er autoriteter, der lyttes til. Ikke kun blandt muslimer, men også i den danske regering og i Politiets Efterretningstjeneste, der har været i dialog med disse folk for at drøfte vigtige spørgsmål om integration og terror. At Hizb ut-Tahrir lægger op til samarbejde med så indflydelsesrige, ledende muslimer er helt bevidst, mener Torben Rugberg Rasmussen:

»Med det her bliver Hizb ut-Tahris hidtidige profil delvist udvisket. Det har ikke været en realpolitisk integrationsdagsorden, men snarere en dagsorden om at holde muslimerne på afstand af det danske samfund. Det kan tyde på, at de vil mere ind i varmen, måske fordi de har mødt så meget modstand for deres tidligere strategi. De kan profilere sig mere respektabelt med mere konkrete projekter og man vil fremover se en mere realpolitisk orientering fra partiet.«

Forskningsadjunkt i islam Tina Magaard fra Aarhus Universitet er overrasket over Hizb ut-Tahris nye linje, men siger samtidig om partiet og Islamisk Trossamfunds muligheder for et samarbejde:

»De har helt klart nogle fælles mål. Nemlig at man arbejder for at få en parallel lovgivning, som kun gælder muslimer, og det er klart, at hvis de går sammen om det, vil de have mere gennemslagskraft, end hvis de står hver for sig.«

Bekymring eller ej?
Men hvad med os andre? Skal vi være bekymrede, når Hizb ut-Tahrir en bevægelse, der er forbudt ved lov i Tyskland og Holland på grund af dets antidemokratiske holdninger og målsætning om et kalifat danner en ny alliance med Islamisk Trossamfund, der var en af hovedaktørne herhjemme, da Muhammed-krisen kørte helt af sporet?

Ikke nødvendigvis mener Torben Rugberg Rasmussen fra Syddansk Universitet:

»I et mediemæssigt perspektiv er det ikke en måde, man styrker sin troværdighed på, men det er muligt, at det internt i den muslimske lejr kan styrke noget med en bredere, mere slagkraftig organisation. Det er ikke i sig selv bekymrende eller udtryk for noget negativt, men det viser, at der er en religiøs, politisk proces, som man ikke nu kan overskue, hvor fører hen. Det er interessant, for det viser en ny bevægelighed i det her miljø.«

Tina Magaard er mere skeptisk:

»Jeg har altid været kritisk over, at myndighederne har gjort sig afhængige af f.eks. Islamisk Trossamfund, hvis dagsordener på mange områder ikke er væsensforskellige fra Hizb ut-Tahrirs. Og det her vil ikke fremme integrationen for nogen muslimer. Det gavner ikke, når man definerer folk som muslimer, før de er borgere, og når det at være muslim bliver sat i begrænsende rammer af nogle imamer, som ikke tilhører liberale strømninger inden for islam,« siger hun.

Og så er der en ting til, der skal ændres, hvis Hizb ut-Tahrirs nye, mere udadvente måske integrationsorienterede kurs skal lykkes, påpeger den »danske« imam i miljøet, Abdul Wahid Pedersen. Mødet i Nørrebrohallen, der kickstartede det nye samarbejde, foregik på arabisk i samtlige fire timer. Den går ikke:

»Det er på en måde lidt verdensfjernt at køre mødet på et andet sprog. Man distancerer sig fra virkeligheden. Vi skal gå til den danske virkelighed på dansk.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.