Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den man elsker...

Prins Henrik stod for børneopdragelsen på Amalienborg. Og han var kronprins Frederiks vejleder. I dag har de to det godt med hinanden.

Prins Henrik og kronprins Frederik har haft deres sammenstød gennem tiden, men mandag stod de side dagen efter offentliggørelsen af interviewet, hvor Prinsen kritiserer, at Kronprinsen var vært ved nytårskuren for diplomatiet. <br>EPA/Scanpix
Prins Henrik og kronprins Frederik har haft deres sammenstød gennem tiden, men mandag stod de side dagen efter offentliggørelsen af interviewet, hvor Prinsen kritiserer, at Kronprinsen var vært ved nytårskuren for diplomatiet. <br>EPA/Scanpix

»Papa, man siger, at den man elsker, tugter man. Vi tvivlede aldrig på din kærlighed. Til tider var den måske lidt overvældende og føltes måske også lidt tilfældig. Som barn følte jeg mig tit lidt magtesløs over for din stringente logik, din klare syntaks. Du æggede til diskussion, og derved lærte du mig ikke at tage noget for givet, at være kritisk. Det føler jeg i dag som en stor styrke.«

Citat: Kronprins Frederik ved forældrenes sølvbryllup i 1992. Den svada har ingen danskere glemt.

Og så har prins Henrik utvivlsomt opdraget sine viltre poder mere nænsomt, end han selv blev, om end med faderlig autoritet.

På et tidspunkt, da faderlig indblanding i børneopdragelsen var i sin vorden, gik prins Henrik i forvejen og tog sit slæb. Måske mere nidkært, end Frederik og Joachim brød sig om. Han kontrollerede lektielæsningen, orden i sagerne, forlangte færdigheder på hesteryg og andre mandige signalværdier, mens de sønlige modargumenter prellede af. Kommunikationen var absolut envejs i de yngste år, husker kronprins Frederik. Den »lidt ældre franske opdragelsesmetode,« kalder han samværet i Anne Wolden-Ræthinges bog »En familie og dens Dronning«.

Forældrene og børnene på slottet kunne ikke prale af det tætteste forhold under opvæksten, selv om papa også var den, der gik i biffen med sine unger og kunne lege med dem.

De har det godt med hinanden i dag. Far og søn. Prins Henrik og hans ældste. Et afslappet, ligeværdigt forhold. Bedre end de fleste, hedder det kredsen omkring dem. De ligner hinanden af ydre og af sind. De ler ad de samme ting. De hygger sig åbenlyst med hinanden og gør ting sammen. Man ser, at de swinger sammen, når de er ude sammen til officielle og mere private begivenheder.

Vel når Frederik langtfra sin fars pianistiske eller lyriske færdigheder. De mere æteriske sysler ligger ikke til ham. Til gengæld har de jagten og sejleriet til fælles. Det action-prægede, hvor faderen frydes, når sønnen overgår ham.

Som det sker i de fleste familier, hjælper det på den indbyrdes tolerance, overbærenhed og forståelse, at aldersforskellen mindskes år for år. I dag skal kronprins Frederik have et kammeratligt, men respektfuldt forhold til sin far.

Nogle omkring familien hævder, at det er det galliske temperament, far og søn deles om. Og sandt er det, at Frederik er flink til at konversere sin far på fransk, når de befinder sig i Henriks fædreland. Det er godt at øve sig regelmæssigt, når man som i år skal erstatte mor og holde nytårstalen (uden manuskript) til diplomatiet. Det var også Frederik, den omsorgsfulde, der efter det officielle besøg i Thailand rejste med sin far til Cahors for at være sammen med ham ved farmoderens død.

Når det derimod kommer til humoren, er prins Henrik - modsat hvad mange tror - blevet dansk. Han har med glæde annammet det danske vid og kan grine med på det, som kronprins Frederik morer sig over. Derimod har ingen hørt ham le på andres bekostning. Deri ligner han også sin søn.

Prins Henrik er ikke misundelig på sin søn, som det hævdes af dem, der bruger luppen til at lede efter fejl. Det har heller ikke noget at gøre med, at han er franskmand, sådan som villige kritikere også vil slå ham i hovedet med. Han vil såmænd bare anerkendes for sin indsats for det danske samfund. Derved kom han uheldigvis, ifølge statsretseksperter, til at forveksle sin private status med prinsgemalens statsfunktion.

»Jeg vil arbejde,« sagde prins Henrik i sin takketale for bruden dengang i 1967. Det kom han også til. Både som seriøst arbejdende formand og protektor for seriøse foreninger og som vejleder for den søn, der skal følge hans hustru på tronen.

Her på vej til støvets år bryder han sig i sammensparet frustration meget lidt om at se tilbage på sit liv i andet geled. Selv om venner og folk tæt på Kongehuset også siger: Hvad var dronning Margrethe uden sin mands støtte og kammeratskab, og hvor var sønnerne?

Den indsats har bare aldrig stået i avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.